Hænderne i vejret, hvis I også bliver lidt mere eksperimenterende med jeres stil, så snart temperaturen sniger sig over de 20 grader? As do I – og på Heartland nåede termometret efter sigende helt op over 30 grader, som herhjemme er bedre kendt som jeg fucking smelter, skaf mig noget skygge og en isvand! Det må jo nødvendigvis betyde, at eksperimenterne når nye højder i takt med varmegraderne, så mit seneste fund fra Veras Market kom som kaldet!
I Shaker Heights er alt, som det skal være. Husene er nydelige, børnene er velopdragne og alle passer deres egen rolle. Hele det lille lokalsamfund er skruet sammen efter præmissen om, at hvis bare der er regler for alt, er der ingen, der er i tvivl om, hvad der er det rette at gøre. Så da den frisindene kunstner Mia flytter til byen og begynder at sætte spørgsmålstegn ved byens kassetænkning, truer det med at forstyrre og forandre indbyggernes nøje strukturerede liv.
Hun havde kort sagt gjort det helt efter bogen og skabt sig et godt liv, det liv, hun gerne ville have, det liv, alle gerne ville have. Nu stod Mia der, en fuldkommen anderledes kvinde, der levede et fuldkommen anderledes liv og tilsyneladende levede efter sin egne regler uden at undskylde for det.
Jeg er hjemme, jeg er ren, og jeg er næsten udhvilet igen. Festivalhuden ramte mig, før jeg overhovedet havde ramt festivalpladsen for alvor, så der går nok lige et par dage endnu, før jeg kan placere den del i fortiden, men bortset fra det må jeg nok erkende, at Heartland er slut for i år.
På torsdag tager jeg af sted til endnu en Heartland Festival, og jeg glæder mig! Det bliver tredje år i træk, og jeg har fået den samme fantastiske frivilligeplads, som jeg også har haft de to foregående år. Jeg har endda fået lov til at sammensætte hele teamet af SoMe-managers i år, så jeg skal blandt andet af sted med hende her og hende her! Derudover kommer en hel masse af mine veninder også, og jeg skal endda have Bageren med i år. Seriøst – det eneste, der kan ødelægge min buzz lige nu, er hvis det begynder at regne undervejs. Lad os lige vedtage, at det ikke sker! Læs videre…
Den her har lige ligget og luret i baghovedet i et stykke tid nu, og da jeg så så de her billeder, fra da vi fejrede Eurovision, kom det bare helt frem, front stage. For jeg kan på den ene side vildt gode lide billederne – jeg ser glad ud (for det var jeg!), jeg er vild med kjolen, og jeg er stolt af, at jeg havde mod til at tage den på. Jeg er bare ikke skide begejstret for min krop på de her billeder…
Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.
Torsdag morgen ved 7-tiden bryder en pandemi løs i hele verden. Sovende kvinder bliver indhyllet i et mystisk spind og kan ikke vækkes. Dem, der forsøger at bryde pupperne omkring de sovende kvinder, lever sjældent længe nok til at fortryde det! Kun den smukke og mystiske Evie kan sove og vågne helt normalt, og snart er alverdens mænd ude efter hende med vold og magt i håb om at kunne vække deres kære til live igen.
Hvad fik dog alle de mænd til at lave optøjer? Hvad forestillede de sig at opnå? Maura gad godt vide om der mon var udbrudt optøjer hvis det i stedet havde været den anden halvdel af menneskeheden der faldt i søvn. Det tvivlede hun på.
Er I klar på Eurovision-ugen, folkens? Der er cirka én af de bedste uger på hele året, selvom det er lidt af en udfordring af få kabalen til at gå op. Jeg mener, der er jo to semifinaler + det store show på lørdag, som skal koordineres ind mellem arbejde, specialet og den nærmest obligatoriske fejring med mine veninder. Jeg siger det bare lige: jeg bliver fuld på lørdag.