Anmeldelse: Knivens stemme – Chaos Walking #1

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget CarlsenPuls]

Knivens Stemme; Chaos Walking-trilogien; bog 1; Patrick Ness
Knivens Stemme; Chaos Walking-trilogien; bog 1; Patrick Ness
Knivens Stemme (oprindeligt The Knife of Never Letting Go) af Patrick Ness. Udgivet i 2018 på forlaget CarlsenPuls. 3 ud af 5 stjerner.

Todd er den yngste af alle bosætterne på planeten New World, for han var den sidste, der blev født, før planetens oprindelige befolkning slap en dødelig virus løs, som dræbte alle kvinder. Og som om det ikke var slemt nok, så gjorde virussen det også muligt for alle at høre hinandens tanker, så de nu lever i en verden af uendelig Støj fra mænd og dyr. Intet kan skjules, intet er hemmeligt – og sådan er det bare. Men da Todd finder en ung pige ude i sumpen, som både er levende og uden Støj, begynder hans verden langsomt at falde fuldstændigt fra hinanden.

Og det er bare ordene, stemmerne, der snakker og jamrer og synger og græder. Der er osse billeder. Der er billeder som kommer farende ind i ens tanker, uanset hvor meget man ikke vil ha det, billeder af minder og fantasier og hemmeligheder og planer og løgne, løgne, løgne. For man ka godt lyve i Støjen, selvom alle ved hva man tænker, ka man godt begrave ting under andre ting, man ka skjule tingene lige for næsen af dem, hvis man bare ikke tænker dem klart, eller hvis man overbeviser sig selv om, at det man gemmer er sandt, og hvem sku så hive det op af floden og vide, hvad der er rigtigt vand, og hva man ikke blir våd af?

Læs også: Anmeldelse: A Monster Calls

Continue Reading

Fierce feminister der gør dig glad

Dagens i blomsterkjole fra Envii; genbrugsfund; Veras Market

I løbet af den sidste uges tid har jeg været sengeliggende tre gange med forskellige afarter af menstruationsbetingede smerter, jeg har brugt +600 kroner på udstyr til at holde mine bryster på plads (ja, bryster kan sagtens hænge løst, men for mig er det decideret smertefuldt, såeh…), jeg har daglige hældt kemi i svælget for at afværge graviditet og mit ansigt ligner en 15-årigs, fordi – yes, menstruation fucker med dig på alle måder.

Continue Reading

En hyldest til herligheden

Kaffe og kage fra Froggy's Café i Odense
{Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fået mulighed for at lave SoMe på Froggy’s Café, mens jeg er på dagpenge. Caféen har altid bare været en del af livet i Odense, men nu er den nærmest mit andet hjem. De dage, hvor jeg tager derind for at tage billeder, holde møder, planlægge indhold og alt det andet, er klart de bedste dage i min hverdag for tiden!}

Skal vi ikke snakke lidt om, hvor dejligt livet egentligt er? Jo, lad os det. For når man ligger her i sin seng en onsdag aften, med en hovedpine der kunne slå voksne mænd omkuld (seriøst, jeg har aldrig mødt en mand, der kunne håndtere den her slags smerter…), med en bankkonto der – igen – er fuldstændigt drænet otte dage før lønningsdag og uden den fjerneste udsigt til et job i overskuelig fremtid, så kunne man let fristes til at sænke ned i modløsheden. Og med “man” mener jeg “jeg”. Jeg bliver modløs. Fuldstændigt uden grund for hovedpinen går over igen, kontoen er tom, fordi pengene er brugt på fornuftige køb og jobbet skal nok komme, når det rigtige match viser sig. Liiiiiiige om lidt.

Continue Reading

Anmeldelse: Call Me By Your Name

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget Rosinante&Co.]

Call Me by Your Name af André Aciman, dansk oversættelse
Call Me By Your Name af André Aciman. Udgivet i 2018 på forlaget Rosinante & Co. 5 ud af 5 stjerner.

Sommerheden brager over 1980’ernes Norditalien, hvor årets sommergæst, den energiske, kultiverede og uendeligt fascinerede Oliver ankommer til familiens sommerresidens. Elio er vant til gæsterne, som i seks uger bliver en del af familiens liv og hverdag, men Oliver er ikke som de andre. Oliver er dragende, mystisk og så absolut forbudt område. Ikke desto mindre kan Elio ikke benægte den fysiske tiltrækning, som hurtigt udvikler sig til noget nær en besættelse. Men hvilken interesse skulle en smuk, intellektuel, 24-årig mand have i en stakkels forelsket 17-årig dreng?

Hvordan kunne jeg ikke være klar over det, spørger du? Jeg ved hvad begær er når jeg ser det – og alligevel undgik det fuldstændig min opmærksomhed denne gang. Jeg gik efter det luskede smil, som pludselig fik hans ansigt til at lyse op hver gang han havde læst mine tanker, skønt det eneste jeg virkelig ville have, var hud, bare hud.

Læs også: Anmeldelse: I’ll Give You The Sun

Continue Reading

Når kreativiteten bare ikke vil ud…

Dagens i 100% genbrugstøj; hvid top med print fra Vila, købt i Blå Kors Odense; sort nederdel med flæser; købt på Loppe Ladies loppemarked; hvide sneaks fra adidas; købt på Tradono

Jeg ved ikke, om I har bemærket det, for let’s face it – de fleste, der læser blogs, læser så mange, at de ikke rigtigt når at tænke over det, når der er rungende stilhed på én af dem, før bloggeren selv italesætter det. Især ikke her om sommeren, hvor størstedelen alligevel går i hi mere eller mindre selvvalgt. Men ja, her har været stille. Og nej, det er ikke selvvalgt. Jeg har vitterligt bare ikke haft nogen anelse om, hvad jeg skulle skrive om…

Continue Reading