Anmeldelse: The Utterly Uninteresting & Unadventurous Tales of Fred, the Vampire Accountant

FredTheVampireAccountant_4 photo 050c159c-f299-4e3c-8a4b-756bbcb5ce48_zpsk65k1uau.jpg

FredTheVampireAccountant_2 photo 3a62950a-4c59-4ebe-af3b-177f408155dd_zpsgy6gbhsf.jpg
The Utterly Uninteresting & Unadventurous Tales of Fred, the Vampire Accountant af Drew Hayes. Udgivet på forlaget REUTS Publications i 2014. 3 ud af 5 stjerner

Fred var et utroligt kedeligt menneske, som levede et forsigtigt liv og hovedsageligt holdt sig for sig selv. Så det burde vel ikke komme som nogen overraskelse, at han forsatte med at “leve” lige så kedeligt og forsigtigt selv efter han en dag vågnede op og var død. Bare fordi man er blevet til vampyr, betyder det vel ikke, at man skal lægge hele sin livsstil om? Det bliver dog svært for Fred at holde sig helt ude af verdenen fyldt med monstre og mareridtsagtige væsner, da han en dag tager den ufornuftige beslutning at deltage i genforeningsfesten på hans gamle High School.

I place the blame for my aggrandized expectations squarely on contemporary media, filling my head with the belief that a ticket to the supernatural also put one on an express train toward coolness and suave charm.

This is simply not the case.

Der er to overordnede punkter, der dominerer min anmeldelse af Hayes’ alternative vampyrroman med den utroligt lange titel; hans skrivestil og hans indhold. For de to punkter skubber mig hver især i vidt forskellige retninger rent stjernemæssigt.

Først og fremmest er der hans skrivestil. For den er virkelig morsom! Jeg måtte klukle flere gange i gennem den lille bog, og generelt var jeg bare virkelig godt underholdt. Der er ikke noget med at stoppe op og tænke lidt dybere over tingene i den her roman, for teksten er så let og drivende, at den kan læses, nydes og fordøjes på få timer. Hvilket på sin vis bringer os videre til indholdet, for hold nu op, hvor er den her bog bare solgt på falske præmisser. Som læsere bliver vi lovet en bog om en vampyr, der lever et kedelig og meget atypisk vampyrliv. Og hvad får vi? En vampyr som render rundt og slås mod monstre og kæmper for sit liv, hele tiden. Præcis som i enhver anden vampyrroman. Jovist, det er atypiske monstre, og en del af truslerne er måske ikke så skræmmende, som de ellers kunne have været. Men hans liv er hverken uninteresting eller unadventurous.

Wishing didn’t make things happen, though, not unless genies are real – which reminds me actually, I should check into that.

Hayes skal have ros for at have fundet på nogle sjove trusler, og nogle kreative monstre gennem hele bogen. Han er god til at tage en velkendt genre og vende den en lille smule på hovedet, så vi får noget ganske nyt. Men hvor jeg havde forventet en mere tankevækkende fortolkning af den klassiske vampyrhistorie fik jeg i stedet en letkøbt YA-historie fordelt ud på fire fjollede historier skrevet med et tydeligt ønske om at blive filmatiseret. Kom igen, Hayes.

FredTheVampireAccountant_3 photo 57be48ac-f2cd-47fe-879f-58ce3d26a07d_zpszqmgqh4b.jpg
FredTheVampireAccountant_1 photo 08f03cbc-f8fb-4283-9fe0-6d5ea5e27834_zps9yxqhjsv.jpg
 photo c456cca2-52e1-462e-aedf-e1ab5e79f625_zpsfhksvw06.jpg

You may also like

4 Comments

    1. Den var også virkelig sjov, så det er hovedsageligt det jeg honorerer med de tre stjerner. Den er bare slet ikke hvad den giver sig ud for at være. Lidt for meget Hollywood, desværre…

    1. Ja, det var i høj grad også titlen, som fangede vores opmærksomhed og lokkede os til at læse bogen i læseklubben. Er ret sikker på det må være det indlæg i bloggens historie med den længste overskrift :P

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.