Lykkeglimt #7

 photo e2f6b70d-81af-4c48-b90e-effced0e3450_zpsmhdds0oy.jpg
Smukke tulipaner spreder lys og glæde herhjemme, nu hvor solen ikke vil…

Selvom jeg måske går rundt og drukner en lille bitte smule i panik over, hvad fanden jeg dog skal stille op med min fremtid (the struggle is real), så er det hele trods alt ikke værre, end at jeg så sandelig også stadig nyder alle de vidunderlige ting, jeg kan fylde mit liv med lige for tiden.

Som for eksempel i går, hvor det jo var den famøse Valentins Dag. Uuuuh, spoky! Jeg ville skide gerne kunne vidligeholde mit kyniske image og hade dagen af et godt hjerte, men når sandheden skal frem, så er jeg jo en kæmpe sucker for den slags. Indtil folk jeg kender rent faktisk gør noget ud af det – så er jeg kynisk igen. Men så længe det bare er hypotetisk, eller blandt folk jeg ikke kender personligt, så elsker jeg det. Ja, jeg ved det, det er sært…
Det fede ved i år var, at jeg ikke behøvede at tage stilling til dagen, for min kæreste og jeg havde ved et tilfælde bestilt bord på dagen på Restaurant Grønttorvet, som er den hyggeligste lille, gamle restaurant her i Odense. Den er oldgammel, og ser også sådan ud indvendigt, og så fik vi gammeldags kylling med det hele til dealpris. MUMS! Og til finalen hoppede vi et smut i (en stopfyldt) biffen og så Deadpool – it is hillarious!

På sådan en mørk og kold mandag får I et par små glimt af andre skønne sager, jeg har nydt på det seneste. Håber I får en skøn uge derude :)

 photo 2f154e63-a5b6-444e-af71-9d58da8983fa_zps28icuzec.jpg
… en ordentlig vitaminbombe af en rødbedejuice er blevet et instant hit!
 photo 0adcd9f6-55d8-443e-a2e2-0d00baa864b1_zps4c1mxs3v.jpg
Jeg bagte citrontærte med marengs til Melodi Grand Prix’et den anden aften…
 photo IMG_20160214_122223_zpsjrslbxwv.jpg
… og den blev helt perfekt og fuld af frisk finhed!
 photo IMG_-3mwcal_zpsefgn0i4a.jpg
… og jeg endte nærmest med at græde mig selv i søvn efter at have slugt denne skønhed på bare tre timer
Continue Reading

Noget om beslutninger

Jeg havde egentligt tænkt mig, at I skulle have haft det her indlæg i går – det er lidt mere torsdagsagtigt, end det er fredagsagtigt – men så var det, jeg besluttede mig for at læse min bog færdig i stedet, hvilket tog hele aftenen (det viste sig at jeg manglede 160 sider og ikke kun 60…), og så var det pludselig fredag. No regrets

Men så har I lidt lørdagslæsnings at kaste jer over i stedet, hvis I allerede er på vej ud at byde weekenden velkommen!
 photo 01598283-54fb-4680-832b-55ada78c7aae_zpsq0qutiyq.jpgOg det er netop beslutninger, jeg gerne vil snakke lidt om i dag, for hold nu karlbørge, hvor er det bare en udfordring nogle gange! Okay, fair nok. Jeg kan da lige klare at skulle tage stilling til, om neglelakken skal være lys eller mørk, og om jeg skal have bukser eller kjole på i dag. Det går lige. Men så snart vi nærmer os de mere permanente ting, så bliver jeg helt handlingslammet. Hvor skal hylderne hænge? Hvilken fagforening skal jeg melde mig ind i? Hvem skal vi forsikre os hos? HVILKEN KANDIDAT SKAL JEG TAGE?!?

