Lykkeglimt: Læseklub

Godaften derude!

Der blev lidt mere stille herinde i går, end jeg lige havde planlagt. Det skyldtes både lidt dårlige og meget gode ting.
Det dårlige var mit stakkels lille hoved. Jeg lider med jævne mellemrum af en skøn kombination af spændingshovedpine og migræne, og den ramte selvfølgelig i går. Det er altid ulejligt med sådan en omgang, men lige i går nægtede jeg simpelthen at overgive mig. Jeg havde nemlig gode ting på programmet, som jeg havde glædet mig til længe!

Da jeg flyttede hjemmefra for nogle år siden, flyttede jeg ind på et fint værelse i et lille hus med fire separate lejere. Ret hurtigt stod to af værelserne ledige, så jeg foreslog min gymnasieveninde at søge et af dem, så hun kunne flygte fra mor og fars trygge hule. Som sagt så gjort, og nogenlunde samtidig flyttede endnu en pige ind, hvorefter vores eget lille kollektiv hurtigt begyndte at tage form. Vi fandt med det samme overvældende mange fælles interesse på trods af aldersforskelle, vidt varierende baggrunde og massevis af andre uligheder. Vi havde det vigtigste kendetegn til fælles: vi var alle tre kæmpe nørder!

I bund og grund nåede vi faktisk kun at bo sammen alle tre i lidt over et år, men sjovt det var det i hvert fald. Vi skiftedes til på kryds og tværs at lokke hinanden ind i diverse universer, og før vi vidste af det var vi nødt til at købe en fælleskalender for at kunne koordinere alle vores nørdeaftener.

Sidste forår flyttede jeg fra pigerne og sammen med min kæreste i stedet. I vinter flyttede nummer to derfra, og i næste måned flytter den sidste. Kollektivets dage er forlængst forbi, men bare fordi vi ikke længere bor sammen, er der jo ikke nogen, der siger, at vi ikke kan se hinanden. Derfor besluttede vi for nogle måneder siden, at starte vores egen læseklub.

 photo 772b6c60-333d-4435-a0fd-06dc21096c87_zps6qafqic5.jpg
Te, kager og bøger. Hvad mere har man brug for?

Vi startede med at læse The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky, som var helt fantastisk. Desværre havde vi først tid til at mødes, flere uger efter vi hver især havde læst bogen, så da vi endelig skulle diskutere den, var detaljerne så langt væk, at vi knapt nok kunne huske dem haha.

I går mødtes vi så hjemme hos mig for at diskutere Me Before You af Jojo Moyes, og vi havde vores første rigtige bogdiskussion. Det sjoveste ved diskussionen var nok, at ingen af os havde den samme opfattelse af bogen, så vi fik vendt både historie, karakterer og formål godt og grundigt. Jeg fik i hvert fald massevis af materiale, som jeg kan bruge i min anmeldelse af bogen, som snart kommer på bloggen.

Jeg har altid drømt om at være med i en rigtig læseklub, og nu hvor vi endelig har startet vores egen, glæder jeg mig konstant, til vi igen skal mødes og diskutere den næste bog. Og med de bøger vi har planlagt til de næste par måneder, kan det kun blive spændende!
– og så kan en smule hovedpine i hvert fald ikke stoppe mig. I hvert fald ikke så længe pigerne er på besøg ;)

Hvad med jer? Foretrækker I at læse bøger for jer selv, eller nyder I også en god diskussion om bogens pointer efterfølgende? 

Continue Reading

Aktiv lørdagstype

Hvem skulle have troet, at jeg kunne være sådan én?

Kæresten er taget til familietamtam i København, så jeg har lejligheden for mig selv lige indtil i morgen en gang. Det skal satme udnyttes!
Jeg fik et par veninder hjem i går aftes til stille og rolig tøsehygge. Lidt nem mad, en del vin og en hel masse snak. Vi forsøgte sådan set også at se en film, men det gik ret meget i vasken, da vi blev ved med at snakke ind over den haha. Nu er det jo kvindernes internationale kampdag i morgen, så lad os bare få det ud af verden med det samme. Mit navn er Lisbeth, jeg er en kvinde, og jeg snakker meget!

Vågnede overraskende frisk i formiddags, efter at have sovet så længe jeg overhovedet kunne overtale min krop til. Har nattevagt på jobbet i nat, så forsøgte at fylde depoterne lidt på forhånd. Det resulterede tilsyneladende i noget overskudsenergi, for jeg har mere eller mindre fløjet rundt hele dagen. Har både nået at tjekke årsopgørelse, høre den sidste time af Mads & Monopolet, læse lidt blogs, vokse ben, hente min kærestes cykel hos cykelsmeden, vaske tøj, rydde op, støvsuge og vaske gulvene på alle 101kvm + opgang. Jeg synes nok lige, jeg fortjener et klap på skulderen! Og så håber jeg bare, at energien kan holde nogenlunde til klokken 4 i nat haha.

