Anmeldelse: Nod

Nod af Adrian Barnes Nod af Adrian Barnes

Nod af Adrian Barnes
Nod af Adrian Barnes. Udgivet på forlaget Titan Books i 2015. 4 ud af 5 stjerner.

Paul vågner efter en urolig nat med afbrudt søvn og en besynderlig drøm, men i det mindste har han sovet. Det er mere, end man kan sige om resten af verden, hvor kun 1 ud af 10.000 har sovet, og de få der har, har alle haft den samme sære drøm. Alle er bekymrede, men bevarer trods alt roen nogenlunde. Indtil det samme altså gentager sig natten efter, og natten efter igen. Panikken spreder sig på rekordtid over hele verden, for tiden er knap. Efter seks dage uden søvn mister man forstanden, og efter maks fire uger vil kroppen lukke ned og dø.

In sleep we all die, every one of us, every day. Why wasn’t that fact noted more often? When we doze off each night there’s never the slightest guarantee that we’ll wake the next morning. Every little cat nap is a potential game-ender. So why fear death when we’re happy and even eager to make that leap of faith each and every night of our lives? Nod.

Nod lovede en dystopisk fortælling om en verden, der mister forstanden, men jeg fik så meget mere, end jeg havde regnet med. På en eller anden måde er dystopi nærmest blevet lig med teenagere, der skal redde verden og ukuelig kærlighed, men det er ikke den slags fortælling Barnes tilbyder. Det er nærmere egoisme, usikkerhed, vold, usmagelighed og ren og skær desperation. Der er ikke noget kønt over at leve i en verden, hvor alle omkring dig langsomt bliver vanvittige, og der er bestemt ikke noget romantisk over at se det ske, for kvinden du elsker.

Normalt, når jeg læser en dystopi, så sidder jeg og venter på, at helten skal knække koden og få verden på ret vej igen, men den slags illusioner nærer Nod ikke. Vi starter med at få at vide, at det hele er forbi, og så får vi ellers lov til at opleve, hvordan det blev som det gjorde. Der er ikke nogen forkromet plan, ingen forklaring på den pludselige søvnløshed og ingen redning. Der er bare et blik på mennesket fra dets værste, mest selviske side, og en undren over hvor verden mon vil ende, når den bliver startet helt forfra.

Forget Rice Christian, Charles planned to set me up as a Rice Jesus. He’d been a little cracked before all this, which presumably meant he was two steps ahead in this new reality. When the world stops its rotation and begins to spin backwards, I suppose, stragglers suddenly find themselves ahead of the pack.

Barnes skriver som en absolut drøm og giver sine læsere et helt unikt syn på verden i spændet mellem religion og videnskab. Nod er forfærdelig, dybt forstyrrende, og intet mindre end ganske fantastisk.

Nod af Adrian Barnes
Nod af Adrian Barnes

You may also like

4 Comments

    1. Det er noget skørt det der med 5 stjerner. En bog skal ligesom vække en helt bestemt følelse i mig for at få 5 stjerner. Måske det handler om, at jeg havde et noget kaotiske og fragmenteret forløb med at læse den, men den formåede i hvert fald ikke at vække den 5-stjernede følelse i mig :)

      Knus

  1. Pingback: April sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.