Anmeldelse: Look Who’s Back

 photo 20150723_155832_zps5btaksg5_edit_1437924856126_zps8gypim7w.jpg
Look Who’s Back (org: Er ist wieder da) af Timur Vermes. Udgivet i 2014 på forlaget MacLehose Press. 2 ud af 5 stjerner.

Selveste Adolf Hitler vågner på en tilfældig græsplæne midt i Berlin, 2011. Han har ingen anelse om, hvor han er, hvorfor han er endt der, eller hvem der har vundet krigen. Det går dog hurtigt op for ham, at han er gået glip af 66 år, men der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfor: skæbnen har sendt ham til en tid, hvor hans lederskab er endnu mere nødvendigt, og han må nu endnu en gang gå i kamp for at redde det tyske Volk!

It was my task and mine alone to save the Volk. Mine alone to save the earth and humankind. And the first step along this path led to the cleaner’s.”

Jeg har svært ved ikke at føle mig en smule snydt af denne bag. Bagsideteksten lovede mig en hylende morsom bog, med Hitler som et viralt YouTube-fænomen og en tysk befolkning der går lige i den gamle fælde. Jeg forventede en humoristisk historie, men i stedet fik jeg en menneskeliggørelse af verdenshistoriens værste massemorder, og en sympati jeg aldrig havde bedt om.

Det er klart og tydeligt, at bogen forsøger at få os til at stille spørgsmålstegn ved vores moderne samfund og skabe en form for forståelse for, hvad det egentligt var, der skete dengang det hele gik galt. Og jeg synes helt sikkert, at dens formål er ærværdigt! Udførelsen er bare skrækkelig og læner sig voldsomt op af det usmagelige i mine øjne. Bogen kan ikke bestemme sig for, om den vil være humoristisk eller dybsindig og fejler derfor grumt til begge dele, hvilket bare resulterer i noget, der tilnærmelsesvis ligner en hyldest frem for en kritik.

How many hard days had I spent making tough military decisions, after which all I wanted was to indulge in a little reading at two o’clock in the morning.”

Jeg har brugt lang tid på at undre mig over, hvorfor jeg ikke finder bogen lige så morsom som de mange rosende anmeldere. Enten må det være fordi, humoren er gået tabt i oversættelsen fra tysk til engelsk, eller også er det simpelthen bare fordi, jeg ikke forstår den slag humor – begge dele er en reel risiko.
Det skal dog med, at bogen er utroligt velskreven og på intet tidspunkt bryder ud af sin karakter. Historien er virkelig godt skrevet sammen, og Hitlers teknologiske fremskridt i den moderne verden virker sandsynlige omend ikke videre realistisk. Bogen havde et kæmpe potentiale, men valgte desværre at jonglere med for mange bolde på én gang og tabte derfor det hele på gulvet med et rungende brag.

Everyone was standing on tables and benches, with the exception of those who had just fallen off. People were wailing and shouting for someone called Jude.”

 photo 20150723_155815_zpsuewnxrjy_edit_1437924635632_zpsmbdiicyy.jpg
 photo 20150723_155932_zpsmjtpxuje_edit_1437925112494_zpshowlutk6.jpg

Continue Reading

Yves Rocher Speaking Colors

I går sendte jeg min kæreste af sted mod en uge i Barcelona. Jeg har faktisk glædet mig helt vildt til en uge alene i lejligheden, selvom ensomheden lige ramte et øjeblik i aftes. Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg lå med migræne, men nu er jeg ved at være klar til at nyde min uge som dronning i eget kongerige. Indtil videre har jeg set tøsefilm, hørt høj popmusik, leget hjemmespa og læst en bog færdig. Og senere står den på mad-min-kæreste-ikke-gider-spise og flere tøsefilm. Det er sgu ikk’ så ring’ endda med det der pesudo-singleliv en gang i mellem ;)

 photo d5129f1b-46e2-4ca1-b8c3-879e9e80d9ac_zpsjmelyl2s.jpg
Bleu Nigelle og Rose Dalhia

Men nu skulle det ikke handle om hverken kærester eller ensomhed i dag, men derimod om neglelak! Som jeg hintede til den anden dag, så har jeg nemlig fundet noget nær et mirakel inden for neglelak.

Jeg elsker at gå med neglelak, men når man er så doven som jeg, kan det godt være lidt op af bakke, når lakken kun er flot i 2-3 dage.
Nu har jeg så testet de nye lakker fra Yves Rocher, og tillad mig at gentage mig selv: hold da op. Lakken holdt i en hel uge! Og da jeg rensede den af, var den ikke engang skallet af – jeg var bare blevet træt af at have den samme lak på. Det kan jeg helt ærligt sige aldrig er sket for mig før.

