DIY traveler’s notebook + kalender

 photo c6b09c46-4186-48df-bbe8-ac932f568566_zpsq1nr0gmv.jpg

Det er virkelig sjældent, jeg giver mig i kast med DIY-projekter. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi jeg som regel virkelig ikke har evnerne. Jeg er kreativt handicappet på højt niveau med to venstrehænder og intet øjemål. Det står slemt til, folkens… Så når dét er sagt, så kan I nok også godt gætte jer til, at når jeg endelig kaster mig ud i sådan nogle projekter, så er de med garanti hamrende lette. DIY for dummies. Det er min stil! Og det er bestemt også tilfældet, men det her projekt.

For en god måneds tid siden snakkede jeg lidt om kalendere til det nye år, men efter at have trawlet nettet igennem i timesvis begyndte jeg at blive en anelse modløs. Jeg kunne simpelthen ikke finde noget der 1) passede til mine behov, 2) var pænt i min stil og 3) ikke kostede noget nær en mindre formue! Så jeg kastede håndklædet i ringen og hoppede i stedet ned i den lokale Panduro, hvor jeg købte filt og elastiksnor. Så stjal jeg lidt at min fars værktøj og gav mig til at skære, stikke og trække, og godt og vel 30 minutter senere havde jeg min egen traveler’s notebook klar til indhold. Easy peasy!
 photo 8f189489-ea8b-41a6-a3fd-f54262362d58_zpscya96f9y.jpg

Som det er lige nu har jeg plads til tre notesbøger i mit omslag, og jeg har lavet det lidt ekstra stort i størrelsen, så der er rigeligt plads til fem notesbøger også, hvis jeg skulle få lyst til/behov for det. Det vigtigste er dog naturligvis selve kalenderen, som skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end jeg lige havde regnet med. Efter meget frem og tilbage med skrifttyper, opstilling, illustrationer og what-not endte jeg dog med et meget simpelt design med massere af plads til daglige aftaler og planer.
 photo 8ffeb596-d0e8-489f-8f68-0438ed8353e1_zpsyuzrtsrq.jpg  photo 380eefcc-3378-4055-8a69-d9741c81809a_zpsqgeuxe8r.jpg

For at gøre det lidt sjovere og lidt mere personligt valgte jeg også at sætte små citater og billeder ind et par steder i baggrunden på relevante datoer (Breakfast at Tiffany’s havde dansk præmiere 16. marts 1962 og The Perks of Being a Wallflower udkom 1. februar 1999), men udover det er den faktisk helt simpel. For at det skulle passe med størrelsen på en almindelig notesbog har jeg kun printet det først halve år. Siderne er printet som et hæfte med en uge på hvert dobbeltopslag, og de er så bare blevet foldet ind i et stykke karton og syet sammen i ryggen.

Tadaa – hjemmelavet kalender! Hvad synes I? I alt vil jeg tro, at projektet har kostet lige omkring 100 kroner med materialer og print. Den er nok ikke lige så glamurøs, som dem man kan købe sig til, men den opfylder mine behov, og så synes jeg, den har charme ;)
 photo 7a431c86-d718-41e5-a5e2-1b4a4a030938_zpsqkissb1z.jpg


Og når jeg endelig havde en undskyldning for at købe skønne notesbøger i Søstrene Grene, tror I så ikke, at de ikke har nogen lige i øjeblikket? Bittert…

Continue Reading

Noget om engle og bæ

Som humanist og ordelsker af høj grad sker det af og til, at jeg mødes af sprogbrug, som får mig helt op i det røde felt og langt derover. Jovist, der er nok større og vigtigere ting at hidse sig op over her i verden, men som almindelig dødelig vil jeg nu give den evigt vise Professor Dumbledore ret: “Words are our most inexhaustable source of magic…“, så hvorfor ikke udnytte den magi vi besidder bedst muligt?

