Anmeldelse: The Humans

The Humans af Matt Haig The Humans af Matt Haig

The Humans af Matt Haig
The Humans af Matt Haig. Udgivet på forlaget Canongate i 2014. 4 ud af 5 stjerner.

Andrew Martin er professor i matematik og har lige bevist den ældgamle Riemann Hypotese. Det er en fantastisk bedrift, men menneskeheden ikke er klar til at håndtære denne viden! En alien bliver derfor sendt til jorden, hvor han overtager Martins liv for at fjerne alt og alle der kan bevidne den banebrydende opdagelse, før nyheden spreder sig. En nem opgaven, når man har at gøre med så simpel, voldelig og frastødende en race som mennesket. Han skal bare lære sproget, kulturen og Martins familie at kende først, hvilket måske ikke er helt så gnidningsfrit, som han havde forestillet sig.

This book, this actual book, is set right here, on Earth. It is about the meaning of life and nothing at all. It is about what it takes to kill somebody, and save them. It is about love and dead poets and wholenot peanut butter. It’s about matter and antimatter, everything and nothing, hope and hate.

Jeg havde helt ærligt ikke læst mere end en enkelt side af The Humans, før jeg første gang sad og kluklo højlydt over Haigs fantastiske humor og hans helt igennem karikerede fremstilling af menneskeheden. Hold nu op, hvor er det bare morsomt! Forestil jer at lande ude midt i ingenting, uden andet end den absolut mest generaliserede viden om, hvor du er. Og så skal du ellers bare falde ind i mængden – det havde nok været betydeligt nemmere, hvis de havde husket at give ham tøj på, før de sendte ham ned til jorden.

Men The Humans er naturligvis meget mere end bare sjov. Den er også samfundskritisk, samtidig med at den er samfundselskende. Den er dybsindig, samtidig med at den er legende let. Den berør temaer som depression, angst, utroskab, egoisme og kærlighed, samtidig med at den egentligt handler om en alien, som bonder med familiens hund over deres fælles kærlighed til peanut butter. Lyder det sært? Det er det virkelig også, men stadig hamrende godt!

Humans, as a rule, don’t like mad people unless they are good at painting, and only then once they are dead. But the definition of mad, on Earth, seems to be very unclear and inconsistent. What is perfectly sane in one era turns out to be insane in another. The earliest humans walked around naked with no problem. Certain humans, in humid rainforests mainly, still do so. So, we must conclude that madness is sometimes a question of time, and sometimes of postcode.

Jeg har kun én anke ved den her bog, og det er, at det er som om, den er delt i to. Der er et før og et efter. Sci fi-historien og kærlighedshistorien. Og jeg kunne virkelig godt have nøjedes med bare én af dem. Begge var velskrevne, underholdende og generelt ret så formidable, men de hang bare ikke rigtigt sammen. Ikke desto mindre var det en herlig bog, og for en gangs skyld var vi rørende enige i læseklubben; en 4-stjernet oplevelse helt uden lige!

The Humans af Matt Haig The Humans af Matt Haig

You may also like

3 Comments

  1. “det havde nok været betydeligt nemmere, hvis de havde husket at give ham tøj på, før de sendte ham ned til jorden.” – Hahaha, den havde jeg ikke set komme ;D Det lyder lige som en bog for mig! Sådan lidt Hitchhiker’s guide agtig. Haps! Ind på læselisten med den! :)

    1. Årh, jeg har aldrig selv fået læst The Hitchhiker’s, så jeg ved det faktisk ikke med sikkerhed, men jeg kunne forestille mig, at du havde ret. Den er i hvert fald virkelig underholdende, og noget mere overskuelig i størrelsen ;)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.