Jeg er meget imponeret. Jeg plejer ellers at være religiøs fan af Essies lakker, men med en stykpris på 39 kroner per farve hos Yves Rocher mod 99 kroner hos Essie så er det svært ikke at blive omvendt. Lige nu kan du endda også få den overlak jeg fik med til 39 kroner.

Det skal dog siges, at en del af lakkerne efterlader svage misfarvninger på neglen selv med en basecoat under. Jeg fik desværre ikke nogen basecoat med fra Yves Rocher, så jeg har bare brugt den, jeg havde i forvejen, men det kunne være spændende at se, om misfarvningerne blev værre eller bedre med deres egen lak.

 photo 4fe54aea-18da-4f93-873c-87c8c9529a2a_zpswl79kmhw.jpg

 photo 04f16523-337c-46ca-996d-cec74c2daf10_zps6fvbdbxz.jpg
Bleu Nigelle // Argent paillté // Rose Dalhia // Citron // Menthe // Bleu Volubilis // Gris Armoise // Rose Azalée

Jeg har fået tilsendt disse produkter til test gennem Yves Rochers Blogger Review Team. Alle holdninger er mine egne og er på ingen måde påvirket af Yves Rocher.

Continue Reading

Lykkeglimt #2

I får et lidt sent pip fra mig her til aften, men til gengæld er det fyldt med små glimt af lykke.

 photo 4a0b2b5d-54f3-4016-baca-0558e5e426a3_zpshwdmvak1.jpg
De laver nogle helt fantastiske gammeldags isvafler i Kerteminde på Nordfyn, og så er det jo bare en helt fantastisk smuk by sådan en solskinsdag

Hvor er det bare vildt, hvor tydeligt der er at mærke, at folk hungrer efter sommer. Så snart solen viser bare de mindste glimt, vrimler det ud med folk, som forsøger at finde den bedste plet i de danske parker. Den bedste plet til at nyde varmen. Den bedste plet til at opnå den unikke form for lykke, som kun solens stråler kan bringe. Selv her på bloggen er det tydeligt  – jeg havde tre gange så mange visninger i går, hvor det var gråvejr, end jeg havde dagen før, da solen skinnede haha!

Men jeg er 100% med jer. Jeg higer selv efter solens stråler som en shopaholic efter udsalgsvarer, og hvis jeg kan slippe af sted med det, lader jeg ikke én solstråle slippe uelsket forbi mig. Således gik der heller ikke meget mere end en halv time, fra jeg fik fri fra arbejde i torsdags, til jeg lå nede i Mosen. Klar med solcreme, tæppe og bog.

Og så snakker vi slet ikke om, hvor mange is jeg har fået den sidste uges tid (for jeg kan helt ærligt ikke huske det…). Måske er det en god ting, at vi ikke har fået mere sommer, end vi har, så mange fristelser som følger med den? Njaaaaaarh ;)

 photo b859064f-d723-4287-b6c2-857faf71d229_zpsabuauv1y.jpg
Efter at have gået forbi dem 20 gange kunne jeg ikke modstå længere. 129 dask for blomstrede skønheder i Føtex – jeg skal jo også have noget godt at gå i i London, ikke?
 photo 0bb91adf-4518-46de-8988-25e7c7ca5e88_zpsolvefdhi.jpg
Det fineste lille bogbyttehus i Munke Mose. Skal helt sikkert holde øje med udvalget!
wpid-img_20150718_211704.jpg
Be weird – it’s okay! Om det så gælder skøre idéer, store armbevægelser eller blomstrede fødder, så er det okay. We’re all mad as hatters here

Hvad har fået jer til at trække lidt ekstra på smilebåndet på det seneste?

Continue Reading

Sommerens bøger

 photo 0ff62e50-c18c-4d8e-9d42-a2306e0da17a_zpstdo07sxo.jpgDet kan godt være, at vi allerede er ved at være halvvejs igennem den officielle sommer ifølge kalenderen, men eftersom vejret tilsyneladende er ligeglad med det, tænker jeg, at jeg også nok kan tillade mig at være det. Sommervejret kan stadig nå at komme, og derfor kan jeg også stadig nå at komme med mit bud på en liste af bøger, som jeg gerne vil læse hen over sommeren.

