Anmeldelse: The Watchmaker of Filigree Street

 photo 0e5eb603-90c0-4b57-9e70-4139ee4820d1_zpsdgo8c0yb.jpg
The Watchmaker of Filigree Street af Natasha Pulley. Udgivet i 2015 på forlaget Bloomsbury Circus. 3 ud af 5 stjerner.

Thaniel Steepleton havde efterhånden accepteret, at hans liv ikke ville komme til at byde på meget mere spænding, da han en aften modtager en ildevarslende bombetrussel på telegrafkontoret. Samme aften finder han et mageløst lommeur i hans ellers fattige lejlighed. Kan de mystiske hændelser være forbundne? Før han ved af det, er hans ellers så trygge liv fortid, og han hvirvles ind i en ny virkelighed med nyt job, nyt hjem og et helt specielt, nyt venskab. En virkelighed, hvor intet er, hvad det ser ud til

The sound-seeing was something he had always kept to himself. Yellow stairs made him sound mad and, contrary to the opinions of the Illustrated News, it was frowned upon for Her Majesty’s Government to employ the demonstrably insane.”

Der er ufatteligt mange ting i denne bog, som er værd at elske. Der er den tørre, engelske humor, som konstant fylder historien. Der er de oprigtigt kærlige og hjertelige karakterer, som man instinktivt holder af. Der er den mekaniske blæksprutte, som varmer dit hjerte. Og der er den underspillede magi, som vækker din nysgerrighed helt ubemærket og driver dig igennem historien. I virkeligheden har bogen alt, hvad man behøver for at sidde med en god historie mellem hænderne. Jeg knuselskede Keita Mori og hans mekaniske blæksprutte, som begge var så stopfyldt med uventet personlighed, at det var umuligt at forstå resten af karakterernes modvilje imod dem. Jeg følte virkelig Thaniels fortvivlelse ved at mistænke den behagelige Mori, for hvordan kan et menneske med så meget godhed i sig stå bag bombningen af Scotland Yard?

Problemet med bogen er bare, at selvom der er så meget at elske, så bliver kærligheden aldrig overvældende. Siderne forsvandt hurtigt mellem mine fingre, men det følelsesmæssige engagement udeblev. Lige meget hvor meget jeg holdt af karaktererne, så kunne deres lidelser ikke få mit hjerte til at slå. Lige meget hvor kritiske deres situationer var, så fik det mig ikke til at vende siderne hurtigere.

Everybody, professors and students and Procters the same, knew that if the sign said ‘do not walk on the grass’ one hopped. Anybody who didn’t had failed to understand what Oxford was.”

Bogen indeholder en fantastisk historie, og den sætter et utroligt interessant perspektiv på et af mine yndlingsemner – tidsrejser! Desværre udebliver den overvældende følelse af perfektion bare, og historien bliver aldrig løftet til det niveau den fortjener. Magien bliver negligeret til simpel videnskab, og ellers sympatiske karakterer udvikler sig grufuldt. Resultatet bliver en skøn bog med fantastiske elementer, som desværre aldrig når sit fulde potentiale.

Some of them were pointless because it would have been faster to lean out of the main office window and shout, but the senior clerks said that would have been ungentlemanly.”

 photo e20cccbe-8749-4ae4-b24b-c1d1d6539b27_zps6hiiovwv.jpg
 photo ddf3099b-5306-4866-8ca5-87a00c7cb2f2_zpsmvpdczxj.jpg
 photo 61a97aec-4523-4fc9-bf42-95ed3ca4d441_zps56896lci.jpg

Continue Reading

Lykkeglimt #3

 photo 72f7d243-c807-4627-9d3c-efa7171d49b1_zpswy2gghc2.jpg
Smukke nelliker i morgenlyset. Nogle gange er det simpleste det smukkeste

Nu siger jeg lige noget, som jeg nok aldrig har sagt før: sikke en herlig mandag! Jeg ved ikke helt, hvad det er, der har gjort det, men jeg har bare haft en helt oprigtigt dejlig dag, selvom det er mandag. Hvem havde lige set den komme?

