Anmeldelse: Go Set a Watchman

 photo 7af7756b-6a6f-4317-9f95-7b7a6a8b2a64_zps8lz9h3s7.jpg
Go Set a Watchman af Harper Lee. Udgivet i 2015 på forlaget HarperCollins. 2 ud af 5 stjerner

Scout er blevet voksen og er flyttet til New York, hvor hun forsøger at finde sine egne ben. Hver sommer vender hun dog tilbage til sin hjemby, Maycomb, hvor tiden nærmest har stået stille. Den eneste forskel mellem dengang og nu er, at hendes far er blevet gammel. Nogle dage kan Atticus Finch knapt nok røre sig, men det forhindrer ham ikke i stadig at stå fast ved sine principper og kæmpe for sin sag. Det er bare som om, at hans principper ikke er de sammen, som Scout husker fra sin barndom?

I need a watchman to go forth and proclaim to them all that twenty-six years is too long to play a joke on anybody, no matter how funny it is.”

Der er gået 20 år, siden vi sidst var på eventyr med Scout i den lille by Maycomb, og selvom det hele på sin vis er det samme, så er det som om, at alt alligevel har ændret sig. Store dele af persongalleriet, som jeg havde forventet et kært gensyn med, er enten helt væk eller stærkt forandret, og i stedet kommer nye karakterer på banen. Og det er gode karakterer – de har bare meget store sko at fylde. Det er hårdt at vende tilbage til en verden, hvor man er gået glip af 20 års udvikling.

Jeg har været meget hård ved denne bog. Nok også alt for hård, for det er virkelig en god bog. Sproget er præcis, som vi kender det fra To Kill a Mockingbird med en overflod af detaljer og helt klare billeder af en verden, som jeg aldrig selv har oplevet. Og især bogens mange flashbacks til Scouts barndom er helt fantastiske, for Lee’s magi ligger virkelig i hendes forståelse af barndommen. Problemet opstår, der hvor Scout er vokset op og i stedet er blevet til Jean Louise Finch. Barndommens stædighed har ikke forladt hende, men har i stedet fået selskab af en snæversynethed, der gør hende komplet ude af stand til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang. Og dermed opstår hele bogens omdrejningspunkt.

In spite of herself, Jean Louise felt she was being lured slowly and stealthily into Dr. Finch’s web. He is a wonderful old spider, but nevertheless he is a spider.”

Problemet med denne bog er, at den er delt i to dele, som er komplet uadskillelige. Der er alle scenerne fra Scouts barndom, som er vidunderlige trods deres ofte dystre temaer. Og så er der scenerne fra Jean Louises nutid, som er kaotiske, skræmmende og skuffende. Desværre er det nutiden, som er den bærende del, og det er den del, der bærer skylden for min hårde dom. Der er så meget godt, men det er pakket ind i alt for stort et antiklimaks.

Mad, mad, mad as a hatter. Well, that’s the way of all Finches. Difference between Uncle Jack and the rest of ’em, though, is he knows he’s crazy.”

 photo 77bbf317-ee49-4ba9-9e1c-d8a0422c9a41_zpss9mbmtc4.jpg  photo c06ddbac-27f8-44f0-a8b5-2735ef5f1c3e_zpsyrmbzzk5.jpg  photo 37d7dffc-ec48-44a6-b3a2-c2842804a570_zpsgsaonnvt.jpg


Læs min anmeldelse af forgængeren To Kill a Mockingbird her.

Continue Reading

November sum up

December er i fuld gang, og årets mest hyggepakkede måned har taget sin start. Men velkomsten af en ny måned betyder naturligvis også afskeden med en gammel.

November blæste af sted og med sig tog den de sidste blade, de sidste solskinstimer og, for mit vedkommende, de sidste undervisningstimer før eksamenssæsonen! Desværre forsvandt en stor del af måneden for mit vedkommende i sygdom, men heldigvis ikke mere end at der også blev plads til nogle fantastiske oplevelser. I november valgte jeg emne og vejleder for min kommende BA, jeg så Odenses julelys blive tændt, og jeg fejrede min fødselsdag, så godt som helbredet tillod. November var en udfordrende, men god måned!

De bedste billeder

Bøgerne: Hovedpine og læsning hører utroligt dårligt sammen, hvilket også er en af grundene til, at det kun blev til to tynde bøger i November. Faktisk var november næsten slut, før jeg færdiggjorde den første bog, The Maze Runner, som var månedens bog i læseklubben. Jeg fik også endelig læst mig igennem min sidste bog fra readathonets læsebunke, nemlig klassikeren The Catcher in the Rye. Til trods for de dårlige odds var november dog også måneden, hvor jeg gennemførte min Goodreads Challenge 2015!

Shopping: Jeg “kom til” at vælte mit budget fuldstændigt i starten af måneden ved at købe to hverdagskjoler i H&M (det siger lidt om, hvor tragisk min økonomi er, at jeg kan vælte det hele med 400 kroner), men jeg fortryder intet, for de er begge perfekte. Varme, flotte og vildt behagelige. Må lige se, om ikke jeg kan få snuppet et par dagens i dem på et tidspunkt ;)

Det bedste øjeblik: November havde en del ret storslåede øjeblikke, med blandt andet Mew-koncert og konkurrencevinderi, men det bedste øjeblik var nok, da jeg til min fødselsdag kiggede op og så alle mine venner i højt humør og med god stemning på tværs af vennegrupper. Der er noget helt specielt over, når folk der ikke kender hinanden falder i hak, og det gør altid en god aften endnu bedre!

Jeg vil huske november for udover at være en uendelig venten på semestrets afslutning også at have været fyldt af lyse glædesglimt ind i mellem mørket og kulden. November har vist os de første tegn på vinterens komme, og selvom det af og til er både koldt og vådt, så er det også bare hyggeligt, smukt og dejligt. Jeg nyder de tunge regnvejrsdage, de lange aftener og vinterkolde kinder til trods for alt det mørke.

December bliver helt speciel! Jeg er næsten færdig med julegaverne allerede og mangler kun en enkelt forelæsning for at runde semestrets undervisning helt af. Jeg er klar til at indtage eksaminerne, og har så småt en slagplan parat for at komme sikkert i mål. I læseklubben skal vi læse A Christmas Carol, som jeg har haft på læselisten i årevis! Derudover har jeg massevis af arbejde, julehygge og et par halvspontane fester på programmet. December bliver som altid helt speciel, og jeg glæder, glæder, glæder mig!

Nåede I hvad i ville i november? Og hvad har I mon på tapetet af spændende ting i december? 

Continue Reading