Anmeldelse: Måske mødes vi

Denne bog er modtaget af Politikens Forlag som anmeldereksemplar. Alle holdninger er mine egne

Måske Mødes Vi af Kate Eberlen

Måske Mødes Vi af Kate Eberlen
Måske mødes vi (oprindeligt Miss You) af Kate Eberlen. Udgivet på Politikens Forlag i 2016. 1 ud af 5 stjerner.

Tess og Gus har aldrig sådan rigtigt mødt hinanden. De har strejfet hinandens liv mange gange, siden de var 18, men hver gang har de begge været så optaget af deres eget liv og problemer, at de knapt nok har ænset hinanden. Gus bebrejder sig selv for sin storebrors skiulykke, som kostede ham livet, og Tess får ansvaret for at opfostre sin lillesøster, efter deres mor døde af brystkræft. Begge kæmper de for at finde lykken i livet, komplet uvidende om, at de skal finde den i hinanden. Men ikke før de hver især er klar til at lytte, når skæbnen kalder.

Jeg tænkte på alle de vildt romantiske par i litteraturen. Havde de virkelig mødt hinanden, fordi de var skabt for hinanden, eller var det udelukkende fordi de boede i nærheden af hinanden? Cathy og Heathcliff boede i samme hus, Romeo og Julie var begge fra Verona. Handlede det ikke om, at den følelse, vi kalder kærlighed, og som jeg endnu ikke havde oplevet, er så stærk, at den får én til at tro, at det her er den eneste i hele verden? Var det ikke mere et spørgsmål om definition end skæbne?

Denne bog lovede mig en sukkersød fortælling om skæbnesvanger kærlighed, og de udfordringer det kan give at finde den. Og det fik jeg skam også. Jeg fik bare ikke ret meget mere – i hvert fald ikke noget, som jeg nød. Eberlen benytter sig af hver eneste kliché i kærlighedsbogen, og op til flere gange måtte jeg holde et frustreret suk tilbage, fordi det hele simpelthen blev alt for sukkersødt. Hvilket jeg i og for sig ville have kunne tilgive, hvis det så bare havde været sukkersød kærlighed mellem nogle relaterbare og elskelige karakterer. Det var det bare ikke…

Både Gus og Tess er så vanvittig endimensionelle, at det faktisk er en smule imponerende. Tess opgiver hele sit eksistensgrundlag da moderen i dør, i stedet for at kræve af sin far, at han træder i karakter og tager sig af sin yngste datter! Og på samme måde overlader Gus velvilligt hver eneste store beslutning i sit liv til alle andre end ham selv, bare for at tilfredsstille de andre. Så kan han egen lykke jo være ligemeget, ikke sandt? Oven i det er der bare så mange af deres beslutninger og tanker, som slet ikke giver nogen mening.

Det var et lille knæk på vores tidslinje. En bølge fra fortiden var rullet ind over nutiden, var kammet over med et kæmpe sprøjt og derefter gledet tilbage igen.

Jeg havde virkelig glædet mig til en gennemført, sukkersød kærlighedshistorie sat i en voksen kontekst fremfor det evige teenagedrama, men desværre blev jeg slemt skuffet. Ganske vidst er karaktererne ældre, men det er som om begges udvikling blev lammet i det sekund de blev strejfet dødens klamme hånd. I sidste ende viste bogen sig at være uoriginal, urealistisk og uunderholdende.

Måske Mødes Vi af Kate Eberlen Måske Mødes Vi af Kate Eberlen Måske Mødes Vi af Kate Eberlen

You may also like

1 Comment

  1. Pingback: November sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.