Ja, som I måske har luret, så er jeg virkelig ved at gå i begyndende panik over, hvad jeg dog skal stille op med min fremtid. For let’s face it; valget af kandidat er rimeligt afgørende… Især for sådan en forvirret type som mig, der står med en tå inde i en masse forskellige brancher, og i og for sig vildt gerne vil det hele. For man kan jo ikke det hele på én gang. Der er selvfølgelig ikke noget, der forhindrer mig i at skifte branche senere hen i livet, og der er intet der står skrevet med dynamit. Og jeg ved jo 100% sikkert, at det er ekstern kommunikation, jeg skal og vil arbejde med. Jeg vil have lov til at skrive bare en lille smule! Men derfra? Hold nu op, hvor er det bredt.

Drøm nummer 1 er helt sikkert at komme til at arbejde på et forlag. Tror både jeg ville passe godt ind og samtidig stortrives på en redaktion som denne for eksempel, men jeg ved også, at der er stor rift om pladserne i den verden. Ikke at jeg ikke vil kæmpe med næb og klør, og gøre alt hvad jeg kan for at komme ind, men det er fornuftigt nok at have en Plan B. Og har jeg så spildt min specialisering, hvis jeg går i en eller anden litteraturrelevant retning på kandidaten og så i stedet ender inden for skønhedsbranchen?

Lige for tiden er jeg i en periode, hvor jeg skifter mening dagligt. Den ene dag søger jeg stensikkert ind på Litteraturvidenskab på SDU, dagen efter jeg på vej til AU for at læse Oplevelsesøkonomi (som jeg btw intet aner om), og dagen efter igen har jeg besluttet mig for at blive på IVK og håbe på det bedste. Hvorfor er der så mange valgmuligheder? Det er selvfølgelig det der er det smukke ved vores samfund – du kan blive lige hvad du vil, hvis bare du vil arbejde for det! – men det giver virkelig også grobund for noget usikkerhed…

Hvis der fandtes en kandidatuddannelse der hed Make Your Dreams Come True, så var jeg klar lige med det samme! Den findes imidlertid endnu ikke, så indtil da må jeg tage til takke med SDU’s Kandidatmesse, hvor jeg har lagt et meget stramt program. Så må svaret da for pokker komme til mig?
 photo d1579c1a-2024-4b97-8f5e-edc356793f56_zpsjbmumzix.jpg
Hvad med jer? Har I også brugt timevis på at gruble over hvad vej fremtiden skulle finde jer på, eller har I bare altid vidst præcis, hvad I ville?

Continue Reading

Anmeldelse: The Carrie Diaries

 photo received_1027518460640009_zpslnjknt97_edit_1455121398875_zpshs0gebb0.jpeg
The Carrie Diaries af Candace Bushnell. Udgivet i 2010 på forlaget Harper Collins. 3 ud af 5 stjerner.

Før Carrie Bradshaw blev Carrie Bradshaw, var hun bare en almindelig pige fra Conneticut. Da hun gik i High School havde hun det samme drama, som alle andre teenagere; oprør, usikkerhed, venner, fjender, kærlighed, sex og familie fylder alt sammen i Carries liv. Men hvad er vigtigst – at kæmpe for kærligheden, selv når den gør ondt, eller at kæmpe for drømmen om et liv som forfatter, et liv i New York City?

If it’s deliberate, it’s fashion.”

 

For tre år siden fik The Carrie Diaries en kortlivet succes på amerikansk tv. Serien fik desværre kun lov til at køre i to sæsoner, men jeg elskede den! Jeg elskede rent faktisk alt ved den. Jeg elskede skuespillerne, jeg elskede stylingen, og jeg elskede historien. Og derfor var det med spænding jeg en ynkelig aften gav mig til at lytte til lydbogsudgaven af den første historie om unge Carrie Bradshaw før sex og før the city. Og jeg må sige, at i det store hele gjorde tv-serien bogen ret. Der er meget, der er blevet ændret – karakterer, professioner, udtalelser – men historiens ånd lever, og Carrie lever! Det er så tydeligt at mærke, hvordan det her er den spæde begyndelse på det liv, vi kender så godt. De excentriske stileksperimenter, de saftige skriverier, den komplet utilregnelige smag i mænd.

