Opskrift: hverdagsvafler

 photo 6f6ea69c-8974-4478-a236-fa1609d46744_zpstxxwpjb9.jpg  photo 3104c4d7-a54e-485d-a478-06a7557b3122_zpsnkce17wg.jpg

Da den skønne Emily Salomon tidligere på året udgav sin første bog, Hverdagsglamour, var jeg ikke sen til at bestille den. Faktisk var jeg så lidt sen til det, at jeg forudbestilte en signeret version, som lå klar i min postkasse på udvigelsesdagen! (fangirl much?) Og jeg har virkelig knuselsket den lige siden. Selvom jeg stadig gerne vil være bedre til at følge mange af dens gode råd, så har jeg virkelig fundet meget inspiration i den, og jeg bliver altid så energisk og i så godt humør, hver gang jeg giver mig til at bladre i den.

En af de ting, som jeg især har været fan af i bogen, er Emilys supernemme og mega lækre opskrift på vafler. Generelt er jeg kæmpe fan af vafler og mit vaffeljern er et af mine yndlingsredskaber i køkkenet. De her er lynhurtige at lave, giver en dejlig mæthedsfornemmelse, og så smager de så godt, at man næsten skulle tro de var syndige. Men de er faktisk overraskende sunde, og så fungerer de bare perfekt som morgenmåltid. Jeg er i hvert fald blevet fan af at lave den på morgener som i dag, hvor jeg har god tid og trænger til lidt ekstra lækkert. I kan se Emilys originale opskrift lige her, som også foreslår flere variationsmuligheder, og ellers får I min lidt mere dovne low key version her

Ingredienser:
Til 1-2 vafler

  • 1 banan
  • 1 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 spsk kokosmel
  • 1/4 tsk kardemomme

Fremgangsmåde:

  • Tænd vaffeljernet og lad det varme op, mens du blander ingredienserne
  • Mos bananen med en gaffel
  • Pisk ægget i
  • Bland hvedemel, kokosmel og kardemomme i
  • Steg vaflen til den er gyldenbrun og lækker
  • Pynt med din farvorit-topping og nyd den mens den stadig er lun

Man kan i bund og grund bruge hvad som helst som topping. Her har jeg brugt lidt skyr for ekstra mæthed og så ellers banan, mørk chokolade og kokosmel. Hvad end I har i huset og som smager godt. Velbekomme :)
 photo 03738b4c-998a-4ad3-88c5-58fec24ae38f_zpsfmrn3hmn.jpg

Continue Reading

Lykkeglimt og noget om efterår

 photo 07bf8e0e-ff78-4ce6-993c-3af8c2d47715_zpsefdzb8s4.jpg
Efteråret er fyldt med skønhed. Der er smukke svanefamilier på åen…

Efterår er altså bare en speciel størrelse. Den giver uge med øs pøsende regnvejr og vilde tordenskral, men den giver også smukke sensommerdage, som det vi har haft her i weekenden. Begge dele er fantastiske, men selv for en type som jeg der knuselsker den silende regn, så er det altså kun den sidstnævnte slags, som gør noget decideret godt for energien og humøret.

I sidste uge trak jeg stikket fra bloggen og endte faktisk også med at trække stikket fra verden i en dags tid. Selvom studiet kun har været igang igen i et par uger, så er det altså til at mærke, at man pludselig skal balancere, studie, job, venner, kæreste, fester, træning, blogging og helt almindelig afslapningstid igen. Og når det så krydres med dagevis, hvor solen knapt nok viser sit kønne ansigt, så kan det hele altså godt ramle lidt af og til. Og for mig blev “af og til” lig med onsdag.

Lige meget hvad jeg gjorde, så kunne jeg simpelthen ikke slippe den der dybe følelse af modløshed, som bare nogle gange kommer helt uden grund. Så i stedet meldte jeg mig ud af verden i et par timer og tog i stedet min kæreste under armen på en god, lang gåtur langs smukke Odense Å. Og lad mig sige det sådan, at klukkende vand, strålende efterårssol og et par svaner rent faktisk kan udføre mirakler. Jeg fik i hvert fald både energien og humøret tilbage i top!

