Anmeldelse: The Great Gatsby

 photo 20ed68df-1a6e-4f23-87d8-2ca00ebbfdee_zpslrgkkihd.jpg
The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald. Udgivet i 2010 (oprindeligt 1925) på forlaget Vintage. 4 ud af 5 stjerner. 

Nick Carraway flytter til Long Island for at lære at stå på egne ben. Flytningen åbner muligheden for, at både nye og gamle venskaber kan blomstre, men der er kun ét menneske, som for alvor interesserer Nick: hans mystisk nabo Gatsby.

Possibly it had occurred to him that the colossal significance of that light had now vanished forever. Compared to the great distance that had separated him from Daisy it had seemed very near to her, almost touching her. It has seemed as close as a star to the moon. Now it was again a green light on a dock. His count of enchanted objects had diminished by one.”

 

The Great Gatsby er velsagtens Fitzgeralds mest berømte roman, men mit kendskab til historien var stadig mere eller mindre ikke-eksisterende, indtil Baz Lurhmann filmatiserede den forrige år. Filmen var dog intet mindre end fantastisk, så da chancen endelig bød sig, kastede jeg mig ivrigt over den bagvedliggende bog. En bog så stærkt båret af det mest fortryllende sprog jeg nogensinde har læst. Fitzgerald var jo tydeligvis ikke forfatter – han var ordjonglør, sætningsmagiker og stemningsskabende mester. En sand kunstner af tekst.

It is invariably saddening to look through new eyes at things upon which you have expended your own powers of adjustment.”

 

De mange karakterer i The Great Gatsby var alle som én usle. Lige fra den naive Daisy Buchanan og den forsmåede Jordan Baker over den selvretfærdige Tom Buchanan og den ensporede Jay Gatsby. Alle var de simple og utiltalende. Og fanget i mellem dem var stakkels Nick, som i bund og grund bare gerne ville have sit eget liv og sin egen lykke. Langsomt og meget mod hans vilje forpures hans uskyldige sind, og han ender lige så besat og ensporet som Gatsby selv. Selvom Nick er 30 år gammel, så ser jeg alligevel lidt historien som en slags coming of age. Han starter ud uskyldig og blåøjet, men efterhånden som historien udvikler sig, går verdens grumme sandheder op for ham en efter en.

I stared at him an then at Tom, who had made a parallel discovery less than an hour before – and it occurred to me that there was no difference between men, in intelligence or race, so profound as the difference between the sick and the well.”

 

Mit første møde med Fitzgerald var en speciel oplevelse. Bogens smukke ord og formuleringer overvældede mig gang på gang, og de mange smukke scener efterlod mig åndeløs og med en trang til glitter og glamour. Men det tog mig også utroligt lang tid at læse den korte bog. De usympatiske karakterer afholdt mig fra at genoptage læsningen ved hvert et givent øjeblik, og mine følelser var aldrig rigtigt med. Alligevel efterlod bogen mig med en følelse af, at noget både smukt og tragisk netop var overgået mig, og den følelse er nærmest uvurderlig.

 photo ff2fa75b-6245-4dbc-ae2b-36333bc19c70_zpsuxwuczc3.jpg
 photo 9bf9f14b-1af2-4122-bffd-5b170d94ce3a_zpsm9gqimbv.jpg

Continue Reading

Pretty Posters

God sen aften <3

Min weekend har bare været så fuld af dejlighed, at jeg slet ikke har haft tid til at passe mit dejlige online hjem. Men helt ærligt, hvordan kan man sige nej til tøsebrunch, sejltur på Odense Å, Frozen Yoghurt, brætspilsaften, lækker vin, solskin, bøger, god mad, lur på sofaen og Game of Thrones? Jeg kan i hvert fald ikke – jeg havde heller ikke lyst haha!

posters
// 1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 //

Min kæreste og jeg er begyndt at snakke dekoration på væggene i vores skønne lejlighed. Der er selvfølgelig en smule allerede, men vi vil gerne (ligesom alle andre) lave en lækker, personlig plakatvæg. Derfor er den store jagt, på de perfekte plakater gået ind. Jeg har surfet skønne etsy.com igennem og fundet frem til disse seks, som hver især får mit lille nørdhjerte til at banke lystigt samtidigt med, at de tilfredsstiller mine kræsne øjne.

Der er alle de universer, jeg elsker mest her: Harry Potter, Doctor Who og Alice in Wonderland og så er der selvfølgelig også lidt ting, som bare gør mig glad. Kameraet fordi jeg elsker at tage billeder, og månen fordi – ja behøver jeg overhovedet at sige det haha?

