Oscar 2016 worst/best dressed

Årh gutter, jeg har de vildeste Oscar-tømmermænd i dag! Ikke sådan alkohol-tømmermænd (det ville ellers være ret imponerende, taget i betragtning at vi ikke drak alkohol), men mere sådan på jeg-har-spist-snask-og-drukket-koffein-hele-natten-måden kombineret med jeg-har-fået-fire-timers-søvn-måden. Havde virkelig håbet på, at jeg bare kunne dovne den hele dagen i dag, men så dukkede der lige noget arbejde op, som skulle klares, og så kunne jeg jo lige så godt bare tage mig sammen. Hvad man dog ikke gør for penge?

Men vi havde virkelig en skøn Oscar-nat. Jeg havde utroligt nok ingen problemer med at holde mig vågen hele natten (hurra for sukker og kaffe), så jeg fangede hvert et sekund lige fra Chris Rock’s geniale åbningsmonolog over Dave Grohls rørende In Memoriam-performance af Blackbirds (ja, jeg græd da Alan Rickman dukkede op…) og til Lady Gagas smukke Till It Happens To You (ja, jeg tudede gennem hele nummeret! Hun skulle virkelig have haft den Oscar, ikke Sam Smith…). Hele showet var faktisk ret fantastisk i år, jeg var meget begejstret.

Continue Reading

Lækkert bogtip

Aaarh, søndag. Sikke en skøn dag! Har I nydt dagen derude? Solen har været lidt ubeslutsom, men jeg nåede da lige at få et par af de dyrebare solstråler, med en lille gåtur i godt selskab nede på havnen. Hold nu op, hvor sker der bare meget spændende derned for tiden! Især det kommende havnebad er ved at tage form, og jeg glæder mig allerede helt vildt til lange sommerdage dernede. Det bliver så vidunderligt!
 photo c1f6804c-f91e-4454-b86b-0e30a5d3e8c3_zpssm5af0zj.jpg

Continue Reading

Lykkeglimt #8

wpid-img_20160226_132017.jpg
Det vrimler med vintergækker i naturen, og jeg elsker det!

Hvor er det bare ekstraordinært lækkert vejr i disse dage! Åh jeg kan allerede så småt begynde at fornemme sommerens varme solstråler. Hold nu op, hvor jeg bare elsker solskin. Det er så meget lettere at komme ud af fjerene i disse dage, og jeg har energi til 1.000 ting flere end jeg plejer!

Continue Reading

Hverdagsstiletter

Okay, så jeg tror efterhånden vi alle sammen har konstateret, at hverdagen er i gang igen. På godt og ondt, vil jeg tro, for de fleste. Og så er det vel netop nu, at vi bør huske at kigge de der nytårsforsætter efter i sømmene. Er de helt fortabte allerede, eller kører vi stærkt på?

Continue Reading

Noget om at falde for hype

Jeg har en indrømmelse gutter. Jeg kan helt alvorligt ikke modstå god hype!
Som kommunikationsstuderende burde jeg måske være lidt mere hårdfør overfor overvældende omtale – det er trods alt bare god markedsføring? Men ak nej, jeg kan ikke modstå den slags. I hvert fald ikke, når det gælder bøger.
 photo 478d4b4f-074d-4fa1-9157-7a71d2c15a45_zpsdutr2z5z.jpgStørstedelen af bøgerne på mine bogreoler er bøger, jeg har købt, fordi jeg ikke har kunne modstå den fantastiske omtale, som summede rundt om dem på det store internet. All the Light We Cannot See, The Fault in Our Stars, Me Before You, The Watchmaker of Filigree Street, The Goldfinch, The Ocean at the End of the Lane og mange, mange flere. Jeg er endda gået i gang med at læse The Mortal Intstruments-serien, til trods for mine stærke tvivl. Og selvom jeg på ingen måde kan påstå, at hype-køb er synonym med en succesfuld læseoplevelse, så står det stadig klart, at jeg ikke kan modstå god hype!

Lige for tiden har hypen fanget min interesse for den nyeste hitbog i monsterstørrelse, Byen Brænder (eller City on Fire) af Garth Risk Hallberg. Jeg har et brændende (høhø) behov for at læse bogen til trods for dens tusinde-og-nogen-sider. Til trods for, at jeg – som med så mange andre hype-baserede forelskelser – faktisk på ingen måde kan huske,  hvad den handler om. Jeg har op til flere gange klikket bøger hjem, som jeg ikke rigtigt kunne huske, hvad handlede om, men som jeg forelskede mig i, fordi den på forhånd stod malet i et lyserødt skær fra den søde hype. Selvfølgelig har jeg læst mig frem til, hvad bogen handler om, men stemningen omkring en bog kan lige så vel få mig til at købe den, som ordene på dens bagside.