Jeg vil i hvert fald nyde så mange solskinstimer som overhovedet muligt de næste par dage, så jeg også kan nyde regnen, når den vender tilbage igen. For det er altså lækkert med regn på ruden, stearinlys i stuen og varme drikke i koppen. Det vigtigste er at være glad. Så kan alt andet vente.

God mandag aften derude

 photo a12cf807-613a-47c3-907f-65e198229187_zpstq6oeolm.jpg
… der er sensommertimer i solen med en helt fantastisk bog…
 photo 396b4ea0-89d4-44c6-a180-866c2d249df8_zps2pek8ddc.jpg
… der er uendeligt smukke farver, som efterhånden overtager naturen…
 photo a69747a9-b118-4970-be6a-f12baaed4a67_zpst3rgfykx.jpg
… og hvis alt andet fejler, så hjælper smukke, afskårne blomster altid på humøret.
Continue Reading

OOTD: hårmodel

image13
På-vej-ud-af-posering-grin

Det er så sjældent, at jeg rent faktisk når omkring at få taget et par gode billeder, når jeg er af sted med Wella. Enten fordi jeg kun lige når at blive færdig, før showet slutter, eller også fordi folk aldrig kan finde ud af at tage billeder, som 1) er i fuld figur i 2) ordentlig belysning og som 3) ikke er mega slørede! Denne gang var jeg dog heldig at have en del ventetid, efter jeg var færdigstylet, så jeg overtalte et par søde piger til at skyde et par outfit-billeder, som faktisk endte helt okay.

Jeg er ret vild med den “kjole” jeg blev stylet i. Den er egentligt designet som en kappe, men med et bælte i talen fungerede den ret råt som kjole, og så i et par killer heels så er der sgu fashion, haha. At jeg så nærmest var ved at vælte på catwalken, fordi jeg ikke kunne finde balancen, det er en anden side af sagen ;)

Men det fedeste er selvfølgelig min nye hårfarve! Oh my, hvor er jeg seriøst bare hammer vild med den. Mørk blå i bunden og så lysere ud mod toppen hvor den ender nærmest hvid. Det er så mega cool og helt perfekt! Den er lavet med Wellas Instamatic-farver, som er det fedeste koncept. En serie af pastelfarver som både kan bruges aggressivt på typer som mig, men som også kan bruges til et mere forsigt look hos piger, som bare gerne vil prøve noget sjovt. Og så holder den kun i cirka 10 vaske, så hvis man fortryder, er den hurtigt ude, og hvis man er vild med det, kan man prøve en masse forskellige looks. Så genialt!image7 (2) image4 (3)image10 (2)

 

Continue Reading

Anmeldelse: All The Light We Cannot See

 photo 89777672-20d8-4c12-8ee8-e31d0e98f15e_zpsi0sqpnxg.jpg
All The Light We Cannot See af Anthony Doerr. Udgivet på forlaget Fourth Estate i 2015. 4 ud af 5 stjerner.

Livet i Europa i slutningen af 1930’erne var ikke nemt. Især ikke hvis man var en lille blind pige eller en forældreløs ung dreng. Under de værst tænkelige omstændigheder vokser franske Marie-Laure og tyske Werner Pfenning op hver for sig, mens skæbnen binder dem sammen på tværs af landegrænser og krig. I en mørk og brutal verden klamrer de sig til livet i deres søgen efter godhed, kærlighed og lys.

That something so small could be so beautiful. Worth so much. Only the strongest people can turn away from feelings like that.”

