2015 i bøger

Så er vi ved at være der. Året er definitivt ved at rinde ud, og man skal virkelig have de hurtige støvler på, hvis man skal nå at udrette mere produktivt med året. Derfor findes der vel næppe noget bedre tidspunkt at gøre status for det forgangne år end netop nu.
 photo 26523f01-1ad9-4d11-aa11-8aaeabc41f83_zps0237ea1d.jpg Ifølge Goodreads har jeg læst 30 bøger i år, hvilket i virkeligheden er 31, eftersom de ikke tæller genlæsninger med. Det giver lige over 11.000 sider på (næsten) 365 dage med et gennemsnit på 3,4 ud af 5 stjerner. Det lyder nu altså ganske udmærket i mine ører.

Jeg har læst alt lige fra japansk realisme og amerikansk sci fi over britisk chick lit og dansk fantasy til hyldede klassikere og moderne dystopians. Takket være min læseklub har jeg fået udvidet min litterære horisont og opnået helt nye forståelser for bøgernes ord. Jeg har oplevet totale skuffelser, men jeg er også stødt på sandt ordtrylleri af en sådan klasse, at det stadig kan forbavse mig.

Skuffelserne
Hvis vi ligger kritisk ud, så har der været nogle store skuffelser på tapetet. Jeg havde i spænding set frem til mit første møde med Haruki Murakami, men min læsning af South of the Border, West of the Sun blev på ingen måde nogen succes. Jeg var i stedet skuffet, forvirret og en anelse frastødt. På samme måde havde jeg det med den mystiske Look Who’s Back, som jeg tilfældigt samlede op i en boghandel. Helt lige så slemt var det heldigvis ikke med Donna Tartts The Goldfinch, som dog for mig på ingen måde kunne leve op til dens mange roser, ligesom den klassiske The Catcher in the Rye heller ikke vækkede de samme følelser i mig som i resten af verden. Værst af alt var dog den sidste serie jeg nåede igennem i år – The Maze Runner. Jeg har endnu ikke fået skrevet min anmeldelse til jer, men lad og bare sige, at Dashners brug af ord er… helt speciel.
 photo 813c18e3-d83f-4010-93f5-d494c36fbbd8_zpsgkij5poj.jpg

Alt det bedste
Selvom der dukkede et par skuffelser op undervejs, så har der virkelig også været magi at finde mellem siderne i år, og jeg kan skrive to nye forfatterskaber på listen, som so far har ramt plet hver gang: David Mitchell og Neil Gaiman. Mitchell kan noget helt magisk i sin opbygning af verdener, og hans værker er så vanvittigt ambitiøse og imponerende. The Bone Clocks er noget af det mest storslåede, jeg har læst til hele året, og jeg knuselsker den! Gaiman derimod er en sand kunster med ord, og lige meget hvor mange af dem der end måtte være på en side, så flyver de af sted som støv i vinden med en ynde og elegance, som jeg slet ikke kan få nok af. Neverwhere og Good Omens var begge vidunderlig læsning, men The Ocean at the End of the Lane sidder stadig fast som en af årets absolut bedste læseoplevelser.
 photo a655f306-d797-45b9-990b-3c5f828bb90c_zpszkthlsuw.jpg

Andre vidunderlige titler, som jeg er nået igennem i år tæller blandt andet Fight Club, The Great Gatsby, An Abundance of Katherines, A Christmas Carol, The Shock of the Fall og The Perks of Being a Wallflower, som alle var fantastiske på hver deres måde.

Det bedste citat

Possibly it had occurred to him that the colossal significance of that light had now vanished forever. Compared to the great distance that had separated him from Daisy it had seemed very near to her, almost touching her. It has seemed as close as a star to the moon. Now it was again a green light on a dock. His count of enchanted objects had diminished by one.”

– The Great Gatsby

Den smukkeste forside
 photo a575a57e-f692-4254-a905-59a883b8dd5d_zpsuupexjq6.jpg

Hvad er I nået igennem i år af bøger? Var der nogen, der skilte sig ekstra meget ud? Hvad var den største skuffelse, og hvad blæste jer helt omkuld? Man kan aldrig få for meget inspiration til det kommende års læseliste!

You may also like

5 Comments

  1. Åh, The Maze Runner …. Den bog. Seriøst. Hvad er meningen? Aldrig i mit liv har jeg hadet noget så inderligt.

    Til gengæld er jeg helt enig ift Neil Gaiman. Stjerneforfatter.

    1. Jeg kæmpede mig igennem alle fire. Mest af princip. Det gjorde fysisk ondt… Godt der er forfattere som Gaiman til at gøre skaden god igen! :)

  2. Neil Gaiman skriver fantastisk! Hvis du ikke har læst Stardust, så kan den klart anbefales! Og så skal du næsten prøve Samantha Shannons The Bone Season, den er rigtig fint skrevet og virkelig godt tænkt! God læselyst i 2016!

    1. Stardust står helt sikker på 2016-listen! Kan slet ikke få nok af Gaiman, han er fantastisk :)

      Har ikke hørt om The Bone Season før, men undersøger den med det samme! Tak for tip :)

  3. Pingback: 2016 i bøger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.