Et smut i sommerhus

Det har været en hel fjollet uge for mig, den vi efterhånden er ved at runde af. På den ene side har den været utroligt stilstående, fordi jeg ikke har været på arbejde i denne uge og ferien naturligvis stadig er på sit højeste. På den anden side så synes jeg bare, at der har været noget hele tiden! Jeg har både nået yoga, gave-shopping, traditionel fødselsdagsflæskestegsmiddag med venner for min kæreste, solbadning, afslutning på megabog, filmkiggeri, seriemarathon, pasning af syg kæreste, mere yoga og endnu en fødselsdag. Phew!

 photo 4681bef7-c4db-4387-ab32-5c392cbeba8a_zpswcyez4q0.jpg
 photo 0b0571fa-f6d5-4df3-a3af-75a626097928_zpsxxpoagjj.jpg

Familien var i aftes samlet i min faster og hendes mands sommerhus ved Tårup Strand, hvor vi fejrede min farmors 85-års fødseldag. Og fejret det blev hun! Der var både champagne og friske jordbær, og til dessert fik vi lækker, hjemmelavet hindbæris. Mums! (jeg bliver simpelthen nødt til at få tilføjet sådan en ismaskine til mit køkkenarsenal.)

Det er så sjældent, at jeg ser den del af min familie, så det var helt fantastisk at tilbringe en aften med dem igen. Min familie kan groft set deles op, i dem der elsker livet som bønder, og dem der er mere til livet med bøger. Jeg elsker, hvor alsidig min familie er, men det kan af og til være lidt svært at snakke med om lastbiler og mejetærskere, så for mig er det bare skønt endelig at få lov at snakke om kultur og bøger, haha. Især den famøse Hitler-bog gav anledning til stor debat!

Og selvom det blæste en del, så nåede min mor og jeg da også lige en kort tur ned langs stranden med hybenjagt og solnedgang. Af og til er det sgu helt okay at være voksen og have voksne fredage.
 photo cf309987-c0ad-47ef-aefd-c9605d9b863a_zpska1cd3nt.jpg

Continue Reading

Nyt sleeve til nyt legetøj

For et halvt års tid siden troede jeg, det var sket. Jeg troede, døden var indtruffet, men med lidt kunstigt åndedræt og en aller hulens masse førstehjælp lykkedes det at forlænge levetiden. Før vi tog til London stod det dog klart, at kampen var ved at være ovre – min skønne computer igennem næsten FIRE år var døden nær. Møg! Nå, heldigvis var der lidt feriepenge tilbage på kontoen efter turen, og dermed fandt jeg ellers den billigste erstatning jeg kunne opstøve.

Jeg er faktisk ret stolt. For 2100 kroner har jeg fået en mega lækker ny basse, som passer helt perfekt til mine minimale behov (noter på studiet, sporadisk opgaveskrivning, bloglæsning & -skrivning, billedredigering, the ususal) og som – vigtigst af alt – kun vejer lidt over 1,5 kilo! Adjø til udslæbt ryg (og så er det her, jeg virkelig krydser fingre for, at jeg ikke skal have alt for tunge bøger næste semester haha).

Jeg har store forventninger om, at min nye computer går i den gamles stolte fodspor og holder så længe som muligt. I forsøget på at hjælpe den på vej vil jeg anskaffe mig et lækkert nyt sleeve, som kan passe på den. Derfor har jeg trawlet trofaste, gode, gamle Etsy.com igennem, og fundet disse lækkerheder frem

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Nu er jeg jo ikke den store farvedyrker – ihvert fald ikke når det kommer til ting, som jeg skal se på hver dag, så udvalget er måske en anelse… monotomt, men ikke desto mindre er jeg ret vild med hele flokken. Hælder nok mest til nummer 5, som garanteret er mega uhandy, men bare ser drøngodt ud. Ellers bliver det sikkert noget ala nummer 3 eller 4, som begge kan fås i forskellige farver.

Hvad tænker I?