Det var faktisk med en ret stort frygt i hjertet, at jeg gav mig til at læse denne bog. All The Light We Cannot See vandt årets Pulitzer pris for fiktion og er derudover blevet skamrost til skyerne overalt, hvor folk har udtalt sig om den. Og det gik bare ikke så godt for mig, sidst jeg læste sådan en bog. Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke er hver gang, at historien vælger at gentage sig selv.

Marie-Laure og Werner er ikke bare små, ubetydelige brikker i en umenneskelig verden. De er virkeligheden, som stadig er så svær at forstå så mange år senere. De er de liv, som blev levet, de liv som blev tabt og de liv som strålede og gav håb i selv det mørkeste mørke.
Doerr formår med sine smukke ord at skabe en levende og lys verden midt i al elendigheden, hvor selv en ung pige uden syn formår at opleve hele verden, ja endda hele universet, fra en sofa i sin grandonkels værelse. Men ligesom Doerr skaber skønhed i det grusomme, skaber han også rædsler i det velpolerede, hvor drenge, der knapt nok har nået puberteten, trænes til at slås, til at kæmpe, til at slå ihjel. Med sine magiske ord fører han os tilbage til en tid, hvor ingen af os ønsker at være, og får os til at ønske, at vi kunne blive der for evigt.

To men like that, time was a surfeit, a barrel they watched slowly drain. When really, he thinks, it’s a glowing puddle you carry in your hands; you should spend all your energy protecting it. Fighting for it. Working so hard not to spill one single drop.”

Bogen i sig selv har den mest geniale opbygning, jeg længe har oplevet. Du får de højspændte kapitler, som foregår i Saint-Malo i dagene op til den franske bys befrielse. Og så får du alle de stemningsopbyggende kapitler fra de 10 foregående år. Herimellem får du en lind strøm af bitte små afsnit, som fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide, og resultatet er et hæsblæsende tempo fra ende til anden.

Jeg var virkelig godt underholdt igennem hele bogen. Mit eneste problem er, at jeg aldrig følte mig oprigtigt opslugt, og det forhindrer mig altså i at give en topkarakter. Men det skyldes muligvis mere mig end bogen, for det var vitterligt en fantastisk, rammende og dybt rørende historie, som for alvor fortjener, al den hæder den får verden over.

Open your eyes and see what you can with them before they close forever.”

 photo 037844c0-e114-4c86-a2bf-b091795f0dd3_zps61vc0zh9.jpg
 photo f728dc8f-b581-4f7c-995a-6daf779f9fa3_zpslzawvppu.jpg

Continue Reading

5 serier fra 90’erne som stadig holder!

Jeg hørte en sjov historie i radioen i formiddags. Det viser sig, at det i går åbenbart var 25 år siden, The Fresh Prince of Bel-Air kørte over skærmen for første gang! I ved, den der mega sjove serie fra 90’erne med en meget ung Will Smith i hovedrollen. Den som hedder Rap Fyr i LA på dansk, og som har givet os Carlton Dansen. Den har jeg altså brugt mange sene nattetimer på at grine voldsomt over på mit gode gamle teenageværelse. fresh-prince-bel-air

Men det fik mig til at tænke over, hvilke andre serier fra de gode gamle 90’ere der stadig holder? For let’s face it – Fresh Prince holder stadig maks!

Charmed – Heksene fra Warren Manor
Charmedtitlelogo1Okay, så graden af holdbarhed af denne serie er der måske blandede meninger om, men jeg er i hvert fald fan. Heksene fra Warren Manor var den første serie, jeg nogensinde fulgte fast! Jeg sad limet til sofaen, fra jeg kom hjem fra skole, og til serien startede klokken 16.00 på TV3. Hvis jeg gav mig til at lave noget andet, risikerede jeg jo at gå glemme den, haha. Serien gav mig også mit første teenage-crush og mit første kvinde-crush/yndlingsskuespillerinde (det var 90’erne!).
Jeg er pt. ved at gense den 178 afsnit lange serie på Netflix, og jeg kan godt love jer, at det er gode minder i høj kurs, haha.

