Det er sgu op af bakke…

… når man opdager, at man er endt med at tage tre par sokker på for at holde varmen

… når man bliver ramt af spændingshovedpine og må gå i seng klokken 19:14 på en fredag

… når kollektivet oven på har tre færdiguddannede beboere, som holder kæmpe bachelor/kandidatfest selvsamme fredag aften

… og deres gæster ikke kan kende forskel på ringeklokken til 1. sal og dørtelefonen til 2. sal

… generelt ikke at have dørtelefon, når man bor på 1. sal selvom 2. sal har. Ja, det har allerede kostet os et par nøgler!

… når man i november spørger sin fitness-seje veninde om hjælp til styrketræning, så man kan finde ud af det alene for derefter at ignorere fitnesscenteret i to måneder, hvilket naturligvis resulterer i, at man har glemt alt, når man står dernede alene i januar

… når man starter p-piller om lørdagen og konsekvent glemmer at købe den nye pakke på forhånd, så man hver gang må betale lørdagsgebyr på apoteket

… når man burde lave alle mulige produktive ting (så som at gå de der 20 skridt ned af gaden og købe de skide p-piller), men det er lørdag og det er gråt udenfor, og så er det altså lidt federe bare at lægge sig til rette med sin bog

… når man så småt begynder at kunne se enden på ferien, og man slet ikke er klar til at tage afsked med den søde frihed igen

… når man bare ved, at ens gode blogging-flow med garanti ryger direkte ud med opvaskevandet så snart man begynder studie igen.

Men så er det heldigvis godt …

… at studiet først starter op på torsdag, så jeg har da lige et par dage endnu til at nyde friheden. Og finde motivationene til at tage mig sammen!

… at man kan prøve de første 14 dage af Storytel gratis, så man kan høre lydbøger, når øjnene er out of order due to hovedpine

… at man lige præcis kan nå indendøre før regnen begynder at vælte ned

… og at man ikke behøver bevæge sig ud af flækken for at lægge en vidunderlig neglelak

wpid-img_20160130_130708.jpg
Style Cartel // Essie

God lørdag derude :)

Continue Reading

Mit arbejdshjørne: opgraderet

 photo 6caeb559-af00-4016-863e-eafb19abe7c9_zps7gsqyiqs.jpg  photo 55c71502-80dd-41d7-b109-f77bcc602258_zpsjdbyiws5.jpgEt af de mest populære indlæg herinde har uden tvivl været indlægget om mit arbejdshjørne, som jeg udgav tilbage i maj måned. Jeg har virkelig også selv været enormt glad for omtalte arbejdshjørne (omend “hjørne” nok er lidt af en underdrivelse, hvorimod “arbejde” nærmere er en overdrivelse, men det er vel tanken der tæller, ikke?), men jeg har hele tiden har følt, der har manglet et eller andet. I lang tid troede jeg, at det der et eller andet skulle være et maleri eller en billedvæg, sådan som alle de smarte har det. Det er pææænt.

 photo 24e82a4c-8838-4443-bb72-0f37e5ca4d54_zpsb7pfcfav.jpg
Rammer // Billedhylde // Bus // Lille hylde // Appelsintræ // Urtepotteskjuler // Stor hylde // Kasse

Men nu er det jo altså sådan, at vi lever i en verden, hvor ting ikke bare kan nøjes med at være pæne. De skal helst også være funktionelle. Især eftersom jeg lever i en husholdning med et dobbeltbudget inden for bogorganisering – så løber pladsen lynhurtigt op, skulle jeg hilse at sige! Derfor røg billedvæg ud og fine hylder røg ind og op i stedet.

Vi har købt to almindelige hvide hylder i IKEA og en enkelt billedhylde (lidt pyntefis skal der altså være plads til!). Bogsituationen var begyndt at blive kritisk på den gamle bogreol, men ved at rykke de her par stykker op på de nye hylder har vi fået suverænt mere luft på reolen. Det går ret stærkt med sådan fire Ken Follet-bøger, haha!

