Anmeldelse: Look Who’s Back

 photo 20150723_155832_zps5btaksg5_edit_1437924856126_zps8gypim7w.jpg
Look Who’s Back (org: Er ist wieder da) af Timur Vermes. Udgivet i 2014 på forlaget MacLehose Press. 2 ud af 5 stjerner.

Selveste Adolf Hitler vågner på en tilfældig græsplæne midt i Berlin, 2011. Han har ingen anelse om, hvor han er, hvorfor han er endt der, eller hvem der har vundet krigen. Det går dog hurtigt op for ham, at han er gået glip af 66 år, men der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfor: skæbnen har sendt ham til en tid, hvor hans lederskab er endnu mere nødvendigt, og han må nu endnu en gang gå i kamp for at redde det tyske Volk!

It was my task and mine alone to save the Volk. Mine alone to save the earth and humankind. And the first step along this path led to the cleaner’s.”

Jeg har svært ved ikke at føle mig en smule snydt af denne bag. Bagsideteksten lovede mig en hylende morsom bog, med Hitler som et viralt YouTube-fænomen og en tysk befolkning der går lige i den gamle fælde. Jeg forventede en humoristisk historie, men i stedet fik jeg en menneskeliggørelse af verdenshistoriens værste massemorder, og en sympati jeg aldrig havde bedt om.

Det er klart og tydeligt, at bogen forsøger at få os til at stille spørgsmålstegn ved vores moderne samfund og skabe en form for forståelse for, hvad det egentligt var, der skete dengang det hele gik galt. Og jeg synes helt sikkert, at dens formål er ærværdigt! Udførelsen er bare skrækkelig og læner sig voldsomt op af det usmagelige i mine øjne. Bogen kan ikke bestemme sig for, om den vil være humoristisk eller dybsindig og fejler derfor grumt til begge dele, hvilket bare resulterer i noget, der tilnærmelsesvis ligner en hyldest frem for en kritik.

How many hard days had I spent making tough military decisions, after which all I wanted was to indulge in a little reading at two o’clock in the morning.”

Jeg har brugt lang tid på at undre mig over, hvorfor jeg ikke finder bogen lige så morsom som de mange rosende anmeldere. Enten må det være fordi, humoren er gået tabt i oversættelsen fra tysk til engelsk, eller også er det simpelthen bare fordi, jeg ikke forstår den slag humor – begge dele er en reel risiko.
Det skal dog med, at bogen er utroligt velskreven og på intet tidspunkt bryder ud af sin karakter. Historien er virkelig godt skrevet sammen, og Hitlers teknologiske fremskridt i den moderne verden virker sandsynlige omend ikke videre realistisk. Bogen havde et kæmpe potentiale, men valgte desværre at jonglere med for mange bolde på én gang og tabte derfor det hele på gulvet med et rungende brag.

Everyone was standing on tables and benches, with the exception of those who had just fallen off. People were wailing and shouting for someone called Jude.”

 photo 20150723_155815_zpsuewnxrjy_edit_1437924635632_zpsmbdiicyy.jpg
 photo 20150723_155932_zpsmjtpxuje_edit_1437925112494_zpshowlutk6.jpg

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.