Anmeldelse: Ravnenes Hvisken

[Bogen blev sponsoreret af Lindhardt & Ringhof til #bogbloggertræf16. Alle holdninger er mine egne]

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten
Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten. Udgivet på Forlaget Carlsen i 2016. 5 ud af 5 stjerner.

Anne har hele sit liv kunne se folks auraer og syn af fra fortiden, men det betyder bestemt ikke, at hun tror på det overnaturlige og da slet ikke på guder. Det hele begynder dog at blive en anelse mystisk, da rødhårede piger rundt omkring på egnen bliver fundet myrdet med en rune på kroppen. Selvsamme rune, som blev skåret ind i ryggen på den pige, som Anne bliver ved med at se blive dræbt i fortiden. Anne må indse, at verden rummer mere mystik, end hun nogensinde ville have gættet, og ingen er, hvad de giver sig ud for at være. Det store spørgsmål er bare, hvem der er til at stole på?

Jeg så begravelser, en løftet hånd lige før et slag og en sommereng med tordenskyer ovenover. Jeg følte vrede og glæde, hørte børn, der græd, og en leende bedstemor. Det blev mere usammenhængende og altomfattende, mens folk sivede ind, og jeg blev bombarderet af fortiden fra alle kanter.

Når jeg får stukket en bog i hånden, som har fået  mange roser med på vejen, som den her bog har, så bliver jeg med det samme fyldt med lige dele ærefrygt og enorm kritik. Jeg vil ikke være hende, som hader det resten af verden elsker, men jeg mener heller ikke, at en forfatter skal have lov til at “slippe let”, bare fordi bogen har fået et godt omdømme. Så jeg var meget spændt på, hvad Ravnenes Hvisken havde at byde på. Heldigvis har den det hele! Der er spænding, der er mysterier, der er magi, der er kærlighed, der er kampe og der er en verden fuld af undere. Og så foregår det hele i lille bitte Danmark.

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten

Min erfaring med dansk fantasy strækker sig ikke meget længere end til barndommens læsning af Lene Kaaberbøls Skammerens Datter, men hvis Ravnenes Hvisken på nogen måde er sigende for genren, så vil jeg have mere! Jeg elskede den underspillede energi, der herskede i hver eneste linje, hvad end den så forsøgte at formidle kærlighed, humor eller mystik. Hvor engelske og amerikanske fantasyforfattere ofte ender over the top, formår Sølvsten at holde det hele nede på i niveau, hvor det hele giver mening. I løbet af bogens 700 sider nåede en hel verden fuld af vidunderlige karakterer og fantastiske historier at udvikle sig, uden at universet behøvede at styrte sammen på hver eneste side. Det var ret fantastisk.

Mens de to afdøde mænd krammede, faldt det mig ind, at jeg befandt mig i et gravkammer Allehelgensaften sammen med to spøgelser, et friskt lig, en masse skeletter og en menneskeædende ulv. Hvad mon det sagde om mig, at jeg ikke syntes, at det var specielt uhyggeligt?

Da sidste side var vendt sad jeg tilbage med en følelse af hvad så nu? Jeg følte mig på ingen måde klar til at slippe historien endnu, for den var jo kun lige begyndt! Og således formåede Sølvsten (og de luskede pressefolk fra L&R) at gøre noget, som ingen andre har formået siden Harry Potter-bøgerne: de fik mig til at læse en bog, hvor jeg er nødt til at vente på fortsættelsen…

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten

You may also like

5 Comments

    1. Et komplet usarkastisk Gør Det! Den er virkelig god, og let læst selvom den er halvlang. Den føles slet ikke som 700 sider :)

      Knua

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.