Men New York blev ikke bygget på én dag, og det samme gælder for Carrie. Den (som regel) selvsikre kvinde, vi kender fra den ikoniske tv-serie, måtte også starte et sted, og det sted var bestemt ikke selvsikkert. Gennem det meste af bogen måtte jeg beherske mig selv for ikke at begynde at råbe af den stakkels Carrie, som ganske simpelt bare ikke kan finde ud af det med kærlighed. Gang på gang tager hun de forkerte valg, hvilket sender hende længere og længere ud af et sidespor, indtil hele hendes verden braser sammen om hende. Og helt ærligt, så finder jeg virkelig den form for teenagedrama udmattende. Lige så stor glæde jeg kan finde i at læse om en lækker fyr og uskyldige kys, lige så frustreret kan intriger og naive konfrontationer gøre mig. Det gør det nok heller ikke bedre, at jeg hørte bogen som lydbog, og Sarah Drew, som læste den højt, formåede om muligt at gøre det hele endnu mere teenaget, end det var i forvejen.

If a woman could take care of herself, would she still need a man? Would she still want one?”

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg aldrig, jeg ville kalde The Carrie Diaries en god bog. Den er ikke synderligt godt skrevet, de fleste karakterer er temmelig flade og dramaet er tyndslidt. Men Carrie får mig til at smile! Om det hovedsageligt skylde Bushnells karakter eller HBO’s vidunderlige transformation fra tekst til tv skal jeg ikke kunne sige. Men Carrie har en plads i mit hjerte, selvom pigen ofte dummer sig, for inden under gemmer kvinden sig, klar til at stråle, når man mindst venter det.
 photo received_1027518453973343_zpsqogn7nge_edit_1455121780815_zpsorxzmiqd.jpeg  photo received_1027518493973339_zpsu0hhzgcw_edit_1455121715205_zpsc8ei7fny.jpeg

Continue Reading

pip pip + kagetip

 photo 4b253220-2b83-4fe2-bb3d-812bd7c1624c_zpsho8p8a3a.jpg

 photo 012a53ab-ed76-4976-a66e-bee7a0278c2f_zpsl4pzr9r2.jpg

Så eh, nogle af jer har måske bemærket, at der har været lidt uorden herinde de sidste par dage. Eller – uorden og uorden er måske så meget sagt. Der har ikke rigtigt været noget som helst. Andet end en stor grøn side. Ikke så skide hensigtsmæssigt. Lang historie kort, så har jeg skiftet udbyder af webhotel, hvilket viste sig at være en anelse (læs: aller helvedes!) mere besværligt end jeg lige havde regnet med, så der har altså været et par dages nedetid. Men nu skulle alt være fikset (guderne være lovet, at jeg har veninder, der forstår sig på at score brugbare mænd aka. mænd med computerforstand for viderekommende), og siden er igen up and running.

Jeg ville egentligt bare lige kigge ind kort og pippe lidt om den lettere hektiske uge, jeg har haft, siden jeg sidst var i stand til at give lyd fra mig herinde. Tirsdag var jeg i hovedstaden hele dagen; først og fremmest for at sidde hårmodel for Wella – jep, har fået nyt look igen – men bestemt også for en super hyggelig tur i biffen med hende her. Onsdag stod den på arbejde med en fødselsdagsramt kollega. Vi behøver sædvanligvis ikke undskyldning for at spise kage på jobbet, men når der nu rent faktisk var en reel andledning… ja, så er det vel teknisk set kun rimeligt med fire forskellige kager. Torsdag stod den så på studiestart og efter fire udmattende undervisningstimer gik jeg så på weekend igen. Hah!