Continue Reading

Anmeldelse: The Ocean at the End of the Lane

 photo 20150808_130250_zpsmdzbflx0_edit_1439039306701_zpsn8djefl5.jpg
The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman. Udgivet på forlaget Headline i 2013. 5 ud af 5 stjerner

Hans barndom ligger mange år tilbage, men da han pludselig finder sig selv, på vej ned af den lille vej han boede på dengang, begynder glemte minder at dukke op. Minder om en lille pige som var oldgammel og en endnu ældre kvinde, som så månen blive skabt. Minder om en smuk barnepige som var ond. Og minder om en lille bitte dam som i virkeligheden var et kæmpe ocean.

In my dream, It was the tongue of what is, and anything spoken in it becomes real, because nothing said in that language can be a lie.”

 

The Ocean at the End of the Lane var mit første møde med Neil Gaiman, og det var med stor forventning, at jeg ivrigt begyndte at bladre i den smukke, blå bog. Alle ved, at store forventninger ofte fører til skuffelser, men ikke denne gang! Lige fra starten var jeg grebet af den altoverdøvende magi, som lå lige så meget mellem linjerne, som den lå på dem. En magi der var så naturlig, at jeg slet ikke stillede spørgsmålstegn ved den, men bare accepterede den.

Gaimans tekst formår på en og samme gang at være så simpel og elegant, at jeg flød igennem den helt uden besvær, samtidig med at der var så mange detaljer og så meget dybde, at jeg på ingen måde var i tvivl om, at der virkelig findes en lille bitte dam på størrelse med et ocean. Selv med en hovedperson, som aldrig får noget navn, virker det hele så virkeligt, at fantasy føles som en malplaceret kategori.

When I entered the farmhouse, through the back door, the moon had been full, and it was a perfect summer’s night. When I left, I went with Lettie Hempstock and her mother out of the front door, and the moon was a curved white smile, high in a cloudy sky, and the night was gusty with sudden, undecided spring breezes…”

 

Jeg absolut elsker, hvordan det langt fra er alt, der er forklaret i denne bog, og alligevel mangler man ingen svar. Normalt hader jeg åbne slutninger og ubesvarede spørgsmål, men ikke her. Historien i sig selv er mere end nok til, at man ikke behøver at vide, hvor i alverden familien Hempstock kommer fra, hvor gammel Lettie egentligt er, eller hvordan pokker gamle Mrs Hempstock formår at kontrollere den måne, som hun selv var vidne til, blev skabt.

Hvis man elsker magi, mystik og en gennemført god historie, så må man ikke snyde sig selv for at opleve The Ocean at the End of the Lane. På bogens cover står der, at den sluger dig med hjerte og sjæl, og jeg kunne ikke være mere enig.

I lived in books more than I lived anywhere else.”

 photo 20150808_130147_zps17u2jnt8_edit_1439039468471_zpsau9p4f4m.jpg  photo 20150808_130102_zpsn1budard_edit_1439036875930_zpslryjwqxn.jpg

Continue Reading

Juli sum up

Så er jeg klar med mit sum up af juli måned. Det gav ikke så meget mening for mig at lave en i sidste måned, da jeg væltede rundt og lavede det ene og det andet. Ferie er skønt, men det er sgu svært at holde sig til nogen som helst form for struktur haha.

Juli blev en helt utrolig måned, som for mig nærmest er forsvundet i et blink med øjet. Jeg har nået så meget og haft det så skønt. Det eneste, der manglede for at gøre måneden perfekt, var noget reelt sommervejr, men vi kan vel ikke få det hele.

De bedste billeder

Bøgerne: I juli nåede jeg igennem fire små, fine bøger. Jeg fik endelig læst To Kill a Mockingbird lige i tide til udgivelsen af den længe ventede efterfølger. Derefter kastede jeg mig over den noget specielle Look Who’s Back, som viste sig at være noget helt andet, end jeg var blevet lovet. For at opveje for min skuffelse tog jeg fat i The Perks of Being a Wallflower, som er en gammel kending, der bare bliver bedre, for hver gang den genlæses. Og til sidst fik jeg min Neil Gaiman-debut med The Ocean at the End of the Lane, som var helt fantastisk. Anmeldelsen er lige på trapperne!

