Anmeldelse: Eleanor & Park

Eleanor&Park_2 photo 30f79f9f-3b33-4778-9492-6e2ca9cddd43_zpsyh3iyxd0.jpg

Eleanor&Park_3 photo f9bd333b-a03a-40cd-8a36-916dec7932de_zpspu04zixm.jpg
Eleanor og Park (oprindeligt Eleanor & Park) af Rainbow Rowell. Udgivet på forlaget Gads Forlag i 2014. 3 ud af 5 stjerner.

Park har lige præcis social kapital nok til at klare sig umobbet igennm high school. Det har Eleanor med sit røde hår, underlige tøj og sin besynderlige personlighed ikke. Faktisk synes Park, at hun selv beder om at blive mobbet, men han kan alligevel ikke holde ud at se på det tåkrummende syn af “den nye pige”, som ikke kan få et sæde i bussen. Meget mod sin vilje tilbyder han hende den tomme plads ved siden af ham, og en usandsynlig romance begynder blandt skolebøger, rockmusik og dysfunktionelle familier.

At holde Eleanor i hånden var som at holde en sommerfugl. Eller et hjerteslag. Som at holde noget, der var fuldkomment, og fuldkommen levende.

Der var noget skørt over den her bog. Den lover dig en teenageromance, og det er præcis, hvad du får. Alt er, som det skal være, men så er det virkelig heller ikke meget mere. Eleanor og Park er et sødt par, men hold nu op, hvor er de irriterende individer. Jeg ved godt, at hele pointen med historien er, at illustrere hvor svært det kan være at være teenager, når man ikke kommer fra gode kår. Og hvor altopslugende en ungdomsforelskelse kan være! Men behøver det hele være så ekstremt? Eleanors familie er tydeligvis helt til hundene, men der er bare så meget af det, som aldrig bliver forklaret, og som ikke rigtigt giver nogen mening. Og Parks familie er bare så overdreven med deres teenageagtige kærlighed og den “mystiske” fortid. Come on. Sådan er virkeligheden altså ikke.

Jeg er virkelig splittet i min holdning til den her bog, hvilket nok også udmynter sig strålende i den middelkarakter, jeg har givet den. På den ene side så kan jeg virkelig godt anerkende den for, hvad den er, og bare se den som en sød, rørende og let ungdoms-/kærlighedshistorie. Men på den anden side så synes jeg bare, der er så mange af den slags bøger, som er skrevet så meget bedre, og som giver så meget mere mening og har så meget mere dybde. Og der skuffer Rowell mig virkelig.

Der var et eller andet ved musikken på det bånd. Den føltes anderledes. Som om den fik hendes lunger og mave til at sætte sig ud på kanten af sædet. Der var noget spændende ved den, og noget nervøst. Den gav Eleanor en fornemmelse af, at intet, intet i verden, var, som hun troede. Og det var godt. Det var det bedste.

Med det omdømme hun efterhånden render rundt med, så havde jeg virkelig forventet mig mere af Rowells populære historie. I sidste ende fik jeg en sød, men lettere overfladisk historie, som var hurtigt læst og hurtigt glemt igen.
Eleanor&Park_1 photo 2ccd4080-0fb7-4433-afb0-c8d20a0fefcd_zpsz2ej7tkh.jpg
Eleanor&Park_4 photo 9b218501-b57e-43be-81c7-76dc494791c9_zpsi75xfnam.jpg
 photo 203dc0bb-32a1-4932-b1a8-d02307e73fc1_zpsgykambxd.jpg

You may also like

3 Comments

  1. Åhh, jeg kan tydelig huske min frustration over den bog. I sær over Eleanor! Hvor er hun altså bare utrolig medlidenhedskrævende at høre på hele tiden!

    1. Åh ja, det var så frustrerende at læse. Selvfølgelig har hun det også hårdt med de vilkår hun lever under, men behøver hun konsekvent at gøre det hele værre for sig selv? Så ærgerligt at en stereotyp teenagebeskrivelse skal ødelægge en ellers god historie :)

  2. Pingback: Juli sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.