Nu er det ikke fordi, jeg som sådan betragter mig selv som et synderligt feministisk individ (jov, jeg går da ind for ligestilling, og synes bestemt at vi skal behandles ordentligt, men jeg bliver sjældent mere sur over noget, bare fordi det omhandler kvinder), men hvis der findes et sted, hvor sprogbrug for alvor kan antænde den evigt simrende vrede i mit indre, så er det uden tvivl i musikkens omtale af kvinder.

Der er tilfælde nok at tage af. Eksempelvis et af det forgangne års store sommerhits Locked Away. Som om det ikke er nok med tekstens generelt håbløse indstilling til livet (og slet skjulte antydning af kvinder som gold diggers, ahem), så skal den da også lige krydres med ordene “If I couldn’t buy you the fancy things in life – shawty, would it be alright“. Undskyld mig, men shorty? Virkelig?! Med mine 180 centimeter er jeg altså betydeligt højere end den gennemsnitlige mand, så I skal sgu ikke komme her og kalde mig shorty…

Et andet godt eksempel er Pharrell Williams og hans baes. Joken er efterhånden gået verden over utallige gange, men det gør det altså ikke mindre tragisk, at han vælger at kalde sine umådeligt talentfulde (og hamrende sexede!) dansere for bæ. Hvor svært kan det være lige at huske det ene ekstra bogstav? Kom, stav det med mig, Pharrell: B – A – B – E. Babe! Det er slet ikke så svært, og det passer stadig fint ind i beatet til din og hende smiledukkens sang.

Heldigvis findes der stadig kunstnere derude, som stadig husker, at kvinder er det skønne køn, og husker at tiltale os, som vi fortjener. Vores riddere med de hvide rockguitarer findes blandt andet hos Coldplay, som på nummeret Everglow fra deres nye album virkelig rammer plet

“oh they say people come, say people go
this particular diamond was extra special
and though you might be gone, and the world may not know
still I see you, celestial

like a lion you ran,  a goddess you rolled
like an eagle you circled, in perfect purple”

Åh ja, celestial, lion, GODDESS! Dét er noget vi ka’ li’ at høre!

Også danske Mew formår at synge om de kvinder, de beundrer på en måde, der virkelig understreger deres kærlighed. Som eksempelvis Farah i Am I wry? No. Hun er Angelic girl. Det er så simpelt at synge smukt om kvinder. Så simpelt som et uskyldigt spørgsmål: are you my lady?

Continue Reading

December sum up

Så er vi allerede en hel uge inde i det nye år, og jeg er traditionen tro langt bag ud med min opsamling af den forgangne måned. Men en magisk måned som december fortjener bestemt ikke at forsvinde i glemslen! Det er og bliver den studerendes lod, at december til en hvis grad forsvinder i eksamensstress og pressende deadlines, men heldigvis er der også plads til små glimt af julehygge og gode grin. Lad os dykke ned i måneden der gik:

De bedste billeder

Bøger: Det lyder måske en smule dobbeltmoralsk, nu hvor jeg lige har fortalt om decembers eksamenspres, men jeg nåede faktisk igennem hele fire bøger i sidste måned, hvilket er godt og vel dobbelt så mange som på almindelige måneder med mit snegletempo, haha! Efter vi i november læste The Maze Runner i læseklubben, måtte jeg naturligvis læse resten af serien, så de sene decembertimer gik med at komme igennem The Scorch Trials, The Death Cure og The Kill Order. Heldigvis tog vi efterfølgende revanche i læseklubben med den vidunderlige klassiker A Christmas Carol, som kan få enhver surmule i julehumør!

Det bedste citat:

“Really, for a man who had been out of practice for so many years, it was a splendid laugh, a most illustrious laugh. The father of a long, long line of brilliant laughs!

– A Christmas Carol

Shopping: Der er ikke meget plads til personlig shopping, når budgettet strækkes nær bristepunktet for julegavernes skyld, men heldigvis blev der plads til nogle ret vidunderlige sager for julegavepengene i dagene mellem jul og nytår. Jeg fik både råd til en vidunderlig nytårskjole + sko, den perfekte læbestift og en genial eyeliner jeg snart må få vist jer! Nå ja, og nye strømpebukser. VIGTIGT!

