Før Carrie Bradshaw blev Carrie Bradshaw, var hun bare en almindelig pige fra Conneticut. Da hun gik i High School havde hun det samme drama, som alle andre teenagere; oprør, usikkerhed, venner, fjender, kærlighed, sex og familie fylder alt sammen i Carries liv. Men hvad er vigtigst – at kæmpe for kærligheden, selv når den gør ondt, eller at kæmpe for drømmen om et liv som forfatter, et liv i New York City?

If it’s deliberate, it’s fashion.”

 

For tre år siden fik The Carrie Diaries en kortlivet succes på amerikansk tv. Serien fik desværre kun lov til at køre i to sæsoner, men jeg elskede den! Jeg elskede rent faktisk alt ved den. Jeg elskede skuespillerne, jeg elskede stylingen, og jeg elskede historien. Og derfor var det med spænding jeg en ynkelig aften gav mig til at lytte til lydbogsudgaven af den første historie om unge Carrie Bradshaw før sex og før the city. Og jeg må sige, at i det store hele gjorde tv-serien bogen ret. Der er meget, der er blevet ændret – karakterer, professioner, udtalelser – men historiens ånd lever, og Carrie lever! Det er så tydeligt at mærke, hvordan det her er den spæde begyndelse på det liv, vi kender så godt. De excentriske stileksperimenter, de saftige skriverier, den komplet utilregnelige smag i mænd.

Men New York blev ikke bygget på én dag, og det samme gælder for Carrie. Den (som regel) selvsikre kvinde, vi kender fra den ikoniske tv-serie, måtte også starte et sted, og det sted var bestemt ikke selvsikkert. Gennem det meste af bogen måtte jeg beherske mig selv for ikke at begynde at råbe af den stakkels Carrie, som ganske simpelt bare ikke kan finde ud af det med kærlighed. Gang på gang tager hun de forkerte valg, hvilket sender hende længere og længere ud af et sidespor, indtil hele hendes verden braser sammen om hende. Og helt ærligt, så finder jeg virkelig den form for teenagedrama udmattende. Lige så stor glæde jeg kan finde i at læse om en lækker fyr og uskyldige kys, lige så frustreret kan intriger og naive konfrontationer gøre mig. Det gør det nok heller ikke bedre, at jeg hørte bogen som lydbog, og Sarah Drew, som læste den højt, formåede om muligt at gøre det hele endnu mere teenaget, end det var i forvejen.

If a woman could take care of herself, would she still need a man? Would she still want one?”

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg aldrig, jeg ville kalde The Carrie Diaries en god bog. Den er ikke synderligt godt skrevet, de fleste karakterer er temmelig flade og dramaet er tyndslidt. Men Carrie får mig til at smile! Om det hovedsageligt skylde Bushnells karakter eller HBO’s vidunderlige transformation fra tekst til tv skal jeg ikke kunne sige. Men Carrie har en plads i mit hjerte, selvom pigen ofte dummer sig, for inden under gemmer kvinden sig, klar til at stråle, når man mindst venter det.