Ud over disse kunne jeg også godt tænke mig en grafisk Odenseplakat ala denne eller måske denne, og så er jeg ret forelsket i denne fra IKEA’s art event. Jeg elsker simpelthen plakattrenden! Hvis ikke jeg passer på, kommer jeg hurtigt til at løbe tør for vægplads hehe.

Continue Reading

Fredagstoner

Kender I de der dage, som bare slet ikke ender, som man havde regnet med? Sådan en dag havde jeg i hvert fald i går. Torsdag er min fridag (ja tak!), så jeg sov længe. Også en smule for længe, og så røg hele illusionen om den der magiske, produktive fridag ligesom ud af vinduet fra starten. Den sløve start blev dog hævnet med studieforberedelse, drømmetænkning, hovedrengøring, gåtur, ærindeløbning, madlavning og tøsehygning! Ret godt klaret af en dag, der startede et par timer for sent, vil jeg sige haha.

Lige en lille servicemeddelelse: ét af de ærinder, jeg løb, var at aflevere min telefon til reparation. Jeg købte den for et par måneder siden, men det gik hurtigt op for mig, at batteriet var defekt (godt nok er smartphones famøse for deres elendige evne til at holde strøm, men jeg synes, det var lidt ekstremt, at jeg skulle lade den op 2-3 gange om dagen). Det betyder så desværre, at jeg er blevet degraderet til min oldtidstelefon med S.K.O.D. kamera den næste uges tid. Jeg har et par billeder på lager og et par nødløsninger i ærmet, men hvis det hele bliver en smule billedfattigt de næste par dage, så ved I hvorfor.

Og så til dét jeg ved, I alle sammen har ventet på: ugens fredagssang! Efter lidt bøvlen, asen og masen frem og tilbage endte det med, at tøsehyggen i går bød på et skønherligt (seriøst, min stavekontrol kan ikke genkende ordet smartphones, men skønherligt har den intet problem med?) gensyn med Moulin Rouge. Jeg elsker virkelig den film og især musikken er fantastisk. Derfor får I i dag mine to yndlingssange fra filmen. You’re so very welcome!

Continue Reading

Plantefeber

 photo 7fd5d5d5-b065-432a-b960-455366d1aa5c_zpsctn1gx6s.jpg

Godaften derude <3

Jeg tror virkelig, jeg blev bidt af en gal gartner som barn. Det er ikke urealistisk. Min bedste venindes mor var gartner, og hvis mine minder stemmer overens med virkeligheden, så var hun altså en smule tosset, så hun er uden tvivl min hovedmistænkte. Hvis bare hun dog havde været radioaktiv. Prøv at forestille jer nogle superevner, jeg så kunne have haft! Jeg forestiller mig noget med at kunne skyde med lianer og få træer til at gro op af jorden med lysets hast. Så ville jeg også endelig kunne nå mine vinduer, så de kunne blive vasket!

Nå, det var vidst et sidespor. Hvor kom jeg fra? Nå ja, gal gartner. Da jeg var lille, troede jeg faktisk, at jeg skulle være gartner. Så kunne jeg lege med blomster hver dag. Ret sejt. I hvert fald lige indtil jeg fandt ud af, at der er ret mange edderkopper i sådan nogle planter. Så var det ikke sjovt længere. Men jeg elsker stadig planter, og mit job i IKEA’s planteafdeling har bestemt ikke gjort kærligheden mindre. Hver gang jeg er på arbejde, finder jeg nye planter, som jeg har lyst til at pryde vores skønne lejlighed med. Orkidéer, gerbera, sukkulenter, kallaer, liljer, hortensia you name it! Jeg vil have dem alle sammen, tak.

Selvom vi har en stor lejlighed, så er der altså ikke plads til dem alle sammen. Og økonomien spiller nok også en begrænsende rolle. Men en smule er det dog blevet til, og der er virkelig ikke noget, der skaber et hjem, som levende planter i indretningen.

 photo aaee5574-0b1a-49c4-a311-e27c7374b298_zpstzazt8ot.jpg
 photo 303016de-92d2-4f1a-acb4-36db93dd7db4_zpszptm3rey.jpg
 photo fa3b6eac-d63a-49c3-8ff5-7410cd74a65a_zpsv3rd5ayp.jpg
 photo e45e0983-1922-4e49-8b5c-1762a57eb924_zpsyk3kspwa.jpg