Appelsintræet, urtepotteskjuleren, glasvasen, rammerne og den sorte kasse er alle fra IKEA, mens lysestagerne og den hvide kasse er gamle sager fra Søstrene Grene. Og så er der selvfølgelig den fine røde bus, som jeg købte over Amazon til min kæreste i julegave. Officielt er han meget imod “nips” og deslige, men han mente nu alligevel ikke, at jeg måtte rykke om på hylden med bussen og blomsterne. Tror snart jeg er ved at have overvundet ham til den mørke (aka. minimalistisk pyntede) side!
 photo 88f8b5cc-3e7e-41ab-9147-fb10a45f3642_zpsbxuose7p.jpg  photo bf23c3d3-e6fc-4a94-8e1a-edff272d828e_zps4ewutey5.jpg

Nu tror jeg heller ikke, jeg kan finde på flere ting at klage over lige nu. Det burde i hvert fald lige kunne række til at klare mig igennem det kommende semester. Hvor jeg skal skrive BA. Gisp…

Continue Reading

En genre jeg ikke kan slippe

Det er så småt begyndt at gå op for mig, at jeg har et problem. Et bogligt problem. Det seneste års tid er jeg virkelig nået vidt omkring i litteraturens verden, hvilket både førte mig forbi storslående oplevelser og nærmest lammende skuffelser. Én af de ting, som jeg på en eller anden måde føler, jeg efterhånden så småt må indse, at jeg nok er ved at være vokset fra, er YA-litteratur. Der var ganske vidst klare undtagelser fra “reglen”, men de bøger jeg blev mest skuffet over i 2015, var uden tvivl YA-bøger. Og ikke desto mindre har jeg virkelig ikke lyst til at opgive dem!
 photo ffef1552-956d-4e4e-8a41-82a545492572_zpslyvrnbhq.jpg

Problemet (hvis man kan kalde det det) gik for alvor op for mig i weekenden, hvor jeg i min tømmermændsramte selvmedlidenhed kastede mig over den nye serie Shadowhunters, som er Netflix’ fortolkning af Cassandra Clares populære bogserie om Dødens Instrumenter. Den første bog i serien blev også filmatiseret for nogle år siden, men uden større succes. Jeg syntes egentligt, at filmen var ganske hyggelig og uden tvivl bedre end den nye serie, som er… mindre god, for nu at sige det pænt. Generelt er jeg nok ikke helt off mark, når jeg siger, at serien ikke har præsteret vildt godt i det visuelle medie, og alle tegn i sol og måne tyder umiddelbart på, at den originale bogserie nok heller ikke ville være noget for mig. Men jeg har stadig en usigelig lyst til at læse den!

Og det samme gælder en lang række andre YA-bøger, som hitter lige for tiden. Min rationelle side ved godt, at jeg nok næppe ender med den store tilfredsstillelse fra de her bøger, men min nysgerrighed vil ikke lade sig styre. Og så er det store spørgsmål pludselig: kan det betale sig, at bruge energi på at læse bøger, som man i forvejen har lave forventninger til?

Min rationelle side siger nej, nej, nej, men så igen – hvornår har læsning nogensinde handlet om rationalitet? Læsning skal vel ikke være noget, man baserer på hjerne så meget som på hjerte. Læsning skal vel netop være lystbaseret og sjovt. Og hvor har skaden nogensinde ligget i at læse en bog, som bare var underholdende uden noget som helst andet at byde på?

Jeg tror jeg bliver nødt til at læse Clares serie på et tidspunkt. Den er vel næppe blevet forsøgt filmatiseret af to omgange, fordi den var så dårlig! Og desuden, så trænger man også bare somme tider til at læse en virkelig lækker karakter, haha. Om jeg så ender med at købe serien eller låne den på bibliotketet – det er en helt anden sag.

