Anmeldelse: Lucie

[Denne bog er modtaget til anmeldelse fra Politikens Forlag]

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen. Udgivet på Politikens Forlag i 2018. 3 ud af 5 stjerner.

For mere end 1.000 år siden steg Lucie fuldvoksen op af en norsk fjord; nøgen, uden hukommelse og med en dødelig sult efter menneskekød. I dag har Lucie lært at tilpasse sig den verden, hun lever i, men sulten kontrollerer hende stadig, og hvorend hun går, følger et spor af blod. Alt hun ønsker, er at finde ud af, hvad hun er, og hvor hun kommer fra. Og nu viser muligheden sig måske endelig, hvis hun kan holde sulten i skak længe nok.

Jeg var vild og farlig, jeg var tænksom og sansende. Jeg var tom og følelseskold og dog ramt af alle følelser. Jeg begærede både livet og døden, og den kolde ro på søens bund og den lydløse intethed i rummets vakuum. Jeg var en stjerne af brændende gasser, og jeg var iskrystallen på den frosne flod.

Som Grundtvig-Kolsk friskoleelev har den nordiske mytologi altid haft en helt særlig plads i mit hjerte, så da Lucie lovede en sammensmeltning med den kristne tro, krydret med bestialske væsner og et truende Ragnarok, var jeg nødt til at læse med. Og Vedsø Olesen leverede med en fortrinlig fortolkning af særskilte myter i forenet mystik. Jeg har altid elsket den form for historiefortælling, og Lucie blev ingen undtagelse.

Jagten på mysteriet om Lucies tilværelse driver historien frem og holder læseren limet til siderne fra start til slut. Er hun ond? Er hun god? Men såvel som mysteriet udvikler sig, udvikler karaktererne sig også, og de 350 siders historie er bare ikke nok til at kunne bære så meget historie. Der sker for meget på for få sider, og det dræber desværre en del af det storslåede, som historien ellers tilbyder. Så meget potentiale tabt på for lille en ambition.

Vandet lukkede sig over mit hoved. Jeg befandt mig i en grøn verden helt uden lyde. Det var befriende. Mit hår flød som en astronauts månedans, langsomt og glidende, og over mig trængte dagslyset igennem som et farvet røgslør og tilføjede det dunkle univers en snert af magi.

Lucie var én af de historier, der lægger ud med et fænomenalt højt niveau og giver løfter om storslåede oplevelser, som den desværre ikke helt kunne indfri, da den tabte pusten i sidste ende. Bare 50 sider mere, og den endelige dom kunne have været en helt anden!

Lucie af Anne-Marie Vedsø OlesenLucie af Anne-Marie Vedsø OlesenLucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.