Det bedste citat: “And in that moment, I swear we were infinite.” The Perks of Being a Wallflower

Shopping: Alle mine sparepenge gik til henholdsvis starten og slutningen af måneden denne gang. Først gik det løs på Roskilde, hvor der bestemt ikke blev sparet. Hovedsageligt gik pengene til mad og drikke, men jeg fik da også en skøn ny hat og et par solbriller med hjem. Den helt store shopping løb dog af stablen i London, som I jo allerede har set.

Det bedste øjeblikke: Ét helt bestemt øjeblik står strålende klart i min hukommelse, og kommer forhåbentligt til at følge mig resten af livet. Koncerten med Mew på Roskilde Festival var noget helt særligt, mage til skønhed skal man lede længe efter! Det bedste af det hele var dog live-debuten på det næsten 11 minutter lange nummer Rows, som de spillede til perfektion, mens solen langsomt begyndte at stå op over Orange Scene. Det var en helt enestående oplevelse, som jeg er evigt taknemmelig for at have fået!

Jeg vil huske måneden for at have været den måned, hvor jeg endelig fik besøgt London for første gang. Nogle ting udsætter man bare alt for længe, så jeg er glad for, at vi endelig fik set byen, som har fyldt så meget i min verden. En skøn tur, som jeg er lykkelig over at have delt med min skønne kæreste.

August måned bliver en blandet måned. På den ene side skal jeg nå at klemme så meget afslapning og læsning ind som muligt, inden hverdagen igen tager fat. På den anden side føler jeg også bare, at jeg har 117 ting, jeg skal denne måned, så det kommer til at kræve lidt at få puslespillet til at gå op. Heldigvis er det alt sammen rare ting, så mon ikke nok det når sig?

Continue Reading

Hjemme igen

Så er vi kommet sikkert hjem igen efter en smuttur i hovedstaden og fire skønne dage i fantastiske London. Jeg skal på ingen måde lægge skjule på, at jeg nok er en anelse anglofil (den meste sete kanal her hjemme, når jeg er alene, er BBC Brit – no regrets!), så for mig var det magisk at vandre rundt i London’s gader og se alle de fantastiske seværdigheder, som jeg har beundret gennem skræmen i årevis. Hver gang vi vendte et nyt hjørne, var det som at træde ind i en Harry Potter-film eller en episode af Sherlock eller måske endda et afsnit af Doctor Who!wpid-2015-08-03-22.14.41.png.png

Vi har vandret SoHo-området tyndt og trawlet igennem Oxford Street’s mange shoppingmuligheder. Vi har spist massevis af lækker mad, som vi ikke selv skulle tilberede, og vi har set bygninger med ufattelig historie. Vi har krydset Themsen flere gange, end jeg kan tælle (og af flere forskellige broer end jeg kan huske) og vi har talt kraner til uendelighed. Vi har besøgt dronningen og set Les Misérables på Queens Theatre. Og så har vi shoppet, til vi segnede!wpid-2015-08-03-21.50.45.png.png

Jeg synes selv, at jeg har været ret så dygtig til at beherske mig. Jeg har kun købt fem bøger! Det er ikke engang én bog, for hver boghandel vi var inde i. Tror jeg. Jeg er ret stolt af min høst og glæder mig til at læse hver og en. Jeg er kommet hjem med The Watchmaker of Filigree Street af Natasha Pulley, Jonathan Strange & Mr Norrell af Susana Clarke, All the Light We Cannot See af Anthony Doerr, Good Omens af Terry Pratchett og Neil Gaiman og The Bone Clocks af David Mitchell.

Derudover kunne jeg naturligvis heller ikke tage til England uden at købe te med hjem. Derfor besøgte vi også Whittard of Chelsea, som havde den fineste lille tesalon på på Regent Street St James’s. Her havde de hele to stel med Alice udstillet, så det kriblede virkelig i pengepungen! Jeg endte med at købe den smukke kop med Alice og hendes kroket-flamingo og så selvfølgelig en pose lækker te.wpid-2015-08-03-21.50.07.png.png

Vi endte desværre med at blive ramt af en del forsinkelser på hjemvejen, så turen fra London til Odense tog næsten 13 timer! Heldigvis er der dog aldrig noget, der er så skidt, at det ikke skal tørres op er godt for noget, og den sene flyvetur resulterede i en smuk solnedgang og den mest fantastiske udsigt nogensinde. Bestemt ikke dårligt!

Continue Reading