De bedste øjeblikke: Jeg var ret angst for for første gang nogensinde at skulle holde jul andetsteds end hos mine forældre, men jul hos min storesøster var en ubetinget succes, som nok kommer til at få en helt speciel plads blandt mindeværdige juleaftener. Faktisk hyggede vi os storslået, med at gøre det hele som vi ville uden mors indblanding, haha.
Derudover går der nok længe, før jeg stopper med at grine over den aften, vi mødtes i læseklubben for at diskutere end bog, og i stedet end med at se The Muppet’s filmatisering, haha.

Jeg vil huske december for at have været den første eksamenssæson nogensinde, hvor jeg rent faktisk fandt en effektiv strategi til at komme igennem skriverierne. Jeg er nået igennem 2 ud af 3 eksaminer, og den sidste er lige ved at være på plads. Så nu er der bare tilbage at håbe på gode resultater. Kryds fingre for mig??

Januar bliver vidunderlig, så snart jeg er færdig med den sidste eksamen! Jeg har planer om en forsinket juleferie hos mine forældre, hvor jeg blandt andet vil forsøge at føre et halvambitiøst DIY-projekt ud i livet. Derudover vil jeg se, hvor mange bøger jeg kan nå igennem, før BA-projektet begynder til februar. Og så er der selvfølgelig månedens bog i læseklubben! Denne gang skal vi læse den uendeligt populære A Monster Calls, som jeg har set frem til at læse i evigheder.

Som altid er jeg nysgerrig efter jeres liv. Gik december som den skulle, og hvad har I af spændende planer for januar? :)

Continue Reading

Anmeldelse: The Maze Runner Series

 photo c7495531-1b5e-4031-a53a-71d8373512f5_zpsxogxpicr.jpg

Thomas vågner op i en fremmed verden uden minder om hvem han er, hvor han kommer fra eller hvordan har er havnet der. De andre drenge fortæller ham, at han er kommet til Lysningen, at de er fanget i en labyrint, og at han skal forberede sig på at bliver der længe. Thomas tilpasser sig hurtigt sit nye liv, men allerede dagen efter dukker der for første gang nogensinde en pige op i Lysningen, og før Thomas ved af det, er han omringet af trusler fra alle sider. Hvis han og de andre drenge skal overleve, er der kun én løsning: de må løse labyrinten!

He turned to look just in time to see the rain start falling outside, as if the storm had finally decided to weep with shame for what it had done to them.” – The Scorch Trials

The Maze Runner tog for alvor verden med storm i 2014, da den første film kom på det store lærred og blæste dystopihungrende YA-fans omkuld verden over. Selv var jeg yderst imponeret (omend jeg nok kom til at kalde den “Hunger Games med drenge”) og jeg ønskede længe at læse bogen bag. Stormen lagde sig igen, lige som ønsket gjorde, indtil film nummer 2 dukkede op og genoplivede både storm og ønske. Der var virkelig ikke andet udkom, end at jeg måtte læse den populære serie. Og sikke en skuffelse det dog var!

Den første bog i serien læste vi sammen i læseklubben, og sjældent har et møde gået så meget op i brok og kritik som denne gang. Alle som én havde vi set frem til hæsblæsende underholdning for underholdningens skyld, men i stedet fik vi overdrevne konflikter, unødvendige kontroverser og drama nok til at udfylde mindst 10 bøger. Og det bare i den første bog! Så kan I selv forestille jer, hvordan serien udviklede sig…

The whole situation had taken on a bizarre taint, too casual and run-of-the-mill for the seriosuness of what was going on. Like gangsters yelling out roll call before they slaughtered a group of weeping traitors.” – The Death Cure

