Anmeldelse: Good Omens

 photo 374c3db6-a9db-4af0-8f13-e8131b8fcbba_zpsd2i7yigx.jpg
Good Omens af Terry Pratchett & Neil Gaiman. Udgivet i 2014 (oprindeligt i 1990) på forlaget Corgi. 5 ud af 5 stjerner.

Der er to ting, som mennesket altid har været travlt optaget af. Den ene er, hvornår verden opstod, hvilket er nemt nok. Den blev skabt søndag den 21. oktober år 4004 f.Kr. omkring klokken 9 om formiddagen – Gud kan godt lide at få udrettet en masse om morgenen. Den anden ting er, hvornår jorden går under. Igen er svaret lige til: på lørdag lige efter tetid.

Many people, meeting Aziraphale for the first time, formed three impressions: that he was English, that he was intelligent and that he was gayer than a tree full of monkeys on nitrous oxide. Two of these were wrong; Heaven is not England, whatever certain poets may have thought, and angels are sexless unless they really make an effort. But he was intelligent.”

Lige fra første side af Pratchett og Gaimans kultklassiker sad jeg og kluklo af den uovertrufne humor og de geniale verdensbilleder, som bogstaveligt talt fylder hver eneste side i bogen. Bagerst i bogen beskriver de to genier, hvordan de for 25 år siden nærmest ved et uheld kom til at skrive historien, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvert et ord er sandt. At den ene sendte et halvfærdigt manuskript til den anden, som begyndte at skrive videre på det, indtil de pludselig ringede hinanden op dagligt for at råbte deres nyeste geniale påfund ad hinanden, og før de vidste af det, kunne de ikke længere adskille, hvem der havde skrevet hvad. En så genial bog med så mange unikke karakterer og så uovertruffent et plot skrevet i det mest underholdende sprog og med den mest elskelige humor kan umuligt opstå af en bevidst indsats, men må og skal være noget som er opstået i magiens tilfældigheder. Og det kræver sproglige kunstnere på intet mindre end Pratchett og Gaimans niveau for at tæmme den magi og skabe så fantastisk et resultat.

Bogen tilbyder blandt andet et indblik i livet som én af apokalypsens fire ryttere op til apokalypsen. Hvad får de mon tiden til at gå med indtil det store slag? Og gad vide hvordan mon Antikrist er vokset op? Og hvad tænker de menige engle og dæmoner egentlig om det der med verdens undergang?

Nothing about him looked particularly demonic, at least by classical standards. No horns, no wings. Admittedly he was listening to a Best of Queen tape, but no conclusions should be drawn from this because all tapes left in a car for more than about a fortnight metamorphose into Best of Queen albums.”

Religion har aldrig været min stærke side, og selvom jeg af og til ville ønske, at jeg var mere åben for den overnaturlige verden, så er jeg i sidste end en kæmpe skeptiker for alt, som ikke kan understøttes direkte af logikken. Ikke desto mindre har jeg i de sidste uger været fyldt med tanker om Gud, Satan, engle, dæmoner og alt derimellem. Mine billeder har bare været præget Pratchett og Gaimans skruppelløse karakterer med bandende engle og blødhjertede dæmoner!

Man skulle ikke tro, at det kunne lade sig gøre, men de to forfattere har endda formået at inkludere reelt indhold og dybere mening om den menneskelige verden i deres ellers morsomme og farvestrålende univers. Selvom jeg hovedsageligt brugte tiden på at grine, så formåede de alligevel også at vække dybere tanker hos både mig og bogens karakterer. For alt det og for meget mere kan konklusionen kun være én; denne bog er en kæmpe præstation, og den fortjener intet mindre end den absolutte topkarakter!

They’d been brought up to it  and weren’t when you got right down to it, particularly evil. Human beings mostly aren’t. They just get carried away by new ideas, like dressing up in jackboots and shooting people, or dressing up in white sheets and lynching people, or dressing up in tie-dye jeans and playing guitars at people.”

 photo e4dd803e-557e-400b-93d5-2aec03b3ba88_zpsy49xq1p1.jpg  photo e01f9154-5c7a-48d0-852e-e547477d00c1_zpsoefhyf0j.jpg

You may also like

5 Comments

  1. Jeg er så enig! Den bog er så morsom – og jeg er normalt ikke til sjove bøger, men altså. Åh, hvor har jeg dog grinet over denne.

    1. Sjove bøger skal virkelig også være sjove for at fungere, men det er den her virkelig. Uendeligt sjov! (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.