Men selvom læsning som oftest er noget, vi foretager os alene, så bliver det vel ikke mindre vidunderlig af, at vi inkluderer en form for fællesskab i det? Det er vel i og for sig hele pointen med bogblogs, bookstagrams og readathons, som alle er yndede beskæftigelser i min verden. Jeg kan i hvert fald godt lide at følge hypen om en bog – også selvom det langt fra altid ender lykkeligt.
 photo 89d1c542-434d-4439-93b2-fa5715a2ac10_zpslq6t7b8z.jpg

Hvad med jer? Kan hype også gøre jer håbløst forelskede, eller skal der mere til? Kunne I nogensinde finde på at læse en bog, fordi folk omkring jer talte godt om den?

Continue Reading

Opskrift: pølsehorn

Nogle klassikere er og bliver altså bare et evigt hit, uanset hvor gammel man bliver. Pølsehorn er uden tvivl et af disse hit!
 photo a03d92ef-f862-4975-959e-abaf25dbc379_zpsvufimrsy.jpgJeg har sagt det før, men jeg tror godt det kan tåle gentagelse: jeg hader madpakker. Urgh, hvor jeg bare synes sådan en rugklapper med leverdreng eller spegehørmer er det mest røvsyge i hele verden. Jeg orker bare slet ikke spilde energi på det, så hellere nøjes med lidt snacks indtil jeg kan komme hjem til køleskabet eller – som oftere er tilfældet – bruge alt for mange penge på at købe et eller andet lækkert. Det smager selvfølgelig godt, men det er simpelthen alt for dyrt i længden. Så når energien og motivationen er der, forsøger jeg at bage lidt madpakkelækkert, så jeg kan holde blodsukkeret i et nogenlunde niveau, indtil køleskabet og jeg endelig genforenes om eftermiddagen.

Og i denne omgang har jeg altså kastet mig over en klassisk omgang pølsehorn. Opskriften er helt standard uden hensyntagen til kalorier, gluten eller andre af de der sære sundhedsting folk går op i derude. Men den kan jo tilpasses til ethvert behov. Svinepølserne kan skiftes ud med kyllingepølser, hvedemelet kan suppleres med den lidt grovere slags og mængden af smør kan der sikkert også gøres noget ved. Men de smager i hvert fald godt sådan her!

Ingredienser:
Til 12 styk

  • 50 g smør
  • ½ l mælk
  • 50 g gær
  • 4 tsk sukker
  • 1½ tsk salt
  • 800 g hvedemel
  • 12 pølser

Fremgangsmåde:

  • Smelt smørret i en gryde
  • Tilsæt mælken i det smeltede smør
  • Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri
  • Tilsæt de tørre ingredienser. Melen tilsættes lidt ad gangen indtil dejen er glat og fin og kan slås godt sammen
  • Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad den hæve en times tid
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Tag dejen ud og ælt den godt igennem på et meldrysset bord
  • Del dejen i 12 lige store stykker, og rul hvert stykke ud til en lang pølse
  • Sno dejen rundt om pølserne indtil hele pølsen er dækket (det var jeg jævnt dårlig til, men med lidt øvelse blev de hurtigt fine, så fortvivl ej!)
  • Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i et kvarters tid
  • Pensl pølsehornene med vand, og drys dem med sesamfrø (kan udelades)
  • Bag pølsehornene midt i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter, eller indtil de er gyldne, og lyder hule, når du banker dem på bunden

Og så er det ellers bare at huske at få dem med i tasken, når du drøner ud af døren om morgenen. Eventuelt med en lille bøtte ketchup til døppelse. Velbekomme!
 photo 85ffb1a5-3485-4e9e-9dce-48096363f307_zpsiwxga9gi.jpg  photo 7b10d3b0-efbd-4205-9360-83dffa14574d_zpskm6tm4hk.jpg  photo 6158aa7d-ce9d-431b-8d13-7c26f4d19218_zpsr38ty6k3.jpg

Continue Reading

Anmeldelse: Jonathan Strange & Mr Norrell

 photo 2bd6cc3d-d014-4beb-ab79-14245585cdc6_zpsybhjqzqo.jpg

 photo 62a28e8d-6778-4858-bec9-750bf306d589_zpsqdivazdg.jpg
    Jonathan Strange & Mr Norrell af Susanna Clarke. Udgivet i 2005 på forlaget Bloomsbury.          5 ud af 5 stjerner.

