Anmeldelse: An Abundance of Katherines

 photo edc2f796-febe-49f6-9b21-b3087c83ced5_zpsuldmi0t0.jpg
An Abundance of Katherines af John Green. Udgivet i 2006 på forlaget Penguin Books. 4 ud af 5 stjerner.

Colin Singleton har en helt bestemt type, når det gælder piger. Han kan lide Katheriner. Faktisk har han aldrig dated en pige, der ikke hed Katherine. Han har dated en Katherine 19 gange, og 19 gange har en Katherine slået op med ham. Nu, hvor han endnu en gang er blevet efterladt håbløst hjerteknust, har hans ven Hassan slæbt ham med på et roadtrip uden destination. Hassans mål er at give Colin et nyt syn på livet væk fra de mange Katheriner. Colins: at bevise den matematiske forudsigelighed i ethvert romantisk forhold!

Colin laughed. It suited him. No longer a prodigy, not yet a genius – but still a smartypants.”

Colin Singleton er en helt fantastisk fyr. Som 3-årig finder hans forældre ud af, at han er ekstremt intelligent, og hele hans liv kommer til at handle om, at han er et vidunderbarn. Nu hvor han er færdig med high school, begynder han dog at tvivle på sig selv, for hvad nu hvis han ikke kan blive et rigtigt geni? Hvad nu hvis han bare er et klogt barn, som aldrig kommer til at udrette mere med sit liv og aldrig kommer til at efterlade sit aftryk på verden? Det er hans helt store frygt, men han er overbevist om, at hvis han bare udleder en vigtig nok teori og får status som geni, vil hans liv for evigt blive meget bedre. Det er derfor, han er så fokuseret på sin matematiske formel – hvis han bare beviser teorien, bliver han et rigtigt geni, og så vil Katherine XIX indse, at hun stadig elsker ham, og de vil leve lykkeligt til deres dages ende!

Shame about how we’re gonna die here, though. I mean, seriously. An Arab and a half-Jew enter a store in Tennessee. It’s the beginning of a joke, and the punch line is ‘sodomy’.”

Der er så meget godt indhold i denne bog, at det er umuligt at få det hele med uden enten at afsløre for meget af handlingen eller ende med et alt for langt indlæg. John Green har virkelig præsteret noget fantastisk med denne historie – og endda helt uden at knuse mit hjerte denne gang! Historien er gennemarbejdet og gennemsyret med små geniale input, som kan få enhver dødelig til at føle sig så intelligent som et børnehavebarn. Og oven i det er den stopfyldt med fantastisk humor, som gang på gang fik mig til at grine højlydt.

 photo 19ae3103-5f90-4bc8-aa50-ef0cd1f5fb49_zpsmjwjcfoa.jpg

Jeg elskede virkelig denne bog. Jeg elskede dens humor, jeg elskede dens karakterer, jeg elskede dens sjove opbygning med de mange formler og fodnote som en anden videnskabelig afhandling. Min eneste anke er, at den taber pusten en smule hen mod slutningen. Det er dog langt fra nok til at ødelægge min begejstring for den lille røde bog, som ender ud som en smuk historie om at finde sig selv inderst inde.

Jeg ville ønske, at jeg kunne bidrage med flere kloge ord om denne bog, for jeg kunne helt ærligt snakke om den hele dagen og blive ved med at smide skønne citater efter jer, men i sidste ende er pointen den samme: læs den her bog, så snart I får chancen. I vil ikke fortryde det!  photo dd0cc34c-9b5d-497a-8ce0-2e129ebca8f6_zps9hqvan4h.jpg
 photo 38a628e3-0621-4d64-b2b9-ba21cc14dfc5_zpske5cgwoa.jpg

And that’s why he liked her, and loved her. She spoke to him in a language that, no matter how hard you studied it, could not be completely understood.”

You may also like

5 Comments

  1. Det tyder på, at jeg er nødt til at give den en chance til.. Læste kapitel 1, men efter at have læst The Fault, som var god og Looking for Alaska, som var skuffende, droppede jeg hurtigt den her da den ikke lige fangede mig med det samme..

    http://www.bottledindenmark.com

    1. TFIOS er stadig nummer 1 for mig. Der skal meget til for at vippe den af pinden, men Katherines er en stærk efterfølger! Har endnu ikke læst Alaska (:

    1. Helt sikkert. Tror du ville kunne lide den! Og den er jo lige udkommet på dansk (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.