Anmeldelse: Små påsatte brande

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag.]

Små påsatte brande af Celeste Ng
Små påsatte brande (oprindeligt Little Fires Everywhere) af Celeste Ng. Udgivet på Hr. Ferdinand i 2018. 4 ud af 5 stjerner.

I Shaker Heights er alt, som det skal være. Husene er nydelige, børnene er velopdragne og alle passer deres egen rolle. Hele det lille lokalsamfund er skruet sammen efter præmissen om, at hvis bare der er regler for alt, er der ingen, der er i tvivl om, hvad der er det rette at gøre. Så da den frisindene kunstner Mia flytter til byen og begynder at sætte spørgsmålstegn ved byens kassetænkning, truer det med at forstyrre og forandre indbyggernes nøje strukturerede liv.

Hun havde kort sagt gjort det helt efter bogen og skabt sig et godt liv, det liv, hun gerne ville have, det liv, alle gerne ville have. Nu stod Mia der, en fuldkommen anderledes kvinde, der levede et fuldkommen anderledes liv og tilsyneladende levede efter sin egne regler uden at undskylde for det.

Jeg har aldrig gjort mig særligt meget i socialrealisme, men et eller andet ved Små påsatte brande fangede mig og fortsatte med at gøre det hele vejen igennem. Romanen udstiller på fineste vis det fejlbarlige ved det ufejlbarlige, og sætter en stor fed streg under, at intet er perfekt, uanset hvor hårdt nogen så forsøger at påstå andet. Ng har rent faktisk formået at skabe en uendeligt aktuel roman, selvom den er sat 20 år i fortiden.

Små påsatte brande kan klart anbefales, hvis du trænger til et skud tankevækkende samfundskritik på den umådeligt velformulerede og behagelige måde. Ikke noget med voldsomt raseri og overvældende sorg, men mere en snigende spekuleren som for alvor skubber til dine tanker.
Små påsatte brande af Celeste NgSmå påsatte brande af Celeste NgSmå påsatte brande af Celeste Ng

En havde fulgt reglerne, en anden havde ikke. Men problemet med regler var, tænkte han, at de forudsatte, at der fandtes en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på.

Små påsatte brande af Celeste Ng

You may also like

4 Comments

    1. Den er virkelig også enormt fin! Svær at sætte ord på, men nem at nyde 😊

      Knus

    1. Haha, den klassiske tidsproblematik! Jeg håber du kommer til at nyde den :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.