I starten af 1800-tallets England findes der massevis af magikere. I ved, den slags der studerer magi, som var det astrologi eller måske historie. Alle og enhver ved jo, at magien forsvandt ud af England for flere hundrede år siden! Det vil sige, indtil den dag Mr Norrell dukker frem fra sit skjul og afslører, at han er Englands eneste nulevende, praktiserende magiker. Mr Norrell har viet hele sit liv til magiens genoprettelse, men han får hurtigt selskab af den unge og spontane Jonathan Strange. Selvom de to mænd er som nat og dag, bliver de hurtigt en værdifuld brik i Englands kamp mod Napoleon – og mod the gentleman with the thistle-down hair.

They were waiting in a quiet part of the wood for the hunters to appear, when a single wolf passed by their tree. He was the handsomest of his kind, with fine, dark eyes and a pelt the colour of wet slate. He looked up into the tree and addressed the gentleman in a language that sounded like the chatter of water over stones and the sighing of wind amongst bare branches and the crackle of fire consuming dead leaves.”

Jonathan Strange & Mr Norrell er en buttet lille fætter på 1.006 sider, som strækker sig over 10 års magi. 10 år er nok noget af en underdrivelse, for vi får også små bidder af fremtiden og store, detaljerede indblik i engelsk magis fortid! Rent faktisk er Clarkes univers så gennemført, at man slet ikke er i tvivl om hendes ords sandhed. Skolebørn lærer om fortidens magiske bedrifter, de gamle veje til Faerie kan nemt opspores på tværs af landet, og det står klart og tydeligt i engelske grundlov, at kongen kun regerer over de nordengelske sletter, indtil deres sande konge vender tilbage; John Uskglass, The Raven King. Der er intet, der er overladt til tilfældighederne i denne bog, og selv detaljer, som karaktererne vurderer irrelevante, får vi alligevel serveret som læsere gennem udførlige fodnoter. Der er så mange detaljerede baghistorier, at hele hendes univers står klar og tydeligt frem for læseren. Og trods det bliver bogen aldrig langtrukket!

En af de første tanker, der slog mig, mens jeg læste bogen, var, at den var skrevet, som var det en krydsning mellem Charles Dickens og Neil Gaiman. Sproget fremstår, som var det virkelig skrevet ned for 200 år siden, men det har alligevel den samme lethed og finesse, som man finder i nutidige tekster. Og krydret med den ikoniske, knastørre humor, som på det nærmeste kendetegner briterne, og en smule diskret samfundskritik, er du garanteret timevis af vidunderlig underholdning.

For a while he had tried to persuade the other Ministers that they should commission Mr Beckford, Mr Lewis and Mrs Radcliffe to create dreams of vivid horror that Mr Norrell could then pop into Buonaparte’s head. But the other Ministers considered that to employ a magician was one thing, novelists were quite another and they would not stoop to it.”

Der er så uendeligt meget at være imponeret over i denne bog – hvilket der vel også burde være med det firecifrede sidetal – men noget at det der overvældede mig aller mest, var den komplette fuldendthed historien bar. De gennemførte baghistorier og det detaljerede indhold undervejs havde været fuldstændigt meningsløst, hvis slutningen ikke kunne måle sig efter samme standard. Men også her imponerede Clarke med sin sans for detalje, og hver eneste lille karakter, som jeg havde lært at kende undervejs, fik sin egen, fyldestgørende slutning. Og alligevel formåede hun stadig at bevare en snert af mystik ved hjælp af bogens helt store spørgsmål, som var det eneste, der aldrig rigtigt blev besvaret. Alt i alt var det for mig en bog af imponerende størrelse, men med et mindst lige så imponerende indhold!

When I was seventeen, I went to look for the man in the Derbyshire hills – he lived just long enough for me to find him out. That was a night indeed! A starlit, summer night, when the King’s Book, and the last Reader of the King’s Letters met and drank wine together! We sat upon the brow of the hill at Bretton, looking out over England, and he read England’s destiny from me.”
 photo 8d5cd9be-2a36-48b7-af8b-5e2d490772c3_zps0m5qxrsy.jpg  photo 789b6961-14d9-4fc9-a760-e73e19055a5a_zpsntx9njlw.jpg

Continue Reading