Nu vil jeg sætte mig og slappe af med en kop te, en lækker LP på pladespilleren og en god bog her den sidste times tid, før jeg skal af sted. Min kæreste fik nogle gamle LP’er i svendegave af sin far, så jeg har fået nogle helt nye gamle favoritter. Især Genesis’ Invisible Touch kører på repeat, når jeg styrer musikken. Det er satme god musik.

I må have en skøn lørdag aften derude. Tag lige en ekstra svingom for mig, mens jeg slæber varer ;)

Continue Reading

Nye Puffin-bøger

Glædelig fredag derude! I dag er en af de mindre gode for mig, så i stedet for at sidde på uni og lære om James Bond, brandintegration og metaforer så ligger jeg hjemme på sofaen og har ondt af mig selv, mens jeg drømmer om yndige bøger.

Penguin Books tweetede i går et billede af disse nye designs på deres Puffin Classics bøger, og jeg er dybt forelsket. Hvert design tager udgangspunkt i den enkelte bogs handling og illustrerer det med eksempelvis de flyvende Darlings i Peter Pan, Smaragdslottet i The Wizard of Oz eller den fantastiske Cheshire Cat i Alice’s Adventures in Wonderland.

Da Puffin jo er Penguins børneafdeling, er alle bøgerne naturligvis i meget børnevenlige og farvestråelende designs, men jeg synes bare stadig, de er ekstremt flotte. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at tilføje et par stykker eller to til min bogreol herhjemme.

Serien inkluderer 20 populære titler lige fra historien om Kong Arthur og Hans Riddere om det Runde Bord til vores egen H. C. Andersens eventyr. Så vidt jeg umiddelbart kan se, koster alle bøgerne under £10 og kan findes lige her.

Jeg vil putte videre under dynen med min varmedunk (for så gammel er jeg nemlig haha) og en af de mange bøger jeg købte i sidste uge. Det burde kunne holde dankortet i pungen så længe.

Continue Reading

Nyt til dullekassen

 photo ee1f65e9-7794-4af1-a6ef-dab0a9c9c0de_zpspogoqf7j.jpg
Sort neglelak//rød neglelak//micellar water//lipliner//læbestift

Jeg er ligesom ethvert andet forfængeligt menneske i Danmark fast kunde i Matas. Også langt mere end jeg burde. Det er altid så forvirrende, når jeg er i udlandet og vil kigge efter billigt dullegrej. Hvor køber man make-up henne, hvis man ikke kan gå i Matas? Det har jeg virkelig overvejet på mange rejser, mens jeg vandrede forvirret rundt efter noget genkendeligt.
Jeg var så heldig, at jeg fik et gavekort til Matas af min svigerfar i sidste måned, da vi holdt svendegilde for min kæreste. Hvem behøver så forvirrende, udenlandske butikker, når man bare kan shoppe amok herhjemme? Og så taler vi ikke om, hvor meget andet lækkert man ellers får ud af at kunne kigge på forvirrende, udenlandske butikkker.

Et af mine nytårsforsæt for i år er, at indføre mere glam i hverdagen. Livet er jo en fest så hvorfor ikke fejre det hver dag? For at efterleve det vil jeg forsøge at begynde at gå med læbestift. Det ser så knaldhamrende godt ud, og det vil jeg også haha. Derfor fik jeg den flinke Matasdame til at hjælpe mig med at finde en farve, som kunne gå til min hudtone, for det har jeg minus forstand på. YndlingsROCKPAPERDRESSES lavede en guide til de perfekte læber i starten af året, som jeg har tænkt mig at prøve at følge, så jeg købte også en nude lipliner til at indramme læben og holde på farven.

 photo e931cb06-99fa-4d68-84d6-a4e2e056aba8_zpsertffeuh.jpg

Læbestiften har den skønneste, stærke koralfarve, som jeg glæder mig helt usigeligt til at rocke. Skal bare lige samle mod til at kaste mig ud i det først haha.

Lidt ved et tilfælde endte jeg med at købe en neglelak i nærmest samme farve. Var på jagt efter en klassisk rød, men i stedet forelskede jeg mig i denne med et mere orange skær. Derudover er der 3 for 2 på alt GOSH i Matas i denne uge, så jeg snuppede lige en klassisk sort neglelak med hjem også. Med den fulgte også lidt nostalgi og minder fra min teenagetid, hvor den var en fast del af emo-looket!

 photo bbcd032b-7248-453f-852b-a237a652ad50_zpsbthfskbv.jpg

Flotte læber, flotte negle og flot hud. Så mangler vi bare en smule forår, og så er alt perfekt.

Continue Reading

Anmeldelse: Hvalernes sang

 photo 0045f133-6f41-46d2-a2b5-0eec1ce8dd5c_zpsyyilwvee.jpg
Hvalernes sang (org: Silver Bay) af Jojo Moyes. Udgivet i 2007 på forlaget Cicero. 2 ud af 5 stjerner.

Lisa bor hos sin tante i den idylliske Silver Bay i Australien og nyder godt af den isolation fra omverden den lille by giver hende. Fem år tidligere flygtede hun fra England med sin datter og en mørk hemmelighed på slæb, og nu forsøger hun at få livet til at hænge sammen igen. Freden i den lille hvalfangerby trues dog, da forretningsmanden Mike dukker op med store planer. Lisa må nu vælge – anonymiteten og sikkerheden eller offentlighedens søgelys og risikoen for at blive afsløret?