Generelt er det virkelig ærgerligt, for jeg kunne faktisk godt lide Dashners idé. Hvordan reagerer en flok drenge, når de udsættes for diverse prøvelser? Hvad stiller verden op på randen af udryddelse? Hvor meget kan man udsætte mennesker for, før enten de eller du når bristepunktet? Dashner sætter virkelig nogle store etiske dilemmaer på dagsordenen, og kombineret med et af de vildeste monstergallerier jeg længe har oplevet, har han virkelig opskriften på en formidabel YA-dystopian. Problemet er bare, at han er en elendig forfatter.
Jeg overdriver ikke her. Spændingen og drivkraften er der virkelig, men udførelsen er noget af det mest ringe, jeg nogensinde har oplevet. Hvor mange gange kan det være nødvendigt at udpensle, at det er mærkeligt, at protagonisten kan huske den virkelige verden uden at kunne huske specifikke ting? Ville en bogorm i en postapokalyptisk verden, hvor bøger er en sjældenhed, virkelig lave æselører i sin sjældne bog?! Og jeg har da godt hørt om Murphys Lov, men kan det virkelig passe, at alt der kan gå galt skal gå galt? Derudover var det pinefuldt tydeligt hver gang Dashner forsøgte sig med sproglige blomster, og de fejlede komplet hver eneste gang.

He mostly remembered the workings of the world – but emptied of specifics, faces, names. Like a book completely intact but missing one word in every dozen, making it a miserable and confusing read.” – The Maze Runner

Seriens fire bøger fortjener trods den tunge kritik sine 2 stjerner, for jeg var virkelig godt underholdt undervejs. Historien, udfordringerne, dilemmaerne – der lå et kæmpe potentiale og ventede på at overraske verden. Desværre druknede det hele bare i dårlig udførelse og dårlige ord. En skam for YA-elskere verden over.

 photo 34c39770-d2e6-41fc-b08d-3bf8a47945aa_zpsw52ll8wz.jpg  photo d387bbe6-7e55-45cb-b2d9-125fbca5c86d_zpsyljyreyv.jpg

Continue Reading

Året hvor der gik Bradshaw i den

 photo 0992fb9a-1f9e-4b3f-b2c1-25bc9a12a730_zps2eul4fw3.jpg
Årets nytårssko fra min yderst økonomiske udsalgsshopping. Glam!

Så kom årets sidste dag, og den nåede da også at forsvinde, før vi overhovedet havde set os om. Det første kalenderblad er blevet vendt, og i dag tog vi hul på årets første rigtige hverdag.
Halløj 2016 – jeg glæder mig til at lære dig at kende!

Da 2015 begyndte lavede jeg som så mange andre en liste over nytårsforsætter. Jeg kan huske, at jeg var ret glad for mine mål for det nye år, men desværre er listen blevet slettet, og som det så ofte før er sket, har jeg glemt alt om de gode intentioner. For at være helt ærligt, så har jeg ikke den fjerneste erindring om, hvor mange punkter der var på listen, eller hvad de indebar. Det eneste jeg kan huske var, at jeg ville have mere glam i hverdagen.

Jeg havde idéer, som at jeg ville gå i hverdags-stillet-bootcamp og måske endda indføre en form for hverdagsglitter i garderoben. Lige de to punkter gik det ikke så skide godt med. En af de første gange jeg gav mig i kast med hverdagsstilletter, endte jeg med at gå halvanden kilometer med en flad cykel… Men på andre punkter gik det altså ret godt! Tror jeg (endelig) har fundet frem til kernen i min personlige stil, og derfra bliver det bare meget nemmere. Derudover har jeg også taget hverdagslæbestift til mig, som uden tvivl er et hit, jeg gerne danser videre til i 2016.

Generelt synes jeg, at der er gået ret meget lækkerhed i den på den der lækre Bradshaw-måde. Misforstå mig ikke, man skal aldrig forveksle livet på de sociale medier med “virkeligheden”, men hvis ikke man aktivt sørger for at lægge et lyserødt Instagramfilter ned over den der virkelighed, så bliver den sgu hurtigt for kedelig, så hvorfor ikke bare omfavne det? Det har jeg i hvert fald forsøgt på, og jeg er vild med det!

