1. Maj OOTD

Jeg fik åbenbart aldrig trykket “publish” i går, så I får lige indlægget her et halvt døgns tid forsinket. Vender tilbage med en ny anmeldelse senere på dagen.


 photo 1baf4b71-e3a2-47d7-bd4e-c6239b6af2e6_zpsblytlbwb.jpg

Så sidder jeg lige her i toget fra København mod Odense for anden gang på en uge. Hvornår blev jeg pendler?! Har altid svoret, at det ikke var noget, jeg gad spilde mit liv på, men tror efterhånden, jeg er blevet klogere. For et par måneder siden var jeg 100% klar til at pendle frem og tilbage for drømmejobbet, og allerede i årets første fire måneder har jeg været landet rundt frem og tilbage flere gange for Wella. Og det er sgu ikke så slemt, som man skulle tro. Jeg har i hvert fald ikke slået nogen DSB-medarbejder ihjel endnu, så det må jo være et godt tegn hehe.

I dag var det dog hverken Wella eller arbejde, der fik mig til at krydse landet, men derimod min kære svigermor. Har jo været så genial at falde for en københavner i eksil (selvom han efterhånden er mere fynbo end københavner haha. Vi vinder!), så turen over bæltet skal altså tages af og til. Ikke at jeg klager, vi har haft en skøn dag med lækkert smørrebrød og en hyggelig tur i Frederiksberg Have. Virkelig en smuk park – de der kongelige gartnere lavede sgu et meget godt udgangspunkt tilbage i tidernes morgen. Og når nu jeg alligevel var derovre, så kunne jeg jo lige så godt udnytte tiden og få besøgt den kære Janni. Efter hun flyttede til djæveleøen sidste år, er det alt for sjældent, jeg ser hende, så vi mødtes lige på The Laundromat Café til en kop kaffe og en ordentlig omgang sladder. Det var bare så dejligt at se hende igen!

Nu var I jo så begejstrede for mit outfitbillede fra sidste weekend (tusinde tak for alle de flotte kommentarer, I er simpelthen så søde!), så her får i en smøre fra i går, hvor vi fejrede 1. Maj i ly for regn og blæst i vores lejlighed. Ikke optimalt, men stadig super hyggeligt.
Jeg er så glad for min nye kjole fra Sparkz, som bare er helt perfekt til min sommer. Tror vi kommer til at have mange skønne timer sammen – hvis bare jeg kan holde den ren haha.
 photo a918a766-2d09-4360-aec0-d195bab47a01_zpskfyi2cjw.jpg
 photo 66368301-b90f-40dc-ba8c-01bd05a8547c_zpszhhwrgwc.jpg
 photo 6fc8905b-01e6-41ab-835e-08cf4de5edc0_zpsannt8y1m.jpg
 photo 60969d66-4c7f-4f72-aef9-1b21e6d1076c_zpsye76rros.jpg
 photo efc66c9f-5999-4509-af52-ce084230ed26_zpsec7mdj40.jpg
 photo bd5beaf9-fef9-4a9a-9eeb-594924d2b855_zps7xktlu6z.jpg

You may also like

6 Comments

    1. I lige måde. Håber vi kan gøre det igen snart! (:
      Haha, tak skal du have. Er også virkelig glad for dem :b

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.