Den gode stil blev lagt lige fra morgenstunden, hvor solen bare skinnede så smukt fra en skyfri efterårshimmel. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er begyndt at sukke lidt efter de der efterårsfarver. Det hele er jo stadig grønt. Hvorfor kan årstiderne ikke bare skifte fra den ene dag til den anden? Det ville virkelig gøre Danmark til et smukkere sted. Men det er nu også temmelig smukt, som det er lige nu, og en dag så yndig som i dag må bestemt ikke spildes.

Jeg har både nået lidt formiddagsyoga, introduktionstimer til semestrets to sidste fag, stor indkøbstur, tøjvask, studielæsning og madlavning. Og så har jeg fået bestilt min nye vinterfrakke (flertallet vandt – jeg fandt ud af, at I åbenbart kender min stil bedre end jeg selv gør, haha!) og kontaktet sælgeren af det der sleeve, så jeg kan få pakket min computer ordentligt ind. Det er da pænt produktivt af en mandag, ikke?

 photo 3db2cf66-9018-4d5b-8193-f052f8a594dc_zps94hlun4d.jpg
Fantastiske danske æbler på tilbud i Netto. De dufter simpelthen fantastisk!

Jeg vil fejre resten af min dejlige mandag med en kæmpe kop te og en masse sider i All The Light We Cannot See, som jeg skal være færdig med inden læseklubben kommer på besøg på søndag. Må hellere komme i sving, haha.

 photo 6bbf7cc4-aefc-4c43-992f-e4eebc5d4c2b_zpsk3qxkjld.jpg

 photo 0855e861-aee0-4ec1-bbd3-627cbc49fcd9_zps87lwhwwd.jpg
Lige lidt mere blomsterskønhed til jer

Jeg ved godt, at jeg skylder jer en anmeldelse, men lad os bare sige, at slutningen af sidste uge ikke var nær så behagelig, som i dag har været ;)

Continue Reading

August sum up

Så blev det slut med sommeren – både officielt med da bestemt også i vejret. Det er sjældent, at vejr og kalender er så enige! Heldigvis nåede vi da lige at nyde et par ugers sommervejr i august måned, før skyerne og vinden over tog igen.

Hvis ikke det var for bloggen, så tror jeg slet ikke, jeg ville ane, hvad jeg egentlig har brugt måneden på, for jeg synes ikke, jeg har udrettet vildt meget med den. Det skyldes nok delvist, at jeg har ligget en del syg og at kontoen har været helt i bund, siden jeg måtte smide penge efter min nye computer. Alligevel kan jeg da se, at jeg har nået lidt rart her og der. Jeg har set veninder, fejret indflytning, holdt fødselsdage og så har jeg fået sparket den nye sæson i gang med en ordentlig make-over. Det er da ikke helt ringe for én måned?

De bedste billeder

Bøgerne: August var lidt sløv på læsesiden, og jeg nåede derfor kun igennem to bøger. Først og fremmest fik jeg endelig læst The Goldfinch, som var temmelig lang og derfor fyldte en del af månedens læsetid ud. Efter den var det på sin plads med noget let og underholde, hvilket blev The Watchmaker of Filigree Street, som var en helt speciel oplevelse, og som jeg glæder mig til at anmelde for jer i morgen.

Det bedste citat: “It is not summer, England doesn’t have summer, it has continuous autumn with a fortnight’s variation here and there.” The Watchmaker of Filigree Street

Shopping: Det bliver en meget kort liste i denne måned, da det eneste, jeg faktisk har brugt penge på, var min nye computer, som komplet drænede kontoen, haha.

