Moonlit Madness

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget CarlsenPuls]

Todd er den yngste af alle bosætterne på planeten New World, for han var den sidste, der blev født, før planetens oprindelige befolkning slap en dødelig virus løs, som dræbte alle kvinder. Og som om det ikke var slemt nok, så gjorde virussen det også muligt for alle at høre hinandens tanker, så de nu lever i en verden af uendelig Støj fra mænd og dyr. Intet kan skjules, intet er hemmeligt – og sådan er det bare. Men da Todd finder en ung pige ude i sumpen, som både er levende og uden Støj, begynder hans verden langsomt at falde fuldstændigt fra hinanden.

Og det er bare ordene, stemmerne, der snakker og jamrer og synger og græder. Der er osse billeder. Der er billeder som kommer farende ind i ens tanker, uanset hvor meget man ikke vil ha det, billeder af minder og fantasier og hemmeligheder og planer og løgne, løgne, løgne. For man ka godt lyve i Støjen, selvom alle ved hva man tænker, ka man godt begrave ting under andre ting, man ka skjule tingene lige for næsen af dem, hvis man bare ikke tænker dem klart, eller hvis man overbeviser sig selv om, at det man gemmer er sandt, og hvem sku så hive det op af floden og vide, hvad der er rigtigt vand, og hva man ikke blir våd af?

Læs også: Anmeldelse: A Monster Calls

Læs videre…

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget Rosinante&Co.]

Sommerheden brager over 1980’ernes Norditalien, hvor årets sommergæst, den energiske, kultiverede og uendeligt fascinerede Oliver ankommer til familiens sommerresidens. Elio er vant til gæsterne, som i seks uger bliver en del af familiens liv og hverdag, men Oliver er ikke som de andre. Oliver er dragende, mystisk og så absolut forbudt område. Ikke desto mindre kan Elio ikke benægte den fysiske tiltrækning, som hurtigt udvikler sig til noget nær en besættelse. Men hvilken interesse skulle en smuk, intellektuel, 24-årig mand have i en stakkels forelsket 17-årig dreng?

Hvordan kunne jeg ikke være klar over det, spørger du? Jeg ved hvad begær er når jeg ser det – og alligevel undgik det fuldstændig min opmærksomhed denne gang. Jeg gik efter det luskede smil, som pludselig fik hans ansigt til at lyse op hver gang han havde læst mine tanker, skønt det eneste jeg virkelig ville have, var hud, bare hud.

Læs også: Anmeldelse: I’ll Give You The Sun

Læs videre…