Anmeldelse: Caraval

[Denne bog er modtaget til anmeldelse fra forlaget Turbine]

Caraval af Stephanie Garber

Caraval af Stephanie Garber
Caraval af Stephanie Garber. Udgivet i 2017 på forlaget Turbine. 4 ud af 5 stjerner.

Én gang om året afholdes det magiske Caraval – et forunderligt sted, som folk fra hele verden rejser til for at lade sig fortrylle og vinde årets præmie. Da Scarlett i anledning af sin forlovelse får tilsendt tre billetter fra selveste Caraval-mester Legend, er hun tilbageholdende med at deltage, men hendes søster og den mystiske Julian tvinger hende med, og før hun ved af det, er hun dybere forviklet i spillet, end hun nogensinde havde forestillet sig. Pludselig har Scarlett svært ved at finde ud af, hvad der er virkelighed – og hvad der bare er en del af spillet.

Månen måtte være på besøg et andet sted i verden, for himlen var helt sort, da Scarlett tog det første skridt ind i Caraval.

Nogle gange trænger man bare helhjertet til god fantasy, og det gjorde jeg, da jeg begyndte på Caraval. Historien lovede mystik, magi og et forunderligt univers, og det fik jeg. Hele vejen igennem bogen, måtte jeg vende hver eneste side med en tvivl om, hvad der var ægte, og hvad der var magi. Og i sidste ende måtte jeg bare erkende, at i Caraval er intet så simpelt som sort og hvid.

Historien var til tider både forvirrende og forhastet, hvilket ødelagde en del af læseoplevelsen for mig. Men med en skøn forening af øm kærlighedshistorie og en forunderlig verden så fuld af galskab, at kun Lewis Carroll ville have fundet den logisk, er jeg villig til at tilgive meget. Jeg ville bare ønske, at Garber havde haft modet til at skrive om voksne karakterer, som havde passet langt bedre ind i plottet, end de 16-årige hun har valgt.

Uden helt at vide hvor meget hun allerede var faldet, forestillede hun sig, at det med ham måtte føles som at forelske sig i mørket: frygtindgydende og altopslugende, men ubegribeligt smuk, når stjernerne kom til syne.

Til trods for alle sine småfejl skal Caraval hyldes for at være uendeligt medrivende og altopslugende, og jeg glæder mig allerede til at læse efterfølgeren!

Caraval af Stephanie GarberCaraval af Stephanie GarberCaraval af Stephanie Garber

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.