Dharma & Greg – Et Umage Par
key_art_dharma_and_gregDen her har nok noget bredere appel. Et Umage Par er en af de serier, som TV2 har genudsent i årevis, og vi lærte allesammen at elske den skøre Dharma og den regelrette Greg. Jeg holdt nu altså som regel med Greg, da jeg syntes, at Dharmas idéer for det meste var lige skøre nok, men deres kærlighed fyldte mig altid med store forhåbninger for, hvad det der med en kæreste mon kunne indebære i fremtiden.

Sex and the City
3db34f9de86a05f8_o-SATC221-facebook.xxxlargeMeget godt har 90’erne givet os, men det suverænt bedste, og det som jeg har genset absolut flest gange, er uden tvivl Sex and the City. De fire kvinder lærte mig alt, hvad jeg kunne ønske mig at vide om singlelivet og om, hvor vigtigt det er at have gode veninder, som støtter dig. Serien byder på livsvisdom, fantastiske (og af og til tvivlsomme) stiltips, gode grin og hjerteskærende tårer. Og vi stopper aldrig med at vente på den 3. film! ;)

Friends – VennerOg så kommer vi selvfølgelig ikke uden om 90’ernes (og eftertidens) absolut mest populære tv-serie. Serien som eftersigende skulle have det absolut bedste pilotafsnit nogensinde. Jeg taler selvfølgelig om vores alle sammens Venner! En af de serier som tiltaler både mænd og kvinder i alle aldre, og som endnu ikke har mistet sin popularitet, selvom det snart er 11 år siden, den havde præmiere for første gang! De seks venner vil nok til evig tid have en speciel plads i vores hjerter – i hvert fald hos alle os som er født omkring 90’erne.

Hvad siger I? Har I også serier fra 90’erne, som bare holder en helt speciel plads i jeres hjerter? Del endelig med mig. Jeg føler mig i det nostalgiske hjørne! Og husk, at det her er sikkert område, hvor ingen dømmer hinanden.

Continue Reading

Opskrift: chili cheddar bagels

Hvis der er noget, jeg virkelig hader, så er det madpakker. Jeg hader at lave dem, jeg hader at spise dem, jeg hader at slæbe rundt på dem og jeg hader især at finde på dem! Derfor hører det virkelig også under kategorien “mirakel”, hvis jeg finder på noget, som jeg rent faktisk har lyst til at både at lave, spise og slæbe rundt på – og endda uden at det bliver klamt, haha.

Er der til gengæld noget jeg elsker, så er det chili, det er cheddar og det er bagels! Gerne i skøn harmoni. Efter jeg er startet hos deal.dk, er jeg blevet helt vildt slem til at hoppe over på den anden side af gaden og købe en bagel hos Amiro, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er hverken mad eller service pengene værd, og så ryger lidt af glæden altså i vasken. Derfor bestemte jeg mig en dag for, at jeg da burde kunne lave det lige så godt (og langt billigere) selv, og ved I hvad? Jeg tog faktisk ikke helt fejl!
 photo fd92e8bb-4661-4fe7-ac10-24282bb3b154_zpsvqcouuoh.jpg

Hvis nogen skulle have lyst til at forsøge at gøre mig kunsten efter, så får I opskriften lige her:

Ingredienser:
Til 8 bagels

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 2 tsk sukker
  • 1½ tsk salt
  • 400 g mel
  • 1 spsk chiliflager
  • ca. 400 g revet cheddar

Fremgangsmåde:

