[Denne bog blev sponsoreret af Turbine til #bogbloggertræf16. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Lorelai var den retmæssige arving til riget Ravenspire, men hendes onde stedmor, Irina, drev hende og hendes bror på flugt, da de var børn, og siden da har de levet i skjul. Nu leder Irina atter efter dem, og hun nægter at hvile, før hun står med Lorelais hjerte i hænderne. Derfor narrer hun naborigets desperate konge og draconi, Kol, til at blive hendes egen personlige jæger. Lorelai og Kol bliver fanget i mellem deres egne, uoverskuelige missioner, og deres uundgåelige tiltrækning af hinanden, men ingen af dem kan overleve, hvis den anden lever.

Hendes hud var hvid som sne, hendes mund rød som blod, og hendes lange hår sort som ibenholt.

Hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så har vi naturligvis at gøre med en genfortælling af brødrene Grimms historie om Snehvide. Det har de seneste år været meget populært med med nyfortolkninger af de mest berømte eventyr, og jeg har hørt meget blandet om genren, så jeg var meget spændt på mit første forsøg. Redwines fortælling kommer da også relativt svagt og stereotypt fra start, med et uinteressant sprog og en forudsigelig historie. Altså indtil historien komplet fejede benene væk under mig!

Omtrent 100 sider inde tager historien nemlig en modig drejning, og pludselig blomstrer både sprog og fortælling op, og jeg blev revet med igennem resten af bogen. Historien er stadig velkendt, og karaktererne er ikke synderligt originale, men det fungerer virkelig bare. Jeg var underholdt, jeg var spændt, jeg var nervøs, jeg var ked af det og jeg var rasende. For hver ny udfordring Lorelai og Kol måtte udkæmpe, jo mere nysgerrig blev jeg for historiens afslutning, og hvordan det hele dog nogensinde skulle ende lykkeligt.

Da lyset strømmede tilbage i Lorelai, skreg hun af smerte. Smerten var som et dyr med tænder og kløer, der flåede hende op indvendig. Den var glohed og ubærligt pinefuld. Det føltes, som om hendes knogler ville gå i opløsning. Som om hun ville gå op i sømmene og revne.

Hvis du leder efter noget nyt og banebrydende, så er det ikke Skyggernes dronning, du skal læse. Men hvis du derimod leder efter noget trygt, velkendt og hamrende underholdende ungdomslitteratur, så får den her bog mine varmeste roser med på vejen, for den gør lige præcis det den skal, og den gør det godt!