Dermed har fredag altså været fridag her i husholdningen, og vi ved jo alle sammen, hvad det betyder: mere kage! Planen var egentligt at gå en god tur og købe fastelavnsboller på min kærestes arbejdsplads, men det regnede. Så vi gik ned på Lagkagehuset i stedet og betalte mere end det dobbelte for to små mirakler derfra. Og lad mig lige sige jer noget; jeg har arbejdet i bagerforretning i fire år, været kæreste med en bager i 2½ år og generelt bare spist virkelig meget kage. Og ja, jeg ved godt, at Lagkagehuset ikke ligefrem og nogen nyhed længere. Men jeg har aldrig fået så god en fastelavnsbolle før! Jeg fik den med blåbær og nougat, og den var vidunderlig. Helt seriøst. Det er fastelavn på søndag, så I har officielt to dage til at lette jeres små fine bagdele og finde jeres nærmeste Lagkagehus, ’cause it is goooooood.

Håber I får en fantastisk weekend derude. Med massevis af fastelavnsboller ;)
 photo 50a80daa-be97-4cf7-ba5f-a0fd09eff9f2_zpsjv83ypgc.jpg

Continue Reading

Januar sum up

Årets første måned er forbi. Et ellers tilsyneladende sprit nyt kalenderblad er klar til at ryge ud med resterne fra i går  – der bliver aldrig en januar 2016 igen, så bladet er fortid, og fremtiden ligger klar.

Det er ellers næsten med sorg i hjertet, at jeg vinker farvel til måneden der gik. Jeg forstår ikke rigtigt det januarhad, der har hersket i internetland, for for mig har det virkelig været en god måned! Eksaminerne har for en gangs skyld ikke været meget mere end en parantes i min januar, og hvis man ikke lige tæller den indledende sygdom med (som jo alligevel efterhånden føles uundgåelig og ikke rigtigt kommer bag på nogen…), så har det faktisk været en helt vidunderlig måned! Lad os sammen kigge tilbage på nogle af de ting, som gjorde januar 2016 ret så mindeværdig.

 photo d87cd69c-ed57-4c1f-8782-bf0712cf4009_zpsfiiv35ux.jpg
I januar måned smilede jeg lidt ekstra i sneen…

Bøgerne: På bogfronten var det en besynderlig måned. Et udskudt læseklubmøde gjorde, at den eneste bog, jeg vidste jeg skulle læse, slet ikke er begyndt endnu. I stedet har jeg læst tre vidt forskellige bøger, som har ligget og luret i baghovedet i evigheder. The Girl on the Train havde pirret min nysgerrighed i månedsvis, så det var en lettelse (omend også lidt af en skuffelse) endelig at få den ud af verden, eller i hvert fald mit hoved. Hvis nogen af jer følger med på Goodreads eller bare holder øje med den lille widget ude i sidebaren, vil I måske have bemærket, at en bog, som ellers har ligget der forevigt, også pludselig var væk! Efter 1 år og 3 måneder tog jeg mig endelig sammen og afsluttede Stephen Kings Ulvene, som ellers har ligget halvlæst og urørt på mit sengebord i månedsvis. Og de sidste par dage af måneden har jeg ved et tilfælde brugt på at lytte mig igennem The Carrie Diaries i et nostalgisk gensyn med chick-lit og verdens bedste Carrie Bradshaw. Sidst, men absolut ikke mindst, er jeg ved at kæmpe mig igennem den enorme Jonathan Strange & Mr Norrell, som er vidunderlig, men som med sine 1.006 sider tager lidt tid at nå igennem.

