Lad os lige starte med at få én ting på det rene, her to dage efter hele herligheden er overstået. Jeg fucking elsker alt ved Eurovision. De vilde kostumer, de halvdårlige sange, de sære gimmicks og glitteret i uanede mængder. Det. Er. Så. FEDT! Derfor er weekenden også blevet brugt med rigelige mængder glimmer på neglene, farver på læberne og svaj i skørtet. Efter det let skuffende resultat (jovist, Portugal havde da en dejlig sang, men sku’ vi aller ha’ no’e mæ gang i?) gik vi ud og dansede, indtil fuglene begyndte at synge. Jeg er såååh meget i søvnunderskud, haha!
Opskrift: pasta med kylling i soyaflødesovs
Okay, indrømmet. Det er en ret mærkelig titel på en opskrift. Og jeg aner reelt set heller ikke, om det giver nogen mening, sådan at bruge soyafløde i en ret, der ellers indeholder kød. Tvivler på at ret mange veggetyper vil sige, at det er okay at slå kyllingen ihjel, så længe jeg ikke har mælket en ko? Jeg vender nok tilbage til mit evige argument om det der med mange bække små (og en lidt lavere fedtprocent end almindelig piskefløde?) Men for pokker folkens, det smager altså hamrende godt!
Anmeldelse: Flosset
[Denne bog er tilsendt som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]
Celestines liv er perfekt. Hun tilstræber perfektionen, og hun nyder den. Hele hendes liv, og den verden hun lever i, handler om at leve og agere perfekt, så samfundet ikke igen risikerer at styre i grus på grund af dårlige beslutninger. Konsekvenserne ved ikke at være perfekt er, at du bliver brændemærket med et F for Flosset, så hele verden kan se, hvordan du har fejlet. Men verden er ikke perfekt, og Celestine må indse, at det hun selv anser som kærligt, kan risikere at koste hende hendes perfekte liv.
Når man har set noget, kan det ikke gøres uset. Når man hører en lyd, kan den ikke gøres uhørt. Jeg ved, dybt inde, at jeg har lært noget i aften, som ikke kan aflæres. Og den del af min verden, som er forandret, bliver aldrig den samme igen.
Vrøvl, vi kvinder ofte siger til hinanden
Vi kvinder er altså et sært folkefærd. Forstå mig ret, jeg elsker at være kvinde, og ville helst ikke bytte (omend jeg godt kunne undvære det der med at skulle klemme et levende væsen ud af mit underliv en dag, men lad os lige ignorere det for en stund), men hold kæft, hvor kan vi altså også fyre ustyrligt meget lort af til hinanden af og til. Derfor har jeg – i al kærlighed til mine medsøstre – her samlet 10 ting, som jeg har hørt kvinder sige til hinanden, hvor min hjerne bare har skreget “VRØVL!”
OOTD: med forårsfornemmelser og magiske sokker
Hvis vi nu alle sammen ønsker det virkelig hårdt på samme tid, så kan det være, at vejrguderne opfylder vores ønske, og lader det fantastiske vejr fortsætte? Det kunne i hvert fald være ret fedt. Jeg har i denne uge præsteret både at blive solbrændt (på den uventede og dermed uheldige måde), at vimse rundt i t-shirt og lette lag, og endda også at smide strømpebukserne! Jov jov, foråret har vist sig fra sin lune side i denne uge, så nu er det naturligvis kun på sin plads med skybrud i næste uge. Ak…
Anmeldelse: Transfervindue
[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]
Den nordsjællandske kyst er blevet omdannet til ét stort hospice, hvor døende mennesker kommer for at udleve deres sidste dage i fred og harmoni. Et lille minisamfund uden for samfundet, hvor sundhed hyldes som den altoverskyggende guddommelighed, mens de syge i smug handler sig til sprut og smøger. Bortset fra dødens evigt truende skygge er alt i og for sig, som det altid har været, og altid vil være. Også for Maria, som langsomt siger farvel til livet.
Min skat, jeg ville være din bedste, og alligevel fik vi kun så kort en sæson, og lige meget hvor mange mure vi byggede, lige meget hvor mange madrasser vi stablede, arbejdede ærten sig altid op og brød igennem, muterede og sejlede igennem kanalerne, voksede ud som klumper af ubrugt potentiale. Livet er ikke retfærdigt, døden kommer i form.
April sum up
Kalenderen siger 1. maj, og det er endnu engang blevet tid til at samle op på en måned, der er gået, så vi kan blive helt klar til den nye, der kommer. Jeg elsker, hvordan blogosfæren hver måned omkring den første oversvømmer i henholdsvis opsamlinger og ønskelister. Det er som et lille nytår hver eneste måned fyldt med filosoferen og fornyet håb. Og selvfølgelig vil jeg også være med endnu en gang!
- 1
- 2
- 3
- …
- 47
- Next Page »