Hvad med jer? Anskaffer I jer nogensinde bøger, og bruger energi på at læse dem, til trods for at I nok på forhånd ved, at det næppe bliver nogen kæmpe succes?
 photo ea40c38a-77c9-4fdf-879a-9a78eadee75a_zpstz4mjkbq.jpg  photo 59364cc2-6c94-4df3-83eb-9e7f35c2f0a1_zpsadw9k06b.jpg

Continue Reading

Om at skabe sine egne traditioner

wpid-received_10206866250149644_zps4zmgccu5_edit_1453745242495.jpeg
Grynede natte-selfies af vidunderlige damer er vejen frem!

Jeg tilbragte virkelig min fredag i det absolut højeste gear, omringet af nogle af de aller dejligste mennesker jeg kender til. Faktisk tror jeg næsten ikke, min aften kunne have været bedre. Mine gymnasieveninder og jeg ville gerne have holdt nytår sammen, men det kunne ikke lade sig gøre, så vi besluttede os for at skide på de konventionelle regler og holde vores eget nytår. And so we did!

Lige omkring årsskiftet blev der på godt og ondt skrevet mangt og meget om den famøse fest vi holder på årets sidste dag. Er den virkelig alt besværet værd? Bliver det nogensinde, hvad vi håbede på? Er det blevet moderne at hate på nytår? Er folk generelt blevet nogle sure gamle mokker? Jeg er nok ikke den rette til at svare på nogle som helst af disse spørgsmål, for jeg har selv et had-/kærlighedsforhold til den aften. Jeg elsker, at vi klæder os på i vores fineste tøj, pynter stort op til fest og gør lidt ekstra ud af det hele. Men jeg hader også altid de forventninger og forpligtigelser, der ofte følger med dagen, og som ofte leder til skuffelser. Desuden kan jeg ikke se, hvorfor det storslåede engagement skal begrænses til denne ene aften – hvorfor ikke tage det med til hver eneste fest?

Derfor tog vi sagen i egen hånd og sørgede for en nytårsfest, der kun inkluderede lige præcis de dele, vi havde lyst til. Og sikke en aften.

Folk fandt det stivest puds frem igen, nogle af vores venner dukkede endda op med hjemmebagt kransekage, og vi hoppede alle sammen ind i et imaginært nytår, da klokken slog noget ála 00:23 efter vi naturligvis havde set 90-års fødselsdag. Vi skålede i champagne, som eksploderede ud over det hele, og så blev der naturligvis skrålet med på Vær Velkommen Herrens År og nationalsangen. Derefter blev vores stuegulv forvandlet til et vaskeægte dansegulv fyldt med flotte moves og skøre trin. Sjældent har jeg brugt så mange timer på at grine højlydt og fnise hysterisk i et anfald af komplet venskabslykke. I det store hele var det en fantastisk aften, som langt overstrålede den rigtige nytårsaften (bortset fra at vi manglede fyrværkeriet, men i stedet fik vi snevejr), og jeg håber virkelig, at en ny tradition er blevet født! Den eneste ændring, jeg kunne finde på at lave, skulle være at invitere endnu flere vidunderlige mennesker med næste gang, haha!

Efter sådan en aften var lørdag af gode grunde temmelig ramt, og det blev ikke til meget mere end film på sofaen og så lidt bevægelse som muligt. Men med en hel uge så fyldt med glæder samt så vidunderlig en aften, så er det lige til at klare. Desuden tog vi også stærkt revanche i går, med en alt for dyr IKEA-tur og nogle yderst tiltrængte hjemmeopdateringer, som I får at se senere på ugen.