Efeuen har længe været planlagt til at fylde min store Kählervase ud. Vasen er for stor til almindelige afskårne blomster, så den har faktisk bare stået tom, siden jeg fik den. Nu pynter den dog fint som krukke i stedet. Tulipanerne er nogen, som stod til fri afbenyttelse fra “plantedamen” uden for varehuset. Hun kunne ikke sælge dem, så personalet fik lov at tage, hvad de ville have. Og så er der mit smukke oliventræ, som jeg har drømt om i evigheder. Synes virkelig, det er en af de fineste planter, og så er det endda på family-tilbud indtil den 19.
Resten af planterne er gamle kendinge – citrustræ, sukkulent og en himalayamixplante (hvad dét så end betyder) – som jeg efterhånden har holdt i live virkelig længe. Jeg er meget stolt haha.

 photo 1cca0c14-bfaa-49e0-ad7c-5d05e2f7f5c3_zps5c4zhifb.jpg


Min kæreste og jeg har i dag boet sammen i vores skønne lejlighed i et år! Vi fejrer andledningen på sofaen med dårligt tv haha.

Continue Reading

Noget om hud

Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har fin hud. Det har jeg ikke. Den er fuld af ujævnheder, og der er som regel altid en knop eller to, som jeg ihærdigt forsøger at gemme. Men det er i høj grad min egen skyld! Hvis jeg var bedre til at spise sundt, drak de der famøse to liter vand om dagen (er jeg den eneste, der synes, det er umuligt at nå?!) og huskede at rense min hud hver aften, så ville det hele sikkert se meget lysere ud.

Men nu er det jo altså sådan, at jeg lever i virkeligheden. Det kan godt være, at jeg kan nå at tænke seks umulige ting før morgenmaden og alt det der, men det nytter bare ikke så meget, når man er en doven Lars Lisbeth. Derfor har jeg i lang tid kæmpet for at finde en renserutine, der både er simpel og effektiv, så jeg i det mindste ikke længere kan undskylde mig med besværlighed. Og jeg tror endelig det er lykkes!

 photo c0334a76-43f8-4ee4-a39a-78c2b5c13f51_zpshbztya64.jpg

Først og fremmest så skal min make-up bare forsvinde, når jeg ikke skal bruge den længere. Jeg gider ikke stå og gnubbe og skrubbe i timevis, før øjnene er rene. Derfor blev jeg ganske begejstret, da jeg tilfældigvis fandt Olay Essentials Eye Makeup Remover i den lokale Normal. Hold nu op, hvor er den effektiv! En lille dut på fingeren, gnid på øjenmake-up’en og 1, 2, 3, så er den opløst. Jovist, du ligner en panda, der har haft en god tudetur, men det hele er opløst og lige til at tøre af på ingen tid. Sådan en tube koster lige omkring 40 kroner, og min er langt fra tom her efter det første halve års tid. Kæmpe hit!

Når øjnene så er rensede, så skal huden også have en tur, og der er jeg ligesom resten af blogland faldet dybt for det vidunderlige micellar water. Lige for tiden bruger jeg den fra Trines Wardrobe, men det er ikke en, jeg som sådan sværger til. Det er mega godt! Et par dråber på en vatrondel, rundt i fjæset og så føles huden ren og frisk igen. Den skulle eftersigende også kunne bruges til at fjerne selve øjenmake-up’en, men der går det andet bare hurtigere og nemmere for mig. Men min hud elsker det virkelig, og selvom den som sagt ikke er perfekt, så har den aldrig haft det så godt, som den har det lige for tiden. Læk-kert!

Efter rens kommer jeg naturligvis lidt creme på (igen den fra Trines Wardrobe, igen ikke noget jeg sværger til), og som kronen på værket kommer min nye yndlings: Elixir 7.9 Glansbooster fra Yves Rocher, som er intet mindre end fantastisk! Den giver ekstra glød til huden, og så har den virkelig modarbejdet mine sorte rande under øjnene, synes jeg. Jeg er jo så heldig, at være blevet udvalgt som en del af Yves Rochers Blog Review Team, og derfor har jeg fået denne herlighed tilsendt gratis, men jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe den igen, for jeg er vild med den. Den koster normalt 399 kroner, men lige nu får man den med 50% rabat til 199 kroner. Hvis jeg havde penge på kontoen, havde jeg slået til bare for at have et lager haha.

Det kan godt være, at alt det her lyder en anelse besværligt, men det tager kun et par minutter og er klart min nemmeste renserutine nogensinde! Faktisk er det så nemt, at jeg for første gang nogensinde husker at rense min hud både morgen og aften. Hvem sagde lige voksenpoint?

Har i nogen geniale tips og tricks til verdens nemmeste og mest effektive hudpleje, som I efterhånden bare sværger til?

