Anmeldelse: A Clockwork Orange

A Clockwork Orange_1 photo 6a6d5332-7d9b-4b41-bd93-b4307b5ab9e3_zps2xkkli5p.jpg

 photo 4ad87df0-c55e-4347-b544-7989b3b321ab_zps8uaqmx8o.jpg
A Clockwork Orange af Anthony Burgess. Udgivet i 2011 (oprindeligt 1962) på forlaget Penguin Essentials. 4 ud af 5 stjerner

Alex er 15 år gammel, og en lidt værre ballademager, end de fleste andre 15-årige. Hvor andre på hans alder slås i skolegården og stjæler cigaretter fra deres forældre, er Alex mere typen der slår folk ned i deres egne hjem, overfalder folk på gaden og voldtager mindreårige piger. Og han gør det, fordi han oprigtigt kan lide det! I hvert fald indtil den dag, hvor hans droogs stikker ham, og han ender i spjældet for en forbrydelse, som for en gangs skyld ikke engang var hans egen idé. Men hvad kan samfundet stille op med en 15-årig knægt, som allerede har liv på samvittigheden, og som ikke viser de fjerneste tegn på hverken anger eller forbedring?

What’s it going to be then, eh?

Sjældent har jeg læst en bog, hvor jeg har været så meget i tvivl. Jeg var ikke i tvivl om, at det bestemt ikke var en bog for sarte sjæle, men derfra fra der ikke ret meget, der stod klart. Alex var en skidt knægt, men havde han også godt i sig? Samfundet virkede kaotisk, men var det helt dystopisk? Lægerne brugte ufine metoder, men havde de måske ikke alligevel en lille, bitte smule ret? A Clockwork Orange får dig til at stille mange spørgsmål, og det er netop også dét, der er hele dens formål. At få os til at kigge os selv og hinanden i øjnene og stille spørgsmålstegn ved tingene. For er alt virkelig, som det skal være?

Udover de mange spørgsmål, som er umulige at besvare, så var der især én ting, som jeg elskede ved den her bog. Burgess har nemlig opfundet sit helt eget slang kun til Alex’s historie, og det har den vildeste effekt, jeg længe har oplevet! Sproget er en kombination af engelsk og russisk tilsat lidt fjollede børnerim, og det er så gennemført, at jeg i timerne efter færdiglæsning tog mig selv i at tænke nadsat, som Alex og hans venner talte det. Det tog mig lang tid at knække koden, hvilket også gjorde de 141 sider til en længerevarende oplevelse, men med koncentreret læsning og et par opslag i en fiktiv ordbog gav det hele pludselig mening, og sproget blev svært at slippe igen. Jeg kan helt ærligt af og til tage mig selv i at tænke tolchok i stedet for skubbe og slå, eller malenky i stedet for lille. Dét er altså imponerende og gennemført skriverarbejde!

Dim had a real horrorshow length of oozy or chain round his waist, twice wound round, and he unwound this and began to swing it beautiful in the eyes or glazzies. Pete and Georgie had good sharp nozhes, but I for my own part had a fine starry horrorshow cut-throat britva which, at the time, I could flash and shine artistic. So there we were dratsing away in the dark, the old Luna with men on it just coming up, the stars stabbing away as it might be knives anxious to join in the dratsing.

Det tog mig lang tid at beslutte, hvilken karakter den her bog skulle have. Faktisk tror jeg først, at jeg for alvor har besluttet mig i dette øjeblik. For det var ikke en medrivende bog, eller en bog der vækkede intense følelser for karaktererne. Men det var virkelig en fascinerende bog fra ende til anden, og jeg kan ikke andet end at respektere til imponerende håndværk. Om ikke andet, så skal Burgess hyldes for at have skrevet en bog for mere end 50 år siden, som stadig rammer plet den dag i dag!
A Clockwork Orange_2 photo ac4f6f63-0ffe-4150-b235-3f77d2c0d536_zpsfqgfbdgf.jpg
A Clockwork Orange_4 photo bfdbf768-5be5-4d16-88be-63f2cfa886ce_zpsf7pv4gmp.jpg
A Clockwork Orange_3 photo 22f50a8c-7330-491d-b219-32614b330d0f_zps9l8ad8f7.jpg

You may also like

4 Comments

    1. Den er nemlig meget betagende, ja. Godt ord! Vi er fire personer i min læseklub, og vi havde nok alle sammen den samme holdning til den. Fascinerende, men frastødende. Spændende, men aldrig rigtigt drivende. Det er i hvert fald en helt unik læseoplevelse :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.