Anmeldelse: De dør begge til sidst

De dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelse
De dør begge til sidst (oprindeligt They Both Die at the End) af Adam Silvera. Udgivet i 2017 på forlaget Gyldendal. 3 ud af 5 stjerner.

Rufus og Mateo bliver begge ringet op midt om natten af Dødsrådet til beskeden om, at deres unge liv vil være forbi, inden dagen er omme. Ingen ved præcis, hvornår de skal dø eller hvordan – det eneste de ved, er at det er uundgåeligt. Selvom de to aldrig har mødt hinanden før, finder de sammen for at tilbringe deres Sidste Dag sammen, og forsøge at leve det liv de hver især ønskede at leve. Men hvordan kan man for alvor leve, når man er ved at dø?

Jeg blev opdraget til at tale sandt, men sandheden kan være kompliceret. Det er ligegyldigt, om sandheden ikke gør nogen fortræd. Nogle gange kommer ordene bare ikke, før man er alene. Og selv da kan man ikke være sikker. Nogle gange er sandheden en hemmelighed, man holder fra sig selv, fordi det er nemmere at leve på en løgn.

Læs også: Anmeldelse: Den dag jeg glemmer

De dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelseDe dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelseDa jeg fortalte min veninde, at jeg var ved at læse en bog, der hed De dør begge til sidst, råbte hun højlydt “ARJ, SPOILERS!”, og hun havde ret. For ja, de dør begge til sidst – der er ingen happy ending her. Og det er nok hele pointen med bogen. Det er ikke meningen, at det hele skal ende lykkeligt. Det vigtige er, at du lever lykkeligt undervejs. Og dét budskab kunne naturligvis ikke leveres finere end på klassisk Silvera-manér med tårer strømmende ned ad kinderne en sen nattetime. Tiden for længst forbi, hvor jeg læser Adam Silvera uden Kleenex ved hånden!

Uanset hvor meget jeg elsker Silveras karakterer og hans finurlige påfund, så fungerede den her bog ikke for mig på samme måde som hans to tidligere. Hele konceptet, om at du går hele dagen og venter på at skulle dø, virker for mig som en dum, selvopfyldende profeti, og det irriterede mig grænseløst at skulle lægge to så elskelige karakterer i graven på så tyndt et grundlag. Fair nok at de skulle dø, men kunne de ikke dø på en måde med lidt mere mening?

Læs også: Anmeldelse: Fortid er alt jeg har

De dør begge til sidst kan klart anbefales, hvis du savner en rørende fortælling om ung, homoseksuel kærlighed, men den når ikke Silveras to andre udgivelser til sokkeholderne!

De dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelseDe dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelseDe dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelseDe dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelse

You may also like

2 Comments

  1. Sikke nogle pæne billeder :D
    Jeg har lige bestilt bogen hjem fra biblioteket, så jeg giver den helt sikkert en chance. Hvis den kan få mig til at tude, så er den i hvert fald god ;)

    1. Altså jeg græd ikke lige så meget til den her, som til de to andre, men måtte lige igennem er par Kleenex til sidst, hehe ;)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.