Anmeldelse: Dorothy Must Die

DorothyMustDie_1 photo 813121b1-91bb-46d6-a65a-5a6270d55883_zpsm4wi6lmn.jpg

DorothyMustDie_3 photo efbb9f42-70c8-47cf-8d84-025c662ab9d5_zps5iexnu09.jpg
Dorothy Must Die af Danielle Paige. Udgivet på forlaget HarperCollins i 2014. 3 ud af 5 stjerner

Vi kender alle sammen historien om Dorothy fra Kansas, som blev fanget i en tornado og endte i det magiske land Oz, hvor hun blev venner med en løve, et fugleskræmsel og en mand af blik. Sammen følger de den gule murstensvej til Smaragdbyen, hvor den mægtige troldmand hjælper dem hver især og giver dem det, de drømmer aller mest om. Slut, prut, finale – end of story. Men hvad nu hvis historien ikke endte der? Hvad nu hvis Dorothy blev i Oz og al magien ændrede hende? Hvad hvis løvens mod gjorde ham ondskabsfuld, hvis fugleskræmslets hjerne gjorde ham vanvittig, og hvis blikmandens hjerte var hårdt? Hvis Oz ikke længere var lykkeligt ville kun Amy Gumm kunne redde landet. En fattig pige fra Kansas, som måske burde søge ly for den tornado, som hastigt nærmer sig hendes hjem…

On the far side of the pit was a dark, sinister-looking forest, black and deep. Everything around here seemed to have that tint to it, actually. The air, the clouds, even the sun, which was shining bright, all had a faded, washed-out quality to them. There was something dead about all of it.

Amy Gumm er bestemt ingen eventyrfigur, men det er heller ikke hendes opgave at være det. Hendes opgave er at få det gamle Oz tilbage og at slå Dorothy ihjel. Desværre er hun omringet af folk, som nægter at hjælpe hende. Hele vejen igennem bogen understreger alle, at ingen er til at stole på, og med tiden bliver det lettere frustrerende aldrig at få nogen svar. Det bliver ikke bedre af, at Amy selv fyldes af tvivl og usikkerhed på hver anden side, til trods for at hun ellers har alle betingelser for at være en stærk personlighed.

Jeg har hverken læst bogen eller set filmen om Troldmanden fra Oz, så jeg var meget spændt på at se, om jeg ville fange alle referencerne til den originale fortælling i den her dystre genfoltolkning af den populære klassiker. Alt er vendt på hovedet, men Paige tager sine læsere kærligt i hånden, så man ikke bliver tabt. Desværre er det bare en af de eneste gode ting, der er at sige om bogen. For historien er virkelig underholdende, men samtidig bare virkelig dårligt udført. Hvorfor svarer folk aldrig på spørgsmål? Hvorfor er alle så fjendtlige? Hvorfor giver det hele ikke bare mere mening?!

And those eyes. They were glittering even brighter than before, and there was something about them that made me uneasy. It was like he had whole worlds behind his eyes.

Paige er bestemt ikke nogen god forfatter. Hendes tidslinje er vrøvlet, og der mangler en form for sammenhæng og forklaring flere steder igennem historien. Men hun er opfindsom! Jeg fløj igennem bogens 450 sider som var hamrende underholdende hele vejen igennem, og jeg er bestemt fristet til at læse efterfølgeren, The Wicked Will Rise, også. Og én ting er helt sikker – jeg vil aldrig nogensinde kunne se på lille, søde Dorothy med de samme uskyldige øjne igen. Jeg ville bare ønske, at det hele gav mere mening…

DorothyMustDie_4 photo ba82ca66-c1b9-4f12-b2c1-e84ee55e8462_zpsgq2twoht.jpg
DorothyMustDie_2 photo 28dd17f9-ddff-4df8-9712-472d8fa325b3_zpsvd1xhuvf.jpg
 photo d58375c0-a0f9-4fd0-be6c-576eaff49449_zpsbwtuoyhl.jpg

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.