Eftersom ferien kom ret sent i gang for mig, har det ikke givet nogen mening at sætte en kæmpe stak sammen. Derfor har jeg  i stedet udvalgt nogle få stykker, som jeg længe har glædet mig til at læse, og som jeg frådende vil kaste mig over de næste par måneder – ferien varer trods alt til september ;)

Øverst ligger Emily Brontës kendte klassiker Wuthering Heights, som jeg efterhånden har haft liggende i årevis. Jeg har længe gerne ville læse den, men er blevet ved med at springe den over til fordel for alt muligt andet. Jeg føler dog efterhånden, at den rette stemning er ved at være der, og det må være på tide, at jeg springer ind i klassikernes verden igen.

Næst i bunken ligger Timur Vermes’ Look Who’s Back, som handler om Adolf Hitler, der vågner op på en græsplæne midt i Berlin i år 2011. Jeg samlede den tilfældigt op i en boghandel for flere måneder siden på grund af dens særprægede forside og købte den med det samme på baggrund af dens bagsidetekst. Den er månedens bog i vores læseklub, og jeg glæder mig til at se, hvad den har at byde på.

Tredje bog i stakken er Neil Gaimans The Ocean at the End of the Lane. Jeg har nu i årevis hørt udelukkende ros om Neil Gaimans forfatterskab, og alligevel har jeg endnu ikke stiftet bekendtskab med det. Det bliver der dog snarest rette op på, når jeg ivrigt kaster mig over denne bog, som skulle være fantastisk!

Og sidst – men da så absolut ikke mindst – ligger Donna Tartts The Goldfinch, som hele verden gik amok over sidste år, og som naturligvis også vandt en Pulitzer. Dens størrelse har afholdt mig fra at kaste mig over den mange gange, men samtidig kan jeg ikke lukke ørerne (og øjnene) fra de mange rosende fraser, som konsekvent forfølger den, så den må og skal være læst, inden sommeren er omme.

Men det er jo selvfølgelig bare alle de bøger, som jeg allerede har. Jeg har store planer om at købe mig fattig i bøger, når jeg rammer London sidst på måneden (turen falder heldigvis sammen med lønningsdag haha). Blandt andet synes jeg lidt, der mangler noget YA i stakken? Jeg har i hvert fald allerede en lang liste af titler klar på mit skrivebord, som jeg vil kigge efter derovre!
 photo c7c83c44-ccdf-4901-bb2c-b0b73f21fdf9_zpsthabrjs8.jpg
 photo 6aa8a416-08a2-4538-b20a-eff9ae7ca735_zpsnzgnrrmt.jpg

Hvad med jer? Hvad læser I her henover sommeren, og er det noget, I kan anbefale?

Continue Reading

Film for nyligt: Paper Towns

 photo f3a2454d-6639-46ad-bb19-b8edd205a384_zps7syfupgz.jpg
For en uge siden var jeg inviteret til hovedstaden af Rosinante&Co. Anledningen var filmatiseringen af Paper Towns, som de mente, jeg fortjente at se før alle andre. Øhm, ja tak?! Raskt tog jeg min veninde under armen, krydsede landet og landede i biografmørket sammen med resten af de heldige gæster.

Filmen er baseret på John Greens bog af samme navn, og er første forsøg på at hamle op med den kæmpemæssige succes, som var The Fault in Our Stars. Den handler om nørdede Q, som er håbløst forelsket i skolens dronning, Margo Roth Spiegelman, som oven i købet er hans nabo. Forelskelsen taget i betragtning bliver Q temmelig begejstret, da Margo pludselig står i hans vindueskarm midt om natten og inviterer ham på eventyr. Modvilligt tager han med hende og får sit livs oplevelse. Efter en nat som denne er Q overbevist om, at han og Margo endelig skal være sammen, men næste morgen er hun væk, og den vilde jagt på hans livs kærlighed går ind.

I’m a big believer in random capitalization. The rules of capitalization are so unfair to words in the middle.”

 

Jeg læste bogen tilbage i december, så handlingen stod stadig rimeligt klart i min hukommelse, og jeg må sige, at de virkelig har ramt bogens tone fantastisk godt. Både film og bog er fyldt med hjertelig humor og intense følelser, som underholder fortrinligt fra start til slut. Op til flere gange måtte jeg le højlydt sammen med resten af salen, og i et enkelt tilfælde måtte jeg også hvine af begejstring over en lille surprise-appearance, som var prikken over i’et i en perfekt scene.

Mit eneste problem med hele filmen (og bogen) er faktisk slutningen, som desværre oftest er det man husker. Slutningen fungerer bare ikke for mig, og dermed fungerer historien som en helhed ikke, hvilket er super ærgerligt, for alt op til er fantastisk.