Der er intet forløsende ved tabet af et barn, ingen værdifuld lektion man kan lære af det. Det er for stort, for overvældende, for sort til at sætte ord på. Det er en trøstesløs, overvældende fysisk smerte, chokerende i sin intensitet, og hver gang, man tror, man måske er kommet en lille smule fremad, svulmer det op igen som tidevand og skyller ind over en.

Det startede egentligt så lovende. Jeg vandt bogen hos Rosinante&Co og glædede mig helt usigeligt til endelig at stifte bekendtskab med den famøse Jojo Moyes. Lidt uskyldig chick litt i en yndig indpakning og fin lille størrelse. Hvad kunne dog gå galt?
Tilsyneladende meget…

Lige fra første kapitel var jeg irriteret på historiens karakterer. Bogen lægger ud med at følge datteren Hannah, men jeg kunne aldrig rigtigt forstå hende. Hun er 12 år gammel, men hendes ord og tanker lyder som dem fra én sidst i 20’erne. Ganske vidst kaldes hun ofte gammelklog, men det her var bare underligt. Hun lever et beskyttet liv på grund af sin mors frygt, og generelt generer det hende ikke. Det vildeste oprør, hun gør, er at snige sig med hvalfangerne ud at sejle, men alligevel er hun også typen, der i smug tømmer en hel øl, når de voksne ikke kigger. Jeg kunne aldrig helt finde ud af, om hun var en god pige eller en rebel, og i sidste ende er hun bare forvirrende

Og sådan er det med karaktererne generelt. Ingen af dem giver rigtigt nogen mening. Der er en hel sidehistorie, som aldrig rigtigt får nogen pointe, og hele historien er bare usympatisk ligesom dens persongalleri. Bogen er bygget op om Lisas store hemmelighed, som gradvist bliver afsløret, hvorefter det er meningen, at man som læser til sidst skal blive chokeret af “det store twist”. Det kan godt være, at det er mig, der bare har læst for mange Dan Brown romaner, og derfor er blevet lidt hærdet, men twistet var altså ikke særligt chokerende. Jeg havde luret det i hvert fald 50 sider før bogen nåede frem til det, og der er intet mere skuffende, end et twist man havde luret. Æv

Jeg ville virkeligt gerne kunne lide bogen. Men det kunne jeg ikke. Plottet var slidt, og de små ændringer Moyes har foretaget fungerede på ingen måde. Kærlighedshistorien var både klichéfyldt og usmagelig, og ikke en eneste af bogens mange karakterer formåede at vække min sympati. Og nå ja, så var slutningen direkte sær og urealistisk.
Bogen havde da helt bestemt sine øjeblikke med smukke beskrivelser og stærke følelser, og jeg kunne i og for sig også godt ane potentialet et sted, hvilket den skal anerkendes for. Det hele druknede dog i den dårlige udførelse og de overvældende irritationsmomenter, der dominerende bogen. Alt i alt var det desværre ikke noget glædeligt første møde med Jojo Moyes.

 photo 66bf5c63-2fa9-4d6f-8408-f32b2f341c96_zpsim9usp6s.jpg

 photo f396f134-1de1-4c7b-9e7a-fd1f3f2f63e8_zpsueylenqd.jpg

Continue Reading

Currently playing: Marilyn

Jeg tror nærmest, vi alle sammen har danset og sunget med på Mark Ronson og Bruno Mars’ fantastiske nummer “Uptown Funk” i løbet af de sidste par måneder. Helt ærligt, hvor godt er det nummer lige? Jeg er i hvert fald hamrende vild med det. Også selvom jeg efterhånden har hørt det flere gange, end man kan tillade sig.

Fordi nummeret er så godt, havde jeg faktisk utroligt høje forventninger til selve Uptown-albummet, som singlen kommer fra. Jeg forventede mig en hel plade med lækker motown-lyd, som kun folk med efternavnet Jackson hidtil har kunnet levere. Måske folkene bag pladen bare skulle have begrænset sig og anerkendt, at det kun var Mars, der kunne følge i de Jacksonske fodspor, for den plade var da godt nok en slem skuffelse.

Min konklusion endte med at være, at noget så fedt nok bare kun kommer i ental inden for det samme årti og forventede mig ikke mere fra samme skuffe. Hvad jeg især ikke havde regnet med var, at en dansker skulle kunne levere i den kategori. Ikke desto mindre stemmer jeg for, at listen udvides til at inkludere Jackson, Mars og Dorson!

Indtil videre har jeg hørt nummeret to gange, og jeg kan slet ikke få nok. Første gang lærte jeg det at kende (og tabte fuldstændigt kæben, da jeg hørte, hvem der stod bag det), og anden gang dansede jeg dagen i gang her til morgen med radioen blæsende derudaf til min egen lille morgenfest. Sikke et nummer! Jeg spår det en stor fremtid på de danske radiostationer og skal i hvert fald slide et par stiletter eller to til det på de odenseanske dansegulve.

Continue Reading