En måneds udfordring: Nyd nu den jul!

Gammelrosa adventskrans Lille nissemandLad os bare lige tage den i opløbet; nej, der kom ikke nogen udfordring i november, til trods for at jeg ellers havde lovet det. Ja faktisk var den timet og tilrettelagt – jeg nåede det bare ikke rigtigt. Jeg kunne ikke finde plads til den i mit “skema”, og da jeg pladsen så endelig dukkede op, var måneden mere end halvvejs forbi, og så syntes jeg det virkede lidt fladt at starte den. Alle og enhver ved jo, at en måneds udfordring skal gå fra den første til den første, og ikke fra en eller anden skør dato. Det ville jo være underligt. Ahem…

Continue Reading

Vis mig din blog!

Adventskrans, vafler med fyld

Det der med at nærme sig 30 timers arbejde på én uge samtidig med, at studierne også lige skal passes og familien besøges – det er ikke en ret god idé. Søndag aften kunne jeg se endnu en weekend rinde ud, uden at jeg på nogen som helst måde havde nået at slappe af. Og efter næsten tre måneder, hvor det primært bare har været hårdt men sjovt, nåede jeg “endelig” det punkt, hvor det blev for meget. Min krop knugede sig sammen, jeg vrissede af Bageren og jeg havde bare lyst til at lægge mig i fosterstilling. Jeg besluttede mig for at give mig selv lov til at pjække tirsdag, hvis jeg stadig havde det sådan, når dagen kom. Det havde jeg, sjovt nok…

Continue Reading

The pink & the black

Lyserød aftenhimmel i Odense Jeg er så træt, at det halve kunne have været mere end rigeligt til at vælte en hest omkuld. Jeg har arbejdet op mod 30 timer i den her uge + haft almindelig undervisning + deltaget i et gruppearbejdsmarathon (p.s. gode tip til take out i Kolding modtages gerne!). Og i morgen skal vi til julefrokost i København. Og søndag skal jeg lave aflevering. Og så skal jeg nå at læse det meste af månedens bog i læseklubben færdig til på tirsdag. Nå ja, og så kunne det da også være helt rart at prøve at have tid til det der med at trække vejret, sove og generelt bare kigge lidt ud i luften igen. Godt semestret snart runder af!

Continue Reading

Anmeldelse: Måske mødes vi

Denne bog er modtaget af Politikens Forlag som anmeldereksemplar. Alle holdninger er mine egne

Måske Mødes Vi af Kate Eberlen

Måske Mødes Vi af Kate Eberlen
Måske mødes vi (oprindeligt Miss You) af Kate Eberlen. Udgivet på Politikens Forlag i 2016. 1 ud af 5 stjerner.

Tess og Gus har aldrig sådan rigtigt mødt hinanden. De har strejfet hinandens liv mange gange, siden de var 18, men hver gang har de begge været så optaget af deres eget liv og problemer, at de knapt nok har ænset hinanden. Gus bebrejder sig selv for sin storebrors skiulykke, som kostede ham livet, og Tess får ansvaret for at opfostre sin lillesøster, efter deres mor døde af brystkræft. Begge kæmper de for at finde lykken i livet, komplet uvidende om, at de skal finde den i hinanden. Men ikke før de hver især er klar til at lytte, når skæbnen kalder.

Jeg tænkte på alle de vildt romantiske par i litteraturen. Havde de virkelig mødt hinanden, fordi de var skabt for hinanden, eller var det udelukkende fordi de boede i nærheden af hinanden? Cathy og Heathcliff boede i samme hus, Romeo og Julie var begge fra Verona. Handlede det ikke om, at den følelse, vi kalder kærlighed, og som jeg endnu ikke havde oplevet, er så stærk, at den får én til at tro, at det her er den eneste i hele verden? Var det ikke mere et spørgsmål om definition end skæbne?

Continue Reading

God mandag + et godt tip

Har I overlevet mandagen nogenlunde derude? Jeg har haft min første dagsvagt helt alene på pinden på TV 2 i dag, så jeg er ret stolt over, at jeg stadig er opretstående. Studsede godt nok over, at der ikke tikkede flere opgaver ind i min indbakke, indtil det gik op for mig, at min mail var gået offline, og havde været det i et par timer. Krise. Tro på jeg fik travlt, da den endelig gik online igen, haha!

 photo a29ef6b9-923e-4b27-b847-2c10d35f4f9b_zpsz8m5hghj.jpg

Continue Reading

Film for nyligt: Fantastic Beasts and Where to Find Them

Jeg ved godt, at vi for længst har konstateret, at jeg ikke kan være objektiv, når det gælder Harry Potter. Magien er simpelthen for stor en del af min barndom og mit uskyldige hjerte, til at jeg kan se på hele universet med andet end hjerteformede dådyrøjne. Men med den nye film, der er kommet nu her, følte jeg alligevel, at det hele havde bevæget sig så langt væk fra min barndoms uskyld, at jeg godt kunne være kritisk. Jeg havde hørt nogle halvlunkne (og direkte dårlige) anmeldelser af filmen, så jeg var forberedt på det værste, da vi i fredags satte os til rette i biografmørket.

Continue Reading

Status pt…

Dahlia i regnvejr… er at det er mørkt hele fucking tiden! Enten er jeg blevet mere blogger siden sidste år, eller også bliver det mørkt tidligere. (Det kunne selvfølgelig også have noget at gøre med, at jeg er blevet pendler siden sidst og arbejde dobbelt så meget (plus det løse), men den teori taler vi ikke om.) Jeg har seriøst ikke taget et ærligt billede siden… før november, tror jeg. Jeg fik aller nådigst klemt en smule ud af BogForums elendige belysning, og så fik jeg da også lige hapset et enkelt på min fødselsdag. Men det er så også det! Jeg bliver virkelig nødt til at udnytte min fridag i morgen produktivt…

Continue Reading