Anmeldelse: Skabt for dig

Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget Gyldendal

Skabt for dig af Louise O'Neill
Skabt for dig (oprindeligt Only Ever Yours) af Louise O’Neill. Udgivet i 2018 på forlaget Gyldendal. 4 ud af 5 stjerner.

Efterhånden som verden begyndte at lukke sig om sig selv, og gravide kvinder begyndte at skille sig af med svage pigefostre til fordel for stærke drengebørn, gik piger fra at være noget, der blev født, til noget der blev skabt. Efter 16 års skolegang fokuseret på at lære pigerne at være smukke, føjelige og villige, skal evaerne fordeles til deres årgang af naturligt fødte mænd. Det eneste freida drømmer om er at blive kone, men hvordan kan nogen mand elske hende, når hun aldrig har elsket sig selv?

kyske ruth siger, at for mange tanker er skadeligt for skønheden. Ingen mand vil have en kone, der tænker for meget. Jeg forsøger at genvinde kontrollen over mig selv. Jeg forsøger at tømme mit sind. Men når natten sænker sig over sovefløjen, kommer dæmonerne frem.

Læs også: Anmeldelse: Hun bad selv om det

Skabt for dig af Louise O'Neill
Skabt for dig af Louise O'Neill

Hvor forfattere som Adam Silvera har en direkte forbindelse til mine tårekanaler, så har O’Neill en direkte forbindelse til mine raserikanaler – og det er 100% en ting! I Skabt for dig sætter hun tingene på spidsen, så det hele bliver selvfølgelig en smule ekstremt, men det er ikke svært at se, hvor hun finder sin inspiration, hvilket bare gør historien endnu værre!

freida har været nummer 2 hele sit liv i bogstaveligste forstand. evaerne bliver rangeret hver eneste uge, og hver uge blev freida nummer 2. Hele hendes liv har hun fået at vide, at hun ikke er god nok, ikke er smuk nok, tynd nok, sød nok. Det er klart, at freida ikke tror på sig selv, men det gør det bare ikke mindre frustrerende at være vidne til hendes evindelige selvkritik og fejltrin.

Læs også: Anmeldelse: Ikke den slags pige

Jeg er ellevild med O’Neills overordnede idé, og historien er samlet set hjerteskærende. Desværre er der nogle dele af bogen, der ikke rigtigt giver mening, som gør oplevelsen lidt distanceret, men det er stadig en fortælling, jeg ikke ville have været foruden at have læst. Jeg vil anbefale bogen til alle unge piger, der har brug for at forstå deres eget værd, eller til enhver som bare trænger til en påmindelse om, hvorfor feminisme er vigtigt selv i 2019.

Skabt for dig af Louise O'Neill
Skabt for dig af Louise O'Neill

You may also like

2 Comments

    1. Det er den helt bestemt, omend den ikke når helt samme højde som ‘ Hun bad selv om det’ 😊

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.