Hav en skøn mandag indtil da! :)

Continue Reading

Nyt hit i dullekassen: eyeliner

 photo 491039db-c486-412b-88d7-22faf3e8adbc_zpsq9xpwikh.jpgJeg er kæmpe fan af flydende eyeliner! Det er et af mine yndlingsværktøjer i dullekassen, og jeg har brugt det i årevis. Nogle perioder hver dag, andre gange kun til fest. Det svinger meget frem og tilbage (oftest afhængigt af, hvor meget jeg gider om morgenen), men det er altid et hit. Min store begejstring for det kosmetiske produkt har naturligvis også gjort, at jeg gennem årene har testet diverse varianter; flydende, fast, bred spids, smal spids, fast pensel, blød pensel – you name it, jeg har prøvet det!

Jeg troede faktisk, at jeg var endt med at have fundet min store kærlighed i denne basse fra Nilens Jord, som jeg har været oven ud begejstret for, men nu har den altså fået kamp til stregen. For efter denne her sag fulgte med i en gaveæske med min søsters yndlingsmascara, som jeg gav hende i julegave, så har jeg virkelig fået øjnene op for, hvad man kan udrette med en virkelig god eyeliner!
 photo f8ff1810-c581-448b-b11a-71874d175508_zpstjmmsumw.jpg

Den har en helt spids filt-tip, som virkelig lader dig tegne med præcision. Efter jeg er begyndt at bruge den, har jeg kunne lave linjer og vinger, som jeg ellers kun har kunne drømme om. Den er tilpas smal til, at jeg snildt kan lave et diskret hverdagslook, men den kan samtidig også skabe den perfekte dramatik til et festlook med helt skarpe linjer. Jeg er kæmpe fan!

Det lille vidunder fra L’Oréal hedder Super Liner Perfect Slim og kan købes lige her til 90 kr.

Continue Reading

Anmeldelse: The Girl on the Train

 photo 1f3e90a2-cdb4-4a60-9423-9b6b7163d60e_zpseqtydeyd.jpg
The Girl on the Train af Paula Hawkins. Udgivet i 2015 på forlaget Doubleday. 3 ud af 5 stjerner.

Rachel havde et vidunderligt liv. Faktisk havde hun det perfekte liv. Men så faldt det hele fra hinanden. Nu lever hun et liv fyldt med løgne og dårlige undskyldninger, mens hun hver dag tager det samme pendlertog til London. Hun holder meget af at digte på en omfattende livshistorie, hun har skabt for et smukt, ungt par, som hun kan kigge ind til fra toget. Lige indtil den dag, hun ser noget, hun ikke skulle have set hos det unge par, hvilket tvinger hende til at forlade den harmløse fantasi og bevæge sig ind i den skræmmende virkelighed.

My mother used to tell me that I had an overactive imagination; Tom said that too. I can’t help it, I catch sight of these discarded scraps, a dirty T-shirt or a lonesome shoe, and all I can think of is the other shoe, and the feet the fitted them.”

For lidt over et års tid siden udkom The Girl on the Train, og den litterære verden har mere eller mindre været i svimer over den lige siden. Det skulle være årets thriller, uendelig spænding og et komplet uforudsigeligt plottwist. Hvis der er én ting, man aldrig skal sige om en bog, så er det, at den har et komplet uforudsigeligt plottwist…
Det er ikke engang fordi jeg har den helt store erfaring med at læse mysterier og krimier (dem vælger jeg som regel at se på tv i stedet), men ikke desto mindre stod det hele tiden klart for mig, at det jeg skulle tro var sket naturligvis ikke var det, der rent faktisk var sket. Det er det aldrig i mysteriebøger. Og det er bare som om, at når den tanke først er sluppet igennem, så er det virkelig svært rent faktisk at blive overrasket. Der skal noget helt ekstraordinært chokerende til, og det formåede Hawkins desværre bare ikke at levere.

