Anmeldelse: I Am the Messenger

IAmTheMessenger_1 photo 0a582ea1-bb5b-4c2a-82dd-3128eb378dcb_zps67lwmqnd.jpg

 photo ee1a3ed7-db33-43af-9e28-0b8ac339f8a0_zpsc0icivmc.jpg
I Am the Messenger af Markus Zusak. Udgivet på forlaget Knopf i 2010. 3 ud af 5 stjerner

Ed Kennedy er en helt almindelig, uambitiøs, lettere fejlslagen, ung mand der kun lige skal til at tage hul på voksenlivet. Han har snydt sig til et job som taxachauffør og bor i et skur af en lejlighed lidt uden for byen sammen med sin 17-årige hund, The Doorman. Efter han ved et uheld har afværget et bankrøveri begynder han at modtage besynderlige Es’er med mystiske opgaver. Nogle bringer ham glæde mens andre tester hans moral, men fælles for dem alle er, at han skal levere et budskab indtil han har gennemført alle spillekortets kulører.

I think she’s frustrated with me because I could have gone to university and now I just drive a cab. I’ve read Ulysses, for God’s sake, and half the works of Shakespeare. But I’m still hopeless, useless, and practically pointless. I can see she could never really see herself with me.

I Am the Messenger er en bog, jeg tilfældigt faldt over på Arnold Buscks hylder med byttebøger. Jeg havde aldrig hørt om den før, men jeg havde (selvfølgelig) ofte hørt om forfatteren, som er manden bag den populære bog The Book Thief. Jeg har endnu ikke fået læst den, selvom den netop har fejret sit 10-års jubilæum, så I Am the Messenger blev min debut med Zusaks forfatterskab. Og sikke en debut! Zusak har en helt speciel skrivestil, og jeg måtte konstant stoppe op i min læsning, for at notere spøjse, sjove eller smukke citater. Selve sproget var så fængende, at jeg hele tiden følte mig draget langt ind i universet, til trods for at selve historien faktisk aldrig fik mig helt op at ringe.

Bogen er bygget op omkring spillekortenes fire kulører; ruder, klør, spar og hjerter som hver danner rammen om et af bogens afsnit. Eds mange udfordringer spænder bredt lige fra at opmuntre en gammel dame og motivere end ung pige, til at straffe en voldelig alkoholiker og konfrontere sin egen mor med hendes hemmelighedsfulde liv. Meget af tiden følte jeg mig desværre besynderligt distanceret fra bogens handling, men samtidig blev jeg alligevel drevet igennem den.

My heart begins to suffocate me. It keeps rising until I can taste it on my tongue. I tremble, pull myself together, then tremble again. The moon escapes from the clouds, and I suddenly feel naked. Like the world can see me.

Det var alt i alt en fascinerende, men besynderlig læseoplevelse. Smukt, smukt skrevet fra ende til anden, men med et afsluttende plottwist, som efterlader én i tvivl om, hvad pokker man egentligt lige har læst. Læs den for oplevelsen, ikke forståelsen.
IAmTheMessenger_3 photo 99ea4725-c289-4992-a8a4-ad6cdeb0b082_zpsfy3hdzjr.jpg
 photo a20d150b-f5e6-453a-ad92-4bb0bd46b029_zpsndhmwcn3.jpg
IAmTheMessenger_2 photo d4dadb02-3826-47e2-a968-158fa07876ab_zpstqmd1qab.jpg

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.