Det handler om de små ting. At lægge en ekstra lækker neglelak i hverdagene, at nyde den der ekstra gode kop kaffe lidt langsommere, at gå nogle laaaange ture når vejret er godt, at holde én man holder af lidt ekstra i hånden, og at sætte nogle bevingede ord på det hele. Især det sidste elsker jeg alt for højt (men selvfølgelig endnu mere, når der er massevis af alle de andre ting at skrive bevinget om). I ægte Carrie Bradshaw-stil at sidde og lade som om, at jeg ved alt om det hele og det meste om ingenting. At lege med ordene og vende og dreje hver en sætning  10 gange, før den er helt perfekt. Ja selv det med at sidde og kæmpe for at få en tanke ud på tekst. Det er jeg virkelig fan af. Jeg gør det slet ikke nok, men jeg både kan og vil blive bedre til det i 2016.

Og ja, her kommer de så. De famøse nytårsforsæt! Jeg elsker dem, og jeg stopper aldrig med at lave dem. I år bliver mine mål:

  • Mere regelmæssig blogging
    Ja, vi har jo nærmest dækket den ovenfor. Bloggen er et pusterum men også et projekt, som jeg ønsker alt det bedste for. Og det bedste kræver ihærdig indsats! Præcis hvad det indebærer må jeg nok vente til efter eksaminerne med at fastlægge, men jeg tænker noget med ny struktur.
  • Endnu mere glam i hverdagen!
    Jeg tog en tak opad sidste år, men der er plads til endnu mere glam i mit liv, og ting der kan få én til at smile, kan man aldrig få for meget af så mere af det, tak. 
  • Ryd op i livet
    2015 endte på mystisk vis med at blive et år, hvor jeg på en eller anden måde fandt ind til kernen af “mig selv”. Jeg har fundet de værdier, der betyder mest for mig, og nu er tiden kommet til at rydde op i de ting, der ikke bidrager til det gode. Slut med negative energier (altså alle andres – mine egne slipper I ikke for, haha!) og slut med nedslidende bekendtskaber. Og kampen starter på Facebook!
  • Læs 30 bøger
    Det her er nok ikke helt så meget et nytårsforsæt, som det er årets Goodreads Challenge, men det er stadig et mål for året, som jeg glæder mig til at kaste mig over.
  • Prøv det der meditations-/mindfullnesshalløj
    Ja, den havde I nok ikke lige set komme, hva? Det er sgu lægens ordre, gutter. Min søvn er helt ude i hampen de fleste nætter, hvilket af gode grunde virker ret negativt på hverdagen, så lægen siger, at jeg skal prøve meditation eller mindfullness. Nogen gode tips derude?
  • Vær en bedre kæreste
    Jeg har nok været lidt slem til at overse min kæreste på den seneste, men han har holdt mig ud, og nu føler jeg virkelig at tiden er kommet til at være lidt bedre ved ham. Bare de små ting – tage opvasken uden at vente på ham, små hverdagsoverraskelser, blive lidt bedre til at sige ja når han foreslår en lille gåtur. Der er nok at tage af!
  • Få styr på økonomien
    Urgh, jeg hader virkelig det her punkt, men nu skal det ske. Jeg bliver (efter planen!) bachelor til sommer, så nu må jeg da for pokker efterhånden lære selv kunne betale for licensen og elregningen uden liiiiige at låne af kæresten til næste måned. Budgetkonto må der til!
    Kryds fingre for mig…
  • Slut med al den sygdom
    Det er selvfølgelig ikke noget jeg selv er 100% herre over, men meget af det kan jeg altså godt påvirke selv, og jeg har bare sådan en spinkel drøm om igen at prøve at starte et nyt år uden at ligge syg i dagevis!

Det var så mine 8 mere eller mindre fornuftige nytårsforsæt for 2016. Hvad har I af mål for det nye år?

GODT NYTÅR!

Continue Reading