Hvad hun derimod i stedet gjorde fortrinligt var at bygge karakterer op. Karakterer som alle var ulidelige, egoistiske og forfærdelige mennesker af den slags, som man ikke vil kendes ved, men som man alligevel lader sig fascinere af. Som når man glor på et biluheld eller en brændende bygning, selvom man ved, det er forkert. Hawkins benytter mange af de gængse virkemidler så som cliffhangers, forskellige point of views og modbydelige små teasers, og i kombination med de uforståelige og spændende karakterer formår hun virkelig at give historien en fremdrift, som hun skal have ros for. Faktisk var det i høj grad en af sidehistorierne, som holdt mig fanget undervejs og drev spændingen videre.

I feel as though I’m going mad.
And yet just a few months ago, I was feeling better, I was getting better. I was fine. I was sleeping. I didn’t live in fear of the nightmares. I could breathe. Yes, I still wanted to run away. Sometimes. But not every day.”

The Girl on the Train er bestemt ikke nogen dårlig bog. Den er fængslende, og den er ret godt skrevet. Den formåede bare ikke at efterlade mig i den åndeløse spænding, som jeg var blevet lovet. Den formåede aldrig rigtigt at chokere mig, fordi den hele tiden lagde op til, at det hele var forfærdeligt. Den fejlede i sit pokerfjæs og afslørede sin stærkeste hånd fra starten.
 photo 08ed8b84-e468-4e80-abde-380f74b5a63a_zpsj172hkad.jpg  photo 677862f9-f059-438c-90ef-2ce6b210da54_zpss3xcsvzn.jpg  photo a0cc573d-c4f7-486c-9192-91af7dd3495b_zpsvlxjpmee.jpg


The Girl on the Train er ved at blive filmatiseret og kommer i de danske biografer til efteråret.

Continue Reading

Lykkeglimt #6

 photo 20160117_141840_zpshmpt4u1m.jpg
Odense lå under den smukkeste blå himmel hele dagen i går. Her er ingen redigering nødvendig!

Kan I huske det afsnit af Sex and the City, hvor Carrie nærmest vågner i angst om natten, fordi hun pludselig indser, at hendes liv kører på skinner, hvilket hun slet ikke er vandt til? Sådan et øjeblik havde jeg i går. Jeg lå og spekulerede i stedet for at sove (hvilket nok mere er reglen end undtagelsen, men mere om det en anden dag), og til sidste var jeg simpelthen nødt til at stå op og tjekke min netbank, for at se, om der var en regning jeg havde glemt at betale eller et eller andet. Men nej. Intet! Til sidste måtte jeg bare lægge mig tilbage på puden også indse den brutale virkelighed; jeg har det bare helt vildt godt lige for tiden!

Så i dag har jeg taget en anden taktik til mig – jeg har omfarvnet lykkefølelsen, og gået rundt med et kæmpe smil på læben hele  dagen. Og hvorfor skulle jeg ikke også det?? Jeg har ferie, Odense har virkelig vist sig fra sin smukkeste side de sidste par dage, mine dejlige eksil-veninder kommer til Fyn i weekenden, og som en kæmpe bonus har jeg både fået et ekstra job OG netop bestilt en vidunderlig forlænget weekendtur til Riga med alle mine gymnasieveninder til foråret! Hurra!

Jeg håber, at I har det bare halvt så vidunderligt ude på den anden side af skærmene! Her følger lidt af alt det, som gør mig så glad lige for tiden.

wpid-img_20160115_202949.jpg
Man kan aldrig få for mange levende lys, når det er så hundekoldt udenfor
 photo 31ae2fc6-9835-488a-9b5d-87a7e95641f1_zpstgybodwc.jpg
Min hyggelige arbejdskrog, når jeg sidder herhjemme. Den bliver jeg sent træt af
 photo fecc8439-1e0b-4787-963e-684d5ad897dc_zpss2k3bokm.jpg
Det mest snedækkede Odense har været indtil videre i år. Krydser stærkt fingre for mere sne!
 photo d87cd69c-ed57-4c1f-8782-bf0712cf4009_zpsfiiv35ux.jpg
Et lille glad sne-selfie, selvfølgelig med hverdagslæbestift ;)

Glædelig mandag derude :)

Continue Reading