Det bedste citat:

“Mr Segundus wished to know, he said, why modern magicians were unable to work the magic they wrote about. In short, he wished to know why there was no more magic done in England”
– Fra Jonathan Strange og Mr Norrell

Shopping: Det er nærmest totur at have så umættelig en trang til at bruge penge, som jeg har haft, og faktisk have en anelse luft i budgettet, men samtidig være dybt bevidst om, at pengene skal gemmes! Ikke desto mindre er februar = pensummåned, så januar har virkelig være en test af min vilje, som jeg synes jeg er bestået ret så fint. Faktisk har jeg kun shoppet et par nye jeans, og de kostede kun 150 kroner, så det tæller vel næsten ikke? Det jeg er mest glad for at have brugt penge på er dog vores nye printer – som gør livet besynderligt meget lettere – og så en vidunderlige forlænget tøse-weekend til Riga til foråret, som jeg glæder mig helt vildt til!

De bedste øjeblikke: Her når vi virkelig til den del af månedens sum up, som illustrerer, hvorfor januar har været så vidunderlig. For der har bare været så mange gode øjeblikke! Der har været lange, stille dage på sofaen med gode bøger, der har været fejringsstunder på Den Lille Smalle i andledning af en venindes beståede bachelorgrad, der har været helt uventede lykkestunder, og der har været eksaminer med enormt stolthedsprovokerende resultater. Men det absolut bedste øjeblik må nok have været den iskolde nat, hvor jeg måtte knække sammen i latterkramper kort tid efter at have sprunget ind i et imaginært nytår omringet af skønne mennesker. Det kræver en helt bestemt type venner, før de kan overtales til at gøre det, og mine lattermuskler sætter virkelig stor pris på, at jeg har det!

Jeg vil huske januar for at have været lang, grå og herlig! Jeg vil huske den for at have været doven og fyldt med fastelavnsboller (af dem med rigeligt flødeskum, naturligvis) og samtidig enormt omkring sig rækkende. Og jeg tror især, jeg vil huske januar for at have været den sidste måned i laaaang tid, hvor jeg endnu ikke helt var gået i panik over fremtiden – men mere om det en anden dag.

Februar bliver sandsynligvis hård. Ikke nok med, at jeg skal i gang igen, så kommer måneden – og det kommende semester generelt – til at kræve enormt meget selvdiciplin. Jeg kommer til at have undervisning én dag om ugen. 1 dag! Det er selvfølgelig lækkert og mega praktisk, men hold nu op, hvor lægger det også bare op til dovenskab. Men den duer ikke, når der står BA-projekt på dagsordnen! (Gider I minde mig om det om et par uger, når jeg ikke har lavet noget produktivt i evigheder?) Derudover bliver februar endelig opstarten på den nye sæson hos Wella (verdens mest tiltrængte klipning. Uden sammenligning!) og så kan vi forhåbentligt ikke udsætte mødet i læseklubben meget længere, hvor vi skal diskutere denne lille sag.

Det er nok noget af en overdrivelse at påstå, at jeg decideret glæder mig til at begynde på et nyt semester, men så kan jeg i det mindste sige, at jeg med spænding ser frem til at få gang i en eller anden form for hverdag igen – hvordan det så end skal lade sig gøre. Der ligger i hvert fald nye udfordringer klar, så der er vel ikke andet at gøre, end at bide i den der sure citrusfrugt og famle sig frem i blinde som hidtil. Det er jo alligevel det vi altid gør ;)

 photo a655f306-d797-45b9-990b-3c5f828bb90c_zpszkthlsuw.jpg
… jeg kiggede tilbage på nogle af 2015’s mest fantastiske læseoplevelser…
 photo dba12aaf-1249-47c0-af33-cc0b3314ccd6_zpsnftqa5vi.jpg
… nød synet af smukke, hvide tulipaner i min stue…
 photo b63ac83b-79dd-4021-8e74-12479312c17f_zps2gzgti7q.jpg
… og lige så smukke, sarte, lyserøde roser

Hvad med jer? Har I lavet noget spændende i januar, læst nogle ekstraordinært gode bøger, eller har januar virkelig bare været grå og nedern?

Continue Reading