Anmeldelse: La Belle Sauvage

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Gyldendal Ung. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Forestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip Pullman

Forestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip Pullman
Forestillinger om Støv – La Belle Sauvage (oprindeligt The Book of Dust – La Belle Sauvage) af Philip Pullman. Udgivet på forlaget Gyldendal i 2017. 5 ud af 5 stjerner.

11-årige Malcolm Polstead er meget videbegærlig og ivrig efter at lære alt om alt han kan få fingrene i. Da nonnerne på den anden side af floden får ansvaret for spædbarnet Lyra, forsøger Malcolm med det samme at hjælpe det fascinerende barn, men nonnerne er meget påpasselige med hende. Det viser sig, at mange af uransagelige årsager er ude efter den lille pige, så Malcolm gør det til sin egen personlige mission at holde hende sikker. En mission, der bliver langt mere farefuld og besværlig, end han nogensinde havde forestillet sig.

På et tidspunkt så det ud, som om han viste Lyra månen ved at pege op på den og holde hende, så hun kunne se den, eller måske ville han vise Lyra til månen; under alle omstændigheder lignede han en konge i sit eget rige, uden en bekymring i livet og fri til at nyde denne sølvbeskinnede aften.

Okay, okay kan vi lige bruge et indlægs tid på bare at snakke om, hvor vidunderlig den her bog var? His Dark Materials var desværre aldrig en del af min barndom, så jeg har ikke levet historien om Lyra og det gyldne kompas i samme grad som mange af mine jævnaldrende, men jeg glædede mig stadig helt åndssvagt til at læse den her bog. Og jeg elskede den! Pullman har en helt unik evne til at skrive den mest vidunderligt underspillede dramatik, som kun briterne kan det, og det driver dig igennem bogen uden du overhovedet bemærker det.

Malcolm Polstead er en uendeligt fascinerende karakter. På den ene side er han en helt almindelig 11-årig dreng, der drømmer om fremtiden og har en ustyrlig nysgerrighed, men på den anden side er han en helt usædvanligt velovervejet og fornuftig ung mand. Pullmans balance mellem de to sider er så fuldendt og elegant, at jeg ikke kan andet end at beundre den.

Tågen skjuler alt, hvad de burde huske. Hvis den nogensinde letter, bliver de nødt til at tage stilling til sig selv, og så vil de ikke kunne forblive i haven.

Jeg kunne rose La Belle Sauvage fra nu af og resten af året. Dens biroller, dens dybde, dens naturlighed, dens hverdagslige elementer, dens figurer – det hele! De sidste 70 sider sad jeg fuldstændigt anspændt og spænede gennem siderne, i angst for hvad der skulle ske på den næste side, og det var helt fantastisk. Please Pullman – udgiv efterfølgeren med det samme!

Forestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip PullmanForestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip PullmanForestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip PullmanForestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip Pullman

You may also like

2 Comments

    1. Jamen så har du jo faktisk muligheden for at læse dem i den nye kronologi 😅
      Tusinde tak! ❤

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.