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt sukker, chiliflager, salt og en god håndfuld revet cheddar
  • Hæld melet i lidt ad gangen og ælt det godt sammen til det er en elastisk dej
  • Lad dejen hæve overdækket på køkkenbordet i 45 minutter
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og slå den let sammen
  • Del dejen i 8 lige store stykker og tril hvert stykke til en kugle
  • Dyp din tommelfinger i lidt mel og tryk den igennem midten af kuglerne så du laver et hul. Træk forsigtigt i siderne så hullet bliver ⅓ af bollens bredte. Det skal være ret stort for ikke at hæve sammen igen
  • Læg dine bagels på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i overdækket i 30 minutter
  • Varm en stor gryde med vand op til kogepunktet. Det skal ikke bulderkoge, men bare småboble
  • Kom 2-3 bagels i gryden ad gangen og lad dem simre i 5 min. Vend dem halvvejs. Pas på med at putte for mange i gryden af gangen, da de også hæver under kogning.
  • Mens dine bagels koger kan du eventuelt trykke hullerne lidt større med skaftet af en ske, hvis de er hævet for tæt sammen igen.
  • Tag dem op med en hulske og kom dem tilbage på bagepladen
  • Drys med rigeligt revet cheddar og chiliflager
  • Bag dine bagels ved 200 grader i 25 min til de er gennembagte. De skal være gyldne på toppen og hule når du banker på på bunden

Og tadaa – så har du friskbagte bagels klar til at blive fyldt til randen med alt det bedste. Velbekomme!

 photo 45466703-011f-49bd-8137-fdca5b5339d7_zps1oknnsot.jpg
Efter hævning, før kogning. Sørg for at hullet i midten er stort nok!
 photo d38c09c9-a04f-49b7-b653-0e42d03c7306_zpsbeis9ujv.jpg
Man må aldrig gå ned på cheddar!

Det her var mit første forsøg, men jeg laver dem helt sikkert igen i weekenden. Denne gang tror jeg dog, at jeg vil prøve med lidt mere cheddar i selve dejen. Fik jeg sagt, at jeg elsker ost?

Continue Reading

En tur på The Burger

 photo 69508494-1302-4fe7-8d53-1ea99a054886_zps3yczpnlj.jpg
Om onsdagen har jeg først fri klokken 18. Heldigvis skal jeg også først møde klokken 14, så det er ikke så slemt, men det betyder stadig, at det er herren i huset, som må lave maden, hvis vi vil spise til vores sædvanlige pensionisttid.

Sidste onsdag var vores første forsøg med ordningen, og jeg kom selvfølgelig alt for sent fra uni, så jeg skrev hjem, at jeg var forsinket. Der kom intet svar, så jeg regnede med, at det betød, at han stod dybt begravet i madlavningen. Jeg skyndte mig hjem, alt hvad jeg kunne, så maden ikke blev kold, og hvad finder jeg så? Min kæreste snork boblende i den dybeste søvn midt på sofaen, haha.

Nå, det nytter som bekendt ikke noget at græde over spildt mælk og ej heller sovende kærester og missede måltider. Så som en undskyldning for hans malplacerede lur valgte han at spørge, om vi ikke skulle tage ud og spise i stedet. Jo da, tak som byder!

Valget faldt på The Burger som efterhånden har ligget i Odense et godt stykke tid, men som jeg bare aldrig er kommet forbi. Men oh my, hvor skal jeg bare derind igen snart! Jeg elsker virkelig burgere, men jeg synes godt nok, der er længe i mellem, at jeg finder en, som smager så godt. Generelt er det bare virkelig sjældent, at jeg udbryder “hold da op!”, når jeg smager på den første mundfuld af noget som helst.

Så nu er tippet altså officielt givet videre: The Burger er virkelig god! Jeg fik deres klassiske THE BURGER med lækre kartoffelbåde og tzatziki til, og jeg var lykkelig. Og pengepungen var ikke engang knust efterfølgende. For nyligt har restauranten også opkøbt lokalerne oven over, hvor de har indrettet en tilhørende café, så den må jeg også prøve snarest. Måske som en dejlig lille desserttur? Hvis bare kæresten altså ikke er faldet i søvn igen i dag og har glemt at lave aftensmad ;)

Continue Reading