Every couple minutes, Radar says, “Do you guys remember that time when we were all definitely going to die and then Ben grabbed the steering wheel and dodged a ginormous  freaking cow and spun the car like the teacups at Disney World and we didn’t die?”

 

Se den, hvis du trænger til et godt grin, og nyder en skøn ungdomshistorie. Og pæne mennesker. Og roadtrips. Og god humor. Fik jeg sagt, at den er virkelig sjov? Den er sjov!


Tak til Rosinante&Co for invitationen.

Paper Towns har præmiere i landets biografer om bare én uge. Det er lige præcis tid nok til at nå at læse bogen først og så se filmen! I kan finde bogen lige her og traileren til filmen lige her.

Continue Reading

Starry night-nails

I dag er lidt en vild dag. I dag har jeg været sammen med min kæreste i 2 år. 2 år! Det er 730 dage. Det er… helt vildt lang tid, hvis I spørger mig. Hvad der er endnu mere vildt er, at vi allerede har boet sammen i over et år. Det er også fuldstændigt åndssvagt, men den tager vi en anden gang haha.

Vi er begge to håbløst uromantiske typer (eller det vil sige, jeg drømmer om romantik, men er for doven til at opsøge det, og han tænker bare slet ikke på den måde), så vi kommer nok ikke til at gøre det helt store ud af det, men vi skal dog ud at spise. Vi har reserveret bord på The MasterGrill her i Odense – de serverer buffet, så herren kan blive mæt, og så er det dejligt billigt, så feriebudgettet ikke sprænger før ferien. Så må vi vente og se til i aften, om maden er god eller ej. Krydser fingre!

Jeg regner med at strække den så vidt som at hoppe i en kjole og et par hæle og smide sminke i ansigtet. Og så skal neglene selvfølgelig også være med. Har lagt denne super simple og fine manicure, som minder mig om en smuk stjernehimmel. Lakkerne er Bleu Volubilis, Bleu Nigelle og  Argent pailleté fra Yves Rocher, som I kommer til at høre meget mere om snarest, for hold da op!
 photo b2ac2ce3-9030-4d27-ada6-22f0c65cd43c_zpsuemmclvd.jpg
 photo 9e9b9510-f54c-47e4-bde2-0574c12f5c05_zpsemdx7tdj.jpg

Continue Reading

Going to London

 photo e74d2cc0-9c0d-4ab1-9086-aa264e356cb2_zpso3hs03wu.jpg
 photo 7874b1c8-1d5d-4c63-9d63-5a229225e854_zpslfeoih5c.jpg
Jeg har været ude og købe en ny kuffert her efter Roskilde. Jeg vidste godt, at den jeg havde med ikke ville overleve turen i bedste stand, men havde dog ikke lige forudset at det ville være eksploderende øl på vejen der over, som blev dødsårsagen. Ikke desto mindre stod den ikke til at redde og jagten på en ny gik ind. Timingen var dog lidt kritisk.

Om præcis to uger sidder jeg nemlig sammen med min kæreste i et fly på vej til London, og hold nu op, hvor jeg glæder mig. Vi bestilte turen for flere måneder siden, da jeg stadig arbejdede i IKEA, så alt, hvad vi kunne klemme ind i programmet, blev fire dage. Det er nok også det bedste for økonomien, at turen ikke bliver længere, men samtidig betyder det også, at planlægningen skal være ekstra skarp, så vi kan nå mest muligt, på den korte tid vi har.

Vi har allerede nogle få ting fastlagt. Vi har booket billetter til musicalen Les Miserables om onsdagen på Queens Theatre, og så vil vi gerne nå at se diverse attraktioner (måske en lille TARDIS?). Derudover er det for mig et absolut must, at vi når at besøge Foyles flagshipstore på Charing Cross Road, som er en kæmpemæssig boghandel. Ja tak!

Men hvad skal vi ellers nå? Hvor skal vi spise, hvad skal vi se, hvor skal vi shoppe? Alle tips modtages med kyshånd – både dem I har fået fra andre, men især også dem som I selv har testet af med begejstring.


– og for så lige at vende tilbage til den der kuffert, så fandt jeg den til bare 399 kroner i NEYE. Den er på 49 liter, hvilket hidtil har været den perfekte størrelse for mig. Den kan tages med ombord som håndbagage hos de fleste flyselskaber, og så kan I finde den i blå og sort lige her. Så håber jeg bare, at den har plads til alle de bøger jeg regner med at slæbe med hjem!
 photo f5daa884-a9ed-4aec-b585-fff657bc6ba1_zpstkbxxtiz.jpg

Continue Reading