Anmeldelse: Bridget Jones’s Diary

 photo 2ceb6616-a038-4bd1-897e-8af1e2bbf7b6_zpssuqujots.jpg

BridgetJones_2 photo 2f76abc3-76e8-4fdb-8503-491b5586729d_zpszlugrgs6.jpg
Bridget Jones’s Dairy af Helen Fielding. Udgivet i 2012 (oprindeligt 1996) på forlaget Picador. 3 ud af 5 stjerner

Det er nytårsdag og Bridget Jones har nytårsforsætterne klar; sirligt linet op og klar til at gøre hendes liv bedre. Hun skal bare lige komme sig over sine tømmermænd først. Det er jo simpelt nok: hun skal have styr på sit liv, være fornuftig, leve sundt, opnå spirituel ro og så skal hun naturligvis finde drømmemanden. Piece of cake! At der så ryger et enkelt stykke kage, 20 smøger og lidt for mange sjusser ned, det er vel en anden side af sagen, når man har ondt i hjertet, og verden er et grusomt sted. Ikke sandt?

I will not … Waste money on: pasta-makers, ice-cream machines or other culinary devises which will never use; books by unreadable literary authors to put impressively on shelves; exotic underwear, since pointless as have no boyfriend.”

Populærkultur har efterhånden i mange år fortalt os, at livet som singlekvinde i 30’erne er hårdt, men ingen har gjort det så gennemført, og så underholdende, som Fielding gjorde det med Bridget Jones’s Diary. Bogen har nu 20 år på bagen, men den er stadig hamrende aktuel, og den går stadig rent ind den dag i dag! For Bridget er ikke glamourøs, hun er ikke powerkvinde og hun er bestemt ikke alt-det-du-ikke-er. Hun er præcis lige som alle vi andre håbløse tilfælde – og måske en anelse til. Hun sætter din egen selvkritik på spidsen, og lader dig konstant spejle dig selv i hendes fejltrin. Hun er kvinden, der kan komme så galt af sted med selv de mest simple opgaver, så du kan få den bare en lille smule bedre mig dig selv inderst inde. For dit liv er trods alt ikke lige så kritisk, som Bridgets.

Bridget Jones’s Diary var min bog nummer 2 i forårets readathon, og til trods for, at jeg kun havde fået et par timers urolig søvn, så fløj jeg alligevel igennem bogen. Og den var så sjov, og så underholdende, at jeg endda samlede den op igen om aftenen og læste den færdig, uden en eneste gang at føle mig træt eller at kede mig. Hvor Austers trilogi var et helt forkert valg til marathonlæsning, så var Bridgets dagbog helt perfekt. Let, underholdende og hamrende humoristisk!

I don’t know why she didn’t just come out with it and say, ‘Darling, do shag Mark Darcy over the turkey curry, won’t you? He’s very rich.'”

BridgetJones_1 photo 8dadcc99-ef22-45fc-b99d-b45d9514352c_zpsoc7eo2bs.jpgMin verden er ikke blevet en anden, side jeg læste den her bog, og jeg har ikke ligget søvnløs og spekuleret over den siden jeg vendte den sidste side. Det er ikke den slags bog, og det prøver den heller ikke at være. Den prøver at karikere livet som enlig kvinde, og dét gør den til bravour. Med alt hvad dertilhører af akavede forældre, pinlige kriser og katastrofale middagsaftaler. Læs Bridget Jones’s Diary, og få dig et fantastisk grin, som du sent vil glemme!

Tom has a theory that homosexuals and single women in their thirties have a natural bonding: both being accustomed to disappointing their parents and being treated as freaks by society.”

BridgetJones_3 photo 5d93b504-4fd4-489c-930f-9b229a28924b_zpsqn2fnecf.jpg BridgetJones_4 photo 74b7ac49-221e-4deb-947f-6c13a8d2d76d_zpsbll8zj4z.jpg

You may also like

2 Comments

  1. Pingback: 2016 i bøger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.