Continue Reading

Anmeldelse: South of the Border, West of the Sun

 photo 6a34e5ed-aa9a-4ed1-9fd8-e27ebc7bc487_zpscpuard9g.jpg
South of the Border, West of the Sun (org. Kokkyo no minami, taiyo no nishi) af Haruki Murakami. Udgivet i 2003 (oprindeligt 1992) på forlaget Vintage. 1 ud af 5 stjerner.

Hajime er et af de få japanske børn fra anden halvdel af 1900-tallet, som ikke har nogen søskende. Det er måske en af de helt store grunde til, at han med det samme bliver utroligt gode venner med Shimamoto – hun har nemlig heller ikke nogen søskende. De bliver venner som 12-årige, men skæbnen skiller dem hurtigt igen. Resten af sin ungdom bruger Hajime på at sammenligne alle kvinder med den uovertrufne Shimamoto. De mødes dog først igen da Hijame er 37, har fået en god forretning og er blevet gift. Hajime skal nu finde ud af, om fremtiden eller fortiden betyder mest for ham.

When my wife was pregnant I had a few flings, but nothing serious. I never slept with any one woman more than once or twice. OK, three times at the most. I never felt I was having an affair with a capital A.

Normalt er de citater jeg bruger i mine anmeldelser nogen, jeg bruger, fordi de har ramt mig på en bestemt måde. Måske har de fået mig til at grine, måske kan jeg relatere inderligt til ordene, eller måske de bare er ekstremt smukt skrevet. Intet af dette er tilfældet med ovenstående citat. Det eneste, det vækkede i mig, var dybt foragt. Og alligevel følte jeg et behov for at inkludere det her, for det er det citat, som har brændt sig tydeligst ind i min hukommelse, efter jeg læste bogen. Og det beskriver så ufejlbarligt Hajime: han følte aldrig, at han var rigtigt utro.

Hajime er en heltigennem skidt person. Han er inkarnationen af det stereotype enebarn, som ikke kan fungere sammen med andre mennesker, fordi han aldrig har lært det. Han opnår aldrig noget med sit liv på egen hånd, fordi han altid har fået tingene foræret, og fortsat gør det som voksen. Hans egocentriske tankegang overgås kun af Shimamoto, som om muligt er endnu værre. Krævende, selvisk og hemmelighedsfuld til det yderste. De to individer finder sammen i deres usmagelighed. Fordi ingen af dem ved, hvordan man bør opføre sig som menneske, stiller ingen af dem spørgsmålstegn ved den andens forkastelige handlinger. Lige meget hvor bizarre.

I started to go to the library, devouring every book I could lay my hands on. Once I began one, I couldn’t put it down. Reading was like an addiction; I read while I ate, on the train, in bed until late at night, in school, where I’d keep the book hidden so I could read during class.

Jeg startede ellers på denne bog med de bedste intentioner. Jeg har hørt så uendeligt meget godt om Murakamis forfatterskab, og glædede mig til at dykke ned i hans verden. Det gik dog hurtigt op for mig, at denne bog nok ikke var, hvad jeg havde forventet, og efterhånden som siderne vendtes, blev min første indskydelse forstærket: denne bog var ikke noget for mig.
Hvad jeg troede var en bog om ung kærlighed og mysterier i voksenlivet viste sig at handle om besættelse. Ligesom Hajime er besat af bøgerne i sin ungdom, er han i voksenlivet besat af Shimamoto. En kvinde, som på ingen måde gør sig fortjent til hans kærlighed, får den alligevel i overflod på bekostning af hans trofaste familie – som trods det stadig elsker ham. Og som det egoistiske væsen Hajime er, vil han have det hele.

Often we’d walk home together. Slowly, because of her leg, we’d walk the three-quarters of a mil home, talking about all kinds of things. The more we talked, the more we realized what we had in common: out love of books and music; not to mention cats.

Jeg forstod virkelig ikke denne bog, og det er nok en af de helt store årsager til, at jeg ikke kan lide den. Jeg ved ikke, hvad den i virkeligheden handlede om, og jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg har en teori om, at vi måske har at gøre med en Tyler Durden’sk historie, og hvis dét er tilfældet, så kan historien allerede snige sig op på én stjerne mere. Så er der i det mindste en mening! Men så skal den samtidig straffes for de mange fejl, for så er det simpelthen ikke gennemført nok.
Jeg forstod ganske simpelt ikke historien, og derfor får den ikke mere end én stjerne. En historie skal skrives, så den giver mening.

 photo f31adc1b-65b2-43de-b601-5465ae9cbfc9_zps33f61qrs.jpg

Continue Reading