De bedste øjeblikke: Der er som altid mange at vælge imellem. Klarest står hyggen med familien i min fasters sommerhus, årets første dukkert (ud af et imponerende antal på to…), et venskabeligt slag Cranium hvor jeg fik bøllebank og selvfølgelig efterårssæsonens første tur tilbage på scenen, som altid fylder mig med glæde og et fornyet skud selvtillid. Alle kvinder burde prøve det en gang i mellem!

Jeg vil huske måneden for at have været utroligt sparet. Det er groft sagt, når nu der også har været så meget godt, men en måned, hvor kontoen er tømt fra starten, bliver bare aldrig en sjov måned. Alle de ting, man må sige nej til, kan af og til gøre helt ondt indvendigt.

September måned kommer helt sikkert til at stå i studiets tegn. Vi er allerede godt i gang igen, og hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om at forbedre min indsats, så kommer det til at kræve koncentration og hårdt arbejde, og jeg vil give den alt, hvad jeg har!

Hvad med jer? Har I haft en god august? Og hvad ser I frem til i september måned?

Continue Reading

Ferien er forbi

 photo 6af25396-1939-45f0-bbd2-d08d46bf9b42_zpss7morftm.jpg

Jeg formår at glemme det hvert år, og hvert år kommer det tilbage til mig med samme styrke som elefanter på flugt: studiestart er et helvede! Jeg har i dag overlevet min fjerde studiestart (hvis man altså ikke tæller vinterstart med, som kan være næsten lige så slem), og lad mig fortælle jer, at det bliver ikke bedre med årene.

Hvert år starter der flere og flere nye studerende på SDU, og hvert år bliver gangene mere og mere klaustrofobiske i de første uger. Tusindvis af nye ansigter vandrer halvpaniske rundt og er bange for at fare vild. Tusindvis af studerende færdes i flokke, hver gang det akademiske kvarter træder i kraft. Og tusindvis af pendlere tror, at hovedindgangen er den eneste indgang, det eneste sted at mødes – det absolut eneste sted at parkere sin cykel!

Lige så fantastisk som det kan være at komme tilbage og møde nye udfordringer, lige så forfærdeligt er det altså at overleve de der første uger. Heldigvis er studerende i udpræget grad et dovent folkefærd, så det bliver hurtigt bedre, når folk begynder at skippe undervisningen, haha.

Men nu var det slet ikke de forvirrede nye studerende og mine aggressioner, det skulle handle om, men derimod mine dårlige vaner og mit ikke-eksisterende overblik. Sidste semester stak det nemlig helt af for mig, og jeg missede uanede mængder af undervisning, pensum og afleveringer. Og det kunne ses på bundlinjen. Derfor har jeg (som man vel gør ved hver semesterstart?) sat mig for at forsøge at ændre på den dårlige statistik dette semester.

Jeg har brug for nogen, der siger til mig, at jeg skal huske at læse mine tekster og skrive mine opgaver, men eftersom jeg ikke længere har moar hængende over skulderen hele tiden, bliver jeg nødt til at gøre det selv. Og til det formål har jeg virkelig gjort en indsats for at sætte min hverdag i skema og skabe en struktur, så jeg har større chance for at nå alt det jeg skal.

Det er selvfølgelig ikke fordi, at jeg regner med, at jeg på magisk vis lige pludselig bliver en superstuderende, men indsatsen kan bestemt ikke skade, og håbet er som bekendt lysegrønt!
Så nu er alt altså sat i skema – lige fra hvornår jeg har undervisning, og hvornår jeg skal studere, til hvilke dage der skal handles ind, og hvornår fitness centeret skal besøges (hvis jeg er vild slår jeg to fluer med ét smæk, og får også styr på træningen). Det er selvfølgelig ikke skåret i sten, men det er et stabilt udgangspunkt.

Hvad med jer? Kan I sagtens bare få hverdagen til at fungere, eller behøver I også lister, kalender, skemaer og systemer for at nå det hele? Jeg kunne nok godt bruge